29.04.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Uddrag fra centralkomiteens beretning

Om euro-afstemningen

Udskrivelsen af en folkeafstemningen til den 28. september skete ikke, fordi unionstilhængerne står i en styrkeposition. Usikkerheden breder sig i deres rækker. De frygter, at den nye EU- traktat, der ventes vedtaget på EU-topmødet i Nice til december, vil kunne forpurre en dansk tilslutning til euroen, hvis dens indhold bliver almindeligt kendt i befolkningen inden en folkeafstemning. Det er baggrunden for Poul Nyrup Rasmussens hastværk.

Erfaringerne fra '92 viser tydeligt, at hvis det lykkes at forene den folkelige unionsmodstand i hele sin bredde og sikre at euroens politiske konsekvenser bliver valgkampens hovedtema, så er der ikke støtte hos et flertal af befolkningen til endnu et gigantisk skridt mod Unionen. 

 

Om kampen for velfærd

Privatisering, udlicitering og brugerbetaling er blevet de store modeord i EU og Danmark. Bag disse fænomener ligger kapitalens almene krise, ikke mindst profitratens faldende tendens og storkapitalens behov for at finde nye og lukrative investeringsobjekter for at modvirke denne tendens.

Privatisering, udlicitering og brugerbetaling var engang et monopol hos de borgerlige partier, men nu har den politiske konsensus også bredt sig til dette område. Socialdemokratiet har overtaget de borgerlige partiers liberale afsæt og har stillet sig i spidsen for en EU-harmonisering, der kan mærkes på allesamfundets områder.

Regeringen forsøger at sløre kendsgerningerne om sin asociale politik. Den taler således om at give borgerne øget valgfrihed som begrundelse for at øge privatiseringen og udliciteringen. Men valgfriheden kankun udvides for befolkningens flertal ved at udbygge den offentlige sektor.  Privatisering og udlicitering derimod vil i sidste ende betyde, at valgfriheden kommer til at ligge i tegnebogen. Hovedproblemet ligger et helt andet sted, ikke i mangel på valgfrihed, men i mangel på en tilstrækkelig offentlig service overfor befolkningen.

 

Kampen for en stærk fagbevægelse

DKP/ML har mange gange rettet en skarp kritik af LO-toppen, der spiller arbejdsgivernes spil. Ved overenskomstforhandlingerne opfordrer den arbejderklassen til at udvise tilbageholdenhed. På LO-kongressen i efteråret 1999 forsøgte topledelsen at åbne en ladeport for udlicitering og privatiseringaf den offentlige sektor.

Kommunisterne ønsker en anden udvikling. Vi ser fagforeningerne som  arbejderklassens vigtigste masseorganisationer. Hvis fagbevægelsen er handlingslammet og splittet, kan arbejderklassen ikke forsvare sine rettigheder eller tilkæmpe sig nye resultater.

 

Om PET-skandalen

PET-skandalen har bragt en lang række afsløringer for dagens lys, men lad os understrege, at vi formodentlig kun har set toppen af isbjerget. Vi har kun set glimt af den borgerlige stats virkelige klassekarakter, som på lignende måde harudfoldet sig mod arbejderbevægelsen siden dens spæde start.

Skandalen om de danske efterretningstjenester omfatter også det socialdemokratiske AIC, der for fagforeningernes penge blev brugt som et politisk redskab for Socialdemokratiets kamp mod kommunisterne på arbejdspladserne og i fagbevægelsen. Også AIC arbejdede tæt sammen med blandt andet CIA og udleverede store mængder af oplysninger om kommunisterne og andredanske statsborgere til udenlandske efterretningstjenester.

 

Om kommunistisk samling

Der er et stadig mere markant behov for, at kommunisterne stiller sig i spidsen for arbejderklassens og den folkelige modstand mod denne samlede offensiv. Det kan vi kun gøre i ét parti.  

Gennem det stadigt mere konkrete samarbejde i klassekampen er der støt og roligt blevet opbygget et egentligt tillidsforhold. Først og fremmest med afsæt i aktionsenheden er der blevet skabt stadigt tættere forbindelser og bånd på tværs af partiskel.  Denne proces er  også  blevet fremmet af, at partierne i dag stort set prioriterer ens i klassekampen og ofte i detaljen formulerer sig ens om klassekampens hovedspørgsmål. 

Om Dagbladet Arbejderen

Dagbladet Arbejderen er ubetinget et af partiets vigtigste aktiver. Gennem årene er det lykkedes partiet at skabe et dagblad, som på en og samme tid er en partiavis og en masseavis, der retter sig ud til en bred kreds af kæmpende arbejdere og revolutionære unge. Avisens kendemærke er dens klare klasseholdningog adskillelse fra de borgerlige mediers dagsorden. 

Om Støttekredsen Arbejderens Venner

Støttekredsen Arbejderens Venner er gennem årene opbygget som en selvstændigstøttekreds, der har slået ring om Danmarks røde dagblad. 

Derfor skal der fra denne kongres lyde en stor tak til de over hundrede fagforeninger, der abonnerer på Dagbladet Arbejderen og igen og igen reagerer positivt på vores henvendelser om abonnementer eller økonomiske bidrag. Der skal lyde en tak til de græsrodsorganisationer, lokalradioer og andre, som bruger avisen hver dag og er med til at brede dens budskaber ud. Sidst men ikke mindst en varm tak til de mange abonnenter, der utrætteligt måned eftermåned sender en økonomisk hilsen.

   

Beretning fra Centralkomiteen til DKP/ML´s 8. kongres (fuld udgave)

 

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]