08.06.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Amnesty anklager NATO

NATO's bombning af den statslige tv-bygning i Beograd var en krigsforbrydelse, siger Amnesty International

Menneskerets-organisationen Amnesty International anklager NATO forkrigsforbrydelser.

Det sker i en rapporten NATO/Federal Republic of Yugoslavia, CollateralDamage og Unlawful Killings.

Ifølge Amnesty har NATO både overtrådt folkeretten og begået krigsforbrydelser under krigen mod Jugoslavien sidste år.

Anklagerne kommer blot få dage efter, at FN's egen Krigsforbryderdomstolfuldstændig frikendte NATO.

Domstolens chefanklager Carla del Ponte vil end ikke indlede en nærmere undersøgelse af NATO. Det har hun meddelt FN's Sikkerhedsråd.

Amnesty konkluderer imidlertid, at NATO kunne have reduceret antallet af de civile dødsfald væsentligt, hvis NATO havde overholdt de internationaleregler.

Derfor bør FN's Krigsforbryderdomstol undersøge alle anklager om krigsforbrydelser, konkluderer Amnesty International.

Desuden mener Amnesty, at NATO ikke altid opfyldte de internationalebetingelser, når organisationen valgte angrebsmål eller metoder og våben.

I et tilfælde kalder organisationen NATO's bombning for en direkte krigsforbrydelse, fordi det er i strid med Geneve-konventionernes artikel 52.

Det gælder angrebet med klyngebomber på den statslige tv-station RTS. Her blev 16 ansatte i RTS dræbt.

Angrebet fandt sted den 23. april - samme dag, hvor NATO fjerede sit 50 årsjubilæum med vedtagelsen af sin nye angrebs-strategi.

Amnesty Internationals rapport gennemgår desuden otte konkrete eksempler, hvor NATO har overtrådt de internationale regler for krigsførsel.

Når det gælder de berygtede klyngebomber og bomber med forringet uran, er Amnesty Internationals kritik mere forsigtig.

Ganske vist er organisationen bekymret over de alvorlige konsekvenser af disse våbentyper, men mener ikke at de er ulovlige.

Når det gælder bomber med forringet uran, mener Amnesty, at NATO  bør undersøge de langsigtede virkninger af forringet uran fuldt ud med uafhængige undersøgelser.

"De bør også overveje at suspendere brugen af disse våben afhængig af udfaldet af sådanne undersøgelser", konkluderer Amnesty.

mj

 

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]