18.07.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Komité kræver USA-baser lukket

G8-topmødet holdes på Okinawa - her ligger USA's største baser i Asien

- Som I måske allerede ved, så er Okinawa med store baser et centrum i det amerikanske militærs strategi.

Det siger Hiroshi Suda, som er formand for Japans Freds-komité.

I morgen bringer Dagbladet Arbejderen hele appellen og anvisning på, hvordan man kan skrive under på den.

- I anledning af G8-topmødet vil vores komité gøre det synligt for verden, at Okinawa i realiteten er en ø, der er besat af de amerikanske styrker og at befolkningen lider under denne byrde, fortsætter Hiroshi Suda.

Verdens syv store industrilande samt Rusland mødes på fredag til G8-topmøde på den japanske ø Okinawa.

I anledning af topmødet appellerer fredskomitéen til "fredsbevægelsen og alle fredselskende kræfter over hele verden" om at vise sin solidaritet med komitéens kamp for at presse den japanske regering og USA til at skære ned på de militære styrker på Okinawa for snarest helt at afvikle baserne.

I en erklæring fastslår Japans Freds-komité blandt andet:

"De amerikanske militære styrker, som besatte Okinawa under Anden Verdenskrig, byggede deres baser med magtanvendelse. De sendte de overlevende indbyggere i koncentrationslejre og tog deres jord uden at yde erstatning.

Det er en klar overtrædelse af Haag-Konventionen."

/se

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]