01.04.00-  Dagbladet Arbejderen

 

19 milliarder kroner til Balkan

Ingen penge til Balkan medmindre landene gennemfører økonomiske reformer

Kun godt 19 milliarder kroner til genopbygning af Balkan. Det blev resultatet af EU og Verdensbankens stort op-reklamerede donorkonference i Bruxelles.

Her deltog 44 lande samt 36 internationale organisationer.

Milliarderne uddeles ikke kun som gaver. Mellem 70 og 80 procent bliver donationer, mens resten gives som rentefrie lån og lån til lav rente.

Umiddelbart ser beløbet stort ud, men det skal deles mellem seks lande  - Albanien, Kroatien, Bulgarien, Rumænien, Bosnien og Makedonien. Dertil kommer Kosova og Montenegro samt serbiske byer, hvor den såkaldte opposition har magten.

Til gengæld skal landene blandt andet åbne deres markeder for udenlandske investeringer og gennemføre liberaliseringer og privatiseringer. Så de internationale donorer vil så rigeligt få pengene igen, når landene åbnes for udenlandsk kapital og sælger ud af offentlig ejendom.

Hvis ikke landene opfylder disse betinglser kan de vinke farvel til udenlandske investeringer. Det undertregede Verdensbankens direktør James Wolfensohn.

En stor del af pengene er ørenmærket til at genopbygge infrastrukturen. Det eksisterende vejnet i landene skal repareres, men der skal også bygges nye. Projekterne omfatter også genopbygning og forbedringer af broer, lufthavne, kraftværker og vandforsyningen.

mj

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]