28.04.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

25-året for USA's nederlag i Vietnam

I morgen er det 25 år siden vietnams folk vandt en historisk sejr over USA og imperialismen

Historien om Vietnam-krigen er historien om en endeløs række af menneskelig lidelse.

Og så er det historien om et besluttet folk, der vandt over verdens største og stærkeste militærmaskine - støttet af international solidaritet.

Vietnamkrigen kostede Nordvietnam og den sydvietnamesiske befrielsesfront op mod en million soldater. Det skønnes at yderligere op mod fire millioner civile blev dræbt eller såret.

Dollars, gift og lig

Den sydvietnamesiske regeringshær mistede 224.000 mand og den amerikanske hær 56.962.

Officielt kostede Vietnamkrigen USA 165 milliarder dollars - men et nyt skøn fra 1998 anslår, at krigen kostede hele 774 milliarder dollars.

Der blev smidt 13 millioner tons bomber over Nordvietnam og nabolandene Laos og Cambodia. Det svarer til sprængkraften i 450 Hiroshima-atombomber - eller tre gange så mange bomber, som dem der blev smidt under hele Anden Verdenskrig

Der blev spredt 72 millioner liter afløvningsmiddel. 40 millioner liter var den kemiske gift Agent Orange, som indeholder dioxin. Agent Orange blev spredt over 16 procent af Sydvietnam - et område, hvor der boede 7,5 procent af landets befolkning.

Fransk koloni

Vietnam var en fransk koloni indtil japanerne tog kontrol over området op til Anden Verdenskrig.

Da sejrherrerne efter  krigen: Sovjetunionen, Storbritannien og USA indgik Potsdam-aftalen fik Frankrig anerkendt sit krav på igen at besætte Vietnam.

Det lykkedes dog aldrig Frankrig at genoprette sit koloniherredømme.

Sovjetiske styrker skulle afvæbne japanerne i den nordlige del af landet. De støttede Ho Chi Minh-regeringen, som havde erklæret Vietnam for en selvstændig stat den 2. september 1945.

Men i syd stod Frankrig og Storbritannien for afvæbningen. Deres tropper angreb Ho Chi Minh-regeringens administration i syd. Frankrig fik støtte hosdetnystiftede NATO.

I en erklæring, som også Danmark underskrev, udtrykker alliancen "sin uforbeholdne beundring for den tapre og udholdende kamp, som de franske styrker har ført mod kommunistisk aggression".

Kampen betegnes som værende i "bedste overensstemmelse med Atlanterhavssamfundets mål og idealer".

Vestens planer om at vinde en militær sejr og få kontrol med hele Vietnam blevkuldkastet, da de kinesiske kommunister vandt borgerkrigen iKina.

Nu støttede også Folkerepublikken Kina Ho Chi Minh-regeringen og Viet Minhs guerillastyrker knuste de franske styrker.

Efter Viet Minhs erobring af byen Dien Bien Phu i 1954 blev der indledt forhandlinger i Geneve.

Ifølge Geneve-aftalen blev Vietnam midlertidigt delt i to zoner langs den 17. breddegrad. I løbet af to år skulle der afholdes en folkeafstemning, som skulle genforene de to zoner.

I en årrække foregik der både forhandlinger og kampe, men en folkeafstemning blev aldrig gennemført.

USA tager over

USA havde hele tiden været negativt indstillet over for Geneve-aftalen og gradvist overtog USA Frankrigs rolle i Vietnam.

Landet støttede den sydvietnamesiske premierminister Ngo Dinh Diem. Med USA's hjælp opbyggede han en stor hær og indledte en heksejagt på politiske modstandere.

I 1961 besøgte USA's daværende vicepræsident Lyndon B. Johnson Diem, som han hyldende som "Asiens Churchill" i kampen mod kommunismen.

Antallet af militærrådgivere fra USA voksede fra 300 til 20.000 i 1964 og USA overtog ledelsen af kampen mod guerillaen.

Den "hemmelige" krig var ikke blot rettet mod Nordvietnam, men også mod Laos, hvor befrielsesbevægelsen Pathet Lao truede Vestmagternes indflydelse.

Her blev bondebefolkningen presset sammen i de såkaldte strategiske landsbyer for at berøve guerillaen dens støtte.

I 1964 blev de hemmelige bombninger af Nordvietnam sat i gang.

Men Diems hårde politik mod alle modstandere underminerede hans styre. Med godkendelse fra USA blev han afsat af sine egne generaler - og myrdet i 1963.

I fire år var der en række forskellige marionetter ved magten i Sydvietnams hovedstad. I 1967 overtog general Nguyen Van Thieu magten, som han beholdt til - den for ham - bitre ende, den 30. april 1975, for 25 år siden.

Bedraget i Tonkinbugten

I sommeren 1964 gik sydvietnamesiske soldater under kommando af den amerikanske general Westmoreland til angreb på øer lige ud for Nordvietnams kyst.

USA oplyste den 3. august, at nordvietnamesiske kanonbåde havde skudt på USA's krigsskibe ud for kysten.

Først i 1993 blev det bekræftet i USA, at denne såkaldte Tonkinbugt-episode var frit opfundet fra USA's side. Men daværende præsident Johnson fik det påskud han ønskede for fuld krigsindsats.

USA's Kongres vedtog uden nærmere undersøgelser en resolution, som gav præsident Johnson fuldmagt til at træffe alle de nødvendige forholdsregler for "at forsvare USA"!

De 20.000 militærrådgivere blev udvidet med kamptropper. I løbet af 1966 var der 184.000 amerikanske soldater i Sydvietnam. En intens bombning blev indledt.

Antallet af amerikanske soldater i Vietnam nåede sit højeste i april 1969 med 543.000 soldater. Den sydvietnamesiske hær suppleret med tropper fra Australien, New Zealand, Sydkorea, Phillipinerne og Thailand var på 1,3 millioner mand.

Men heller ikke denne strategi gav resultater.

Sovjetunionen og Kina optrappede deres økonomiske og militære hjælp til Nordvietnam - og Nordvietnam øgede sin støtte til befrielsesbevægelsen i syd.

Et vendepunkt i krigen

Ved det Vietnamesiske nytår i januar 1968 indledte befrielsesbevægelsen tet-offensiven.

140 byer og militærbaser blev angrebet og en række af de vigtigste sydvietnamesiske byer blev en kortere periode vundet af befrielseshæren.

Men USA og de sydvietnamesiske styrker formåede at generobre sine positioner.

Selvom tet-offensiven ikke førte til sejr, betød den det afgørende vendepunkt i krigen. USA's nye strategi havde slået fejl.

Præsident Johnson stoppede bombningerne af Nordvietnam og erklærede at han var villig til forhandlinger.

I de sidste måneder af Johnsons præsidentperiode var der tegn på en forhandlingsløsning. Men da Nixon overtog præsidentposten i 1969 blev kursen lagt om.

Nixon ønskede at begrænse USA's direkte militære engagement, men ønskedesamtidigat opbygge Saigonregimets militære styrke.

På den måde ville Nixon nedkæmpe befrielsesbevægelsen.Vietnamiseringblev det kaldt i medierne.

Befrielsesbevægelsen svarede igen ved at oprette en provisorisk regering. Også denne nye amerikanske strategi slog fejl.

Ho Chi Minh-stien

En vigtig forudsætning for at hjælpen fra Nordvietnam kunne komme frem var den såkaldte Ho Chi Minh-sti.

Den gik gennem jungle- og bjergområder i Laos og Cambodia.

På trods af Cambodias erklærede neutralitet havde landets leder, fyrst Sihanouk ladet befrielsesfronten FNL få lov til at oprette tilflugtsteder bag Cambodias grænse.

Allerede i 1964 bombede USA grænseområderne for at stoppe forsyninger og infiltration ad Ho Chi Minh-stien.

I marts 1969 begyndte USA i hemmelighed at bombe større dele af Cambodia foratramme FNL-baser og tilflugtsteder.

Året efter invaderede amerikanske og sydvietnamesiske soldater Cambodia. I 1971 gik de amerikanske tropper ind i Laos - angiveligt for at finde og udslette FNL-baseområder.

Invasionen af Cambodia fulgte umiddelbart efter at den amerikanskeefterretningstjeneste CIA havde gennemført et kup mod fyrst Sihanouk.

Han blev afsat til fordel for Lon Nol, som var en ven af USA. Hermed var Cambodia inddraget i krigen - på USA's side.

USA's nederlag - sejren

Men krigen i Indokina - imod folkene i Vietnam, Cambodia og Laos - kunne USA ikke vinde.

Den militære modstand i Vietnam viste sig umulig at nedkæmpe og hjemme i USA voksede befolkningens modstand.

Over 50.000 amerikanske soldater mistede livet. De kom hjem i ligposer. Endnu flere kom hjem som menneskelige vrag.

Protesterne mod krigen i USA og i hele verden blev så store, at Nixon måtte forsøge at finde en forhandlingsløsning.

Aldrig før havde verden set så kæmpemæssig en international solidaritetsbevægelse. 

Aldrig før havde den anti-imperialistiske bevidsthed og kamp været så skærpet i den vestlige verden.

I januar 1973 blev der indgået en våbenhvileaftale i Paris og den 29. marts samme år forlod de sidste amerikanske soldater Vietnam.

På trods af våbenhvilen fortsatte kampene mellem Befrielsesfronten FNL og den sydvietnamesiske hær, som fortsat fik store forsyninger fra USA.

I december 1974 startede FNL en offensiv, der befriede Phuoc Long provinsen op mod Cambodias grænse og kun to hundrede kilometer nord for hovedstaden Saigon.

I marts 1975 startede FNL og Nordvietnam en fælles offensiv, som fik Saigon-styrets hær til at flygte og gå i opløsning.

Den 30. april 1975 blev Saigon indtaget og regimet overgav sig til Befrielsesfronten.

30 års borgerkrig og interventionskrig var slut. De to adskilte dele af landet kunne samles til én stat. Vietnam!

se

Kilde: Artiklen Vietnam-krigen i bladet Vietnam ajour nr. 1, 2000.

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]