06.07.00 - Dagbladet Arbejderen
FN's
særlige udsending i Kosova, Dennis McNamara retter en skarp kritik af den
albanske milits, UCK's fortsatte etniske udrensning af serbere i Kosova.
Igennem
det sidste år har han været med til at koordinere katastrofehjælpen til de
mange albanere, der blev fordrevet fra Kosova, efterhånden som de vendtehjem
til provinsen.
Men
den ene humanitære katastrofe afløste den anden. Da NATO's soldater
rykkedeind, begyndte den systematiske udrensning, blot med modsat fortegn.
I
løbet af det sidste år, har væbnede albaneres overfald på andre
etniskegrupper kostet omkring 500 mennesker livet, siger McNamara til New York
Times.
Ifølge
opgørelser fra FN's menneskerettighedsorganisation, UNHCR har albanerne nu
fordrevet 200.000 serbere og sigøjnere fra Kosova siden NATO stoppede
bombardementerne mod Jugoslavien. Det er sket for øjnene af NATO's soldater
ogstort set uden, at de vestlige medier har omtalt det.
I
ikke et eneste tilfælde er albanere blevet stillet for en domstol og straffet
for hverken etnisk udrensning, vold eller mord. Ifølge McNamara var der ingen
der interesserede sig for hvad der foregik og ingen der forsøgte at forhindre
katastrofen. Der var en underforstået accept fra alle, siger FN's udsending
tilavisen. Han siger direkte, at Vesten er i gang med at tabe freden i
provinsen.
Også
den danske regering har været bemærkelsesværdigt tavse om sagen, der
harudviklet sig til en gigantisk humanitær katastrofe.
Den
danske regering brugte spørgsmålet om serbisk udrensning af albanerne,
sombegrundelse for at sende danske soldater i krig.
Nu
arbejder regeringen for, at NATO's hovedkvarter i Danmark skal overtage ledelsen
af NATO's 50.000 soldater i Kosova, den såkaldte KFOR-styrke, fra den 24. april
næste år. I givet fald vil det formodentlig ske i et samarbejde med NATO's
norske hovedkvarter.
Beslutningen
om ledelsen af KFOR-styrken bliver truffet af NATO til august ellerseptember.
/Jø