02.05.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Vietnam-krigen, en lektie i imperialisme

Interview med forfatteren Bente Hansen

Som i dag var Socialdemokratiet også dengang en varm fortaler for USA`sbeskidte krige

- Vietnamkrigen bekræftede, hvad jeg havde lært om imperialismen, fortæller Bente Hansen til Dagbladet Arbejderen.

Hun var en af dem der var med hele vejen...

- Jeg havde været med i politisk arbejde fra 1959 - i SF. Atomkampagnen var en stor ting.

Min politiske bevidsthed blev skærpet af franskmændenes krig i Algier. Jeg var blandt andet med at at lave et Algier-blad dengang, mindes Bente Hansen.

Agent gift

USA anvendte ikke kun den kemiske gift Agent Orange, men også giftstofferne Agent White og Agent Blue.

USA kastede ialt 72,3 millioner liter gift ud over Vietnam, indeholdende 55 millioner kilo aktive giftstoffer. Herunder 170 kilo af det ekstremt giftige stof dioxin.

USA brugte den største mængde kemiske våben i Vietnamkrigen, som der nogen sinde er anvendt under en krig.

Den første konkrete erindring hun har om aktiviteter mod Vietnamkrigen var en protest, som hun og andre afleverede til USA's ambassade i 1964.

Cirka samtidig startede det med små demonstrationer på Blågårds Plads i København.

- Årene fra 1965 til 1975 blev en enorm lektie i imperialisme, forklarer Bente Hansen, der dengang var med i redaktionen af venstrefløj-bladet Politisk Revy.

Hun minder om, at det var en anden tid - et andet Europa, hvor der endnu var tre militærdiktaturer: Spanien, Portugal og Grækenland.

- Vietnamkrigen virkede som "et forstørrelsesglas". Husk på at USA smed tre gange så mange bomber i den krig end alle de bomber, der blev smidt under hele Anden Verdenskrig - inklusive atombomberne over Hiroshima.

Bente Hansen var 24 år dengang i 1964, hvor kampen mod krigen i Vietnam blevkernen i hendes politiske engagement.

Kemisk krig

I samtalen med Dagbladet Arbejderen fortæller hun - stadig chokeret over grusomheden - om de millioner af liter kemiske våben, som USA anvendte i krigen.

Det var blandt andet Agent Orange:

- Var du klar over, at når de sydvietnamesiske guerillaer gemte sig i skovene,så sprøjtede de Agent Orange ud over området, spørger Bente Hansen.

Så taber træerne bladene og ingen kan gemme sig der. Jorden og menneskene blev forgiftet.

- Og napalm!

Napalm var brandbomber, som når de eksploderede, så bliver ettapetklister-lignende, brændende stof slynget ud.

Det klæbede fast på alt, hvad det ramte og brænder... Det ramte ting, bygninger og det ramte mennesker.

Det hører til krigens mest grusomme billeder, at se mennesker løbe skrigende omkring med tøjet i flammer - med brændende napalm direkte på den nøgne krop.

- Den krig ændrede mit liv - og alles liv, fortsætter Bente Hansen. Det var rystende at se vores allierede: Storbritannien, Australien og USA bombe mennesker på et sted, hvor de slet ikke skulle være.

- Et par modige amerikanske soldater stillede op på Russel-tribunalet i Roskilde og fortalte disse grusomme historier, husker Bente Hansen.

Russel-tribunalet blev opkaldt efter forfatteren og menneskeret-forkæmperenBertrand Russel. 

Det blev organiseret af kulturpersonligheder som Sartre og Simone de Beauvoir samt videnskabsfolk og journalister.

De satte først USA på anklagebænken i Stockholm og derefter på Roskilde Højskole i 1966.

Men det var ikke uden sværdslag, at tribunalet fik lov at foregå i Danmark.

Socialdemokratiet

Hele det officielle Danmark støttede USA - også hele Socialdemokratiet.

- Blandt top-socialdemokraterne var det kun Bodil Kock, der støttede oshusker Bente Hansen.

Hun var med til at sikre, at Russel-tribunalets afslørende budskab kunne komme ud her i Danmark.

Bevægelsen mod krigen i Vietnam ramte ind i og forstærkede det igangværende ungdomsoprør sidst i 60'erne.

Der voksede en kæmpemæssig solidaritetsbevægelse frem, som kom til at ændrekrigen.

Bente Hansen slår fast, at den folkelige modstand mod krigen hjemme i USA spillede en større rolle en krigsmodstanden andre steder i verden. Men hele bevægelsen spillede en rolle.

Selv var hun med i De Danske Vietnam Komiteer.

- Nogle syntes det rigtige var, at begrænse parolerne til kravene om at stoppe bombardementer og stoppe krigen. Det var organisationen Vietnam 69, forklarer Bente Hansen.

Vi syntes, at vi også skulle have parolen "Stop Imperialismen" med. Derfor blev vi smidt ud af DKP dengang og så lavede vi Vietnam-Komiteerne.

Og fra 1967-68 blev det rigtigt stort. Nu kom der 10.000 eller flere tildemonstrationerne.

- Det amerikanske flag blev tidens "hade-symbol", mindes den nu 60-årige venstrefløjs-aktivist.

USA har fået styr på pressen

Frem til midten af 1960'erne var det ikke usædvanlig at mænd og kvinder gik i trusser, som lignede det amerikanske flag. Det blev derefter helt utænkeligt.

Og anti-amerikanismen var anti-imperialisme, selvom pressen gjorde alt hvad den kunne for at undertrykke denne forståelse.

Bortset fra Information og Land & Folk, så var pressen en flok "pladshunde".

- Men der kom alligevel meget frem, husker Bente Hansen.

Billeder fra Mai-Lai massakren for eksempel. Dengang havde USA ikke styr påpressen som den har i dag.

Nu ville sådanne billeder aldrig komme frem.

De har lært meget siden dengang!

- Mine forældres generation lærte af Finlandskrigen.

Jeg og min generation lærte af Vietnam-krigen, hvad supermagterne gør, når de føler deres interesser truet, slutter Bente Hansen og opfordrer dagens ungdom til at lære af tidligere erfaringer - og de krige, der føres i dag.

Hun kan ikke lige give titlen på en enkelt bog, som hun kunne anbefale nutidens unge at læse, for at få et klart billede af Vietnam-krigen.

Men et par film vil hun godt opfordre til at man ser.

Det er: Full Metal Jacket af Stanley Kubrick og Platoon af Oliver Stone.

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]