20.06.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Derfor bløder Afrika

af Sven-Erik Simonsen

NATO blev for et år siden en millitæralliance, der kan forsvare sine interesser overalt på kloden.

Kort efter vedtog EU at oprette sin egen militære udrykningsstyrke på 60.000soldater.

For blot få måneder siden vedtog et topmøde mellem EU og Afrika, at EU kangribe ind militært ind i konflikter på det afrikanske kontinent   

"Intet kommer af sig selv, hverken krig eller fred", sagde digteren Carl Scharnberg engang, og tilføjede: "Gør noget for freden".

Imperialismen gør noget for krigen.

Der er et tydeligt mønster. Der hvor Vesten - det vil først og fremmest sige USA og EU - får magt og indflydelse, der fører det til opsplitning og krig samt mange steder intervention og besættelse.

Sovjetunionen er et tydeligt eksempel. De republikker, folk og grupper, som før levede fredeligt sammen er nu involveret i en endeløs række af væbnede konflikter.

Jugoslavien er nærmest et endnu tydeligere eksempel på det samme.

Afrika er også offer for denne politik. Den ofte bliver kaldt "del og hersk".

Imperialistisk krig

Signalerne om Vestens vilje til at føre imperialistisk krig er entydige.

 I april 1999 vedtog NATO sit nye koncept. Militæralliancen ændrede sig fra at være en erklæret forsvarspagt til at blive en militær sammenslutning, der kan angribe overalt på kloden, hvis det tjener De store medlemslandes interesser.

EU har vedtaget at opbygge en militær styrke på 60.000 mand. Den skal stå klar til hurtig udrykning i løbet af to år. Det er bare første fase af EU-hæren.

Under topmødet mellem EU og Afrika for et par måneder siden i Cairo blev det besluttet, at EU kan gribe militært ind i tilfælde af konflikter på kontinentet.

Det sker under angiveligt humanitære overskrifter, men principperne om suverænitet, selvbestemmelse og ikke-indblanding i andre landes indre anliggender er ved at blive solgt - eller givet væk. For det er svært at se, hvad de afrikanske lande får til gengæld.

Krigene i Afrika er en realitet. De har hver for sig deres konkrete forhistorie, deres årsager og deres forløb.

Men når konflikterne bryder ud i åben krig, så er det som sagt fordi nogen gør noget aktivt for det.

Så kommer sulten

IMF og Verdensbanken skærper de sociale modsætninger, forværrer arbejdsløsheden og fattigdommen.

De tvinger landene til at omlægge landbrugsproduktionen fra fødevarer til lokalt forbrug - til tobak, kaffe og andre varer til eksport.

Millioner af afrikanere kæmper en kamp for overlevelse.

Hvis overlevelse bliver en mulighed som soldat i en oprørshær, som soldat i en national hær, som morder og ligrøver i grupper der overfalder andre etniske folk, der udstilles som fjender... ja så bliver mange oprørere, soldater, mordere og ligrøvere.

Først puster USA og EU til modsætningerne i Afrika, så der opstår en humanitær katastrofe. Så får de FN til at indsætte tropper, som kan øve indflydelse på udviklingen og sikre de store monopolers interesser.

Efter USA's forsmædelige tilbagetrækning af sine angivelige FN-soldater fra Somalia i 1993, er der udviklet en ny tradition.

Den betyder, at der ikke kommer soldater fra USA til Afrika - kun i få tilfælde kommer der soldater fra andre vestlige lande.

Oftest er det soldater fra andre afrikanske lande, som sætter livet på spil forvestens interesser med et FN-mandat i lommen.

I Sierra Leone består FN-styrken således overvejende af soldater fra Nigeria..... men det er værd at notere sig, at Nigeria sammen med Sydafrika er de lande, som USA satser mest på i Afrika.

Storbritannien har dog sine egne tropper i Sierra Leone og en mindre krigsflåde liggende lige uden for kysten.

Private lejehære

FN-tropperne er de seneste år blevet suppleret med et voksende fænomen: Private lejehære, som endog i nogle situationer indgår kontrakt med FN.

De private lejehære opererer først og fremmest i Afrika. Der findes i dag mere end 50 private lejehære.

I Sierra Leone fik firmaet/lejehæren Executive Outcomes 35 millioner dollars - en del af beløbet i rettigheder til diamantminer i selve Sierra Leone - for at bekæmpe oprørshæren RUF, som netop sad/sidder på de områder, hvor landets diamantminer ligger.

I Angola kæmper lejehære efter sigende på begge sider i borgerkrigen mellem regeringstropperne og oprørsbevægelsen UNITA, der altid har gået USA's ærinde i Angola.

Afrika bløder

Vestlige politikere i NATO  og EU besvarer spørgsmålet hvorfor Afrika bløder med, at folkene på det afrikanske kontinent er særligt krigeriske  ogbarbariske.

Med dette svar forsøger de at sløre deres egen rolle i kontinentets mange krige.

Derimod kan årsagerne til hvorfor Afrika bløder samles op i følgende punkter:

* Afrika bløder fordi det plyndres. For at plyndringen kan foregå skal befolkningen splittes, modsætninger skærpes. Derfor dør afrikanerne i krige.

* Afrika bløder fordi imperialismens plan for Afrika først og fremmest er at udnytte kontinentets naturressourcer og mineraler. Derfor er kontinentets mennesker af underordnet betydning. Derfor bliver de ikke uddannet, derfor er der ikke et sundhedsvæsen, som holder dem i live. Derfor dør afrikanerne af AIDS og malaria og mæslinger.

* Afrika bløder fordi økonomien på kontinentet i høj grad indrettes på eksport frem for at skulle forsyne den lokale befolkning med mad. Derfor dør afrikanerne af sult og underernæring

* Afrika bløder fordi jorden stadig mange steder er fordelt som i kolonitiden. En lille - oftest hvid - overklasse sidder på den gode jord. Det fastlåser de økonomiske strukturer og forhindrer udvikling i befolkningens interesse. Dem der dør i kampen for at forandre ejendomsforholdene til jorden dør i det mindste i en kamp for fremskridt.

* Afrika bløder fordi ejendomsforholdene til miner og industrier er skæv, som den er til jorden - og bliver det i stadig højere grad i disse år med genprivatisering. De værdier, som skabes i miner og fabrikker, kommer kun i ringe grad befolkningen til gode. Derfor bliver Afrikas befolkning ved med at dø som følge af fattigdom og underudvikling.

Hvad gør vi

Solidaritet med afrikanerne handler om at stoppe NATO, stoppe EU-hæren - sige nej til at danske soldater deltager i internationale brigader. Selvom de udsendes under FN-flag tjener det et imperalistisk formål.

Samtidig skal kampen mod Verdensbanken og Den Internationale Valutafond IMF fortsættes og udvikles. I Danmark og ud over verden er der er voksende, bred folkelig alliance, som aktionerer mod de to økonomiske institutioners nyliberale politik.

Frihandel i verden skal aftales i et internationalt samfund mellem selvstændige og ligeværdige stater - og reelt være til gensidig gavn.

Det betyder at hele konstruktionen med at handelen imellem landene skal følge de regler skal skrottes, som de internationale monopoler har formuleret for verdenshandels-organisationen WTO.

Da store demonstrationer satte en kæp i hjulet på WTO i Seattle i december 1999 viste den folkelige bevægelse sin voksende styrke. Det er en vej frem.

Første del af artiklen blev bragt i Dagbladet Arbejderen lørdag den 17. maj.

Afrika bløder - hvorfor

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]