24.03.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

DET SKETE DER UNDER NATO’s KRIG

I aften kl cirka 20.00 er det nøjagtigt et år siden, at 13 ud af 19 NATO-lande angreb Jugoslavien. Det var første gang i NATO’s historie at militæralliancen angreb en suveræn stat.

Dagbladet Arbejderen bringer her nogle vigtige skæringspunkter i den 78-dage lange krig.

 

ONSDAG DEN 20. JANUAR

Forsvarsminister Hans Hækkerup beordrer uden om Folketinget seks F16-fly til Italien for at deltage i den militære opbygning mod Jugoslavien. Opbygningen intensiveres efter en massakre på 45 albanere i Kosova fredag den 15. januar.

NATO’s fly får ordre til at være klar inden for 48 timer mod tidligere 96 timer.

 

FREDAG DEN 29. JANUAR Stormagterne i kontaktgruppen fremlægger nyt ultimatum til Jugoslavien. Der skal være forhandlet en løsning på plads for Kosova inden tre uger. Ellers handler NATO militært. Dagen efter tilbyder både Tyskland og Storbritannien soldater til en NATO-landstyrke i Kosova. Siden meddeler også USA  - og Danmark  - at det er klar til at sende landtropper.

 

LØRDAG DEN 6. FEBRUAR

Der indledes Kosova-forhandlinger i Rambouillet uden for Paris. Delegationerne skal tage stilling til et allerede udarbejdet papir fremlagt af stormagterne. Fredsforsker Jan Øberg siger under forhandlingerne, der løber frem til en tidsfrist lørdag den 20. februar:

 - Vi kommer sandheden om Rambouillet nærmere, hvis vi bruger ord som globalisering, strategisk ekspansion, kaspisk olie, udvidet NATO, inddæmnings-politik og imperialisme forklædt som konflikt-styring og fredsskabelse.

 - NATO søger at benytte Rambouillet til at ekspandere. NATO har allerede udstationeret landstyrker i Bosnien, Ungarn, Italien, ved Adriaterhavet og i Makedonien.

 - Med USA- og NATO-indflydelse i Tyrkiet, Grækenland, Georgien, Kroatien, Bosnien, Albanien, Ungarn, Makedonien og Serbien kommer målet med at forbinde NATO Vest med NATO Øst inden for rækkevidde. Det fører på længere sigt til

mere kontrol med ‘den djævelske trekant’: Balkan, Mellemøsten og Kaukasus. Endestationen består i permanent inddæmning af Rusland og adgang til olien ved området omkring Det Kaspiske Hav.

 - I dét spil er Kosovo blot en brik. Kontrol over Kosovo og over Serbien er langt vigtigere end fred dér. For tidens nye ‘konflikt-bestyrere’ er krige ikke en katastrofe, men derimod en mulighed for at udvide deres magt.

 

TIRSDAG DEN 9. FEBRUAR

Under en stor NATO-debat i Folketinget tilslutter et flertal i Folketinget sig USA’s holdning i forhold til NATO’s udvikling. Det står klart, at Danmark ikke mere nødvendigvis til kræve FN-mandat for at der kan gennemføres NATO-aktioner rundt om i verden. Samtidig brød et flertal i Folketinget med Danmarks politik fra 80’erne og tilsluttede sig NATO’s atomstrategi, herunder first strike-strategien.

Følgende dagsorden vedtages med stemmer fra regeringspartierne og den borgerlige opposition (Enhedslisten imod  - SF undlader at stemme):

‘Folketinget fastslår, at NATO i varetagelsen af de nye opgaver skal handle i overensstemmelse med Folkeretten og formål og principper i FN’s pagt.’

 

TIRSDAG DEN 23. FEBRUAR

Deadline for Kosova-forhandlingerne i Rambouillet. Efter timers armvridning siger albanerne ja til at underskrive en aftale efter to uger. Dermed er bolden spillet over i Jugoslaviens hænder, hvilket har været stormagternes taktik.

 

MANDAG DEN 15. MARTS

Anden runde af Kosova-forhandlingerne indledes i Paris. UCK lover på førstedagen at skrive stormagtsplanen under. Clinton truer få timer efter med NATO-bombardement af Jugoslavien.

 

ONSDAG DEN 17. MARTS

Jugoslavien får 24 timer til at underskrive Kosova-aftalen  - ellers vil NATO gribe ind.

 

TORSDAG DEN 18. MARTS

Den albanske delegation underskriver stormagts-planen ved Paris-forhandlingerne om Kosova.

 

FREDAG DEN 19. MARTS

Kosova-forhandlingerne i Paris udsættes på ubestemt tid. Jugoslavien har endnu ikke skrevet under.

 

TIRSDAG DEN 23. MARTS

NATO’s generalsekretær Javier Solana giver om aftenen ordre til, at NATO kan indlede en militær aktion mod Jugoslavien. Det sker, efter at den amerikanske mægler Richard Holbrooke i et døgn har befundet sig i Beograd uden at få ‘indrømmelser’ fra Milosevic.

 

ONSDAG DEN 24. MARTS

Kl. cirka 20.00 dansk tid indleder 13 ud af 19 NATO-lande en militær angrebsaktion mod Jugoslavien. Det er første gang i NATO’s 50-årige historie, at NATO fører angrebskrig mod en suveræn stat og går i aktion uden FN-mandat. Operation Allied Force, hedder aktionen, der indledes med omfattende missil-angreb i både Serbien, Montenegro og Kosova.

 

SØNDAG DEN 28. MARTS

NATO erklærer, at krigen går ind i sin anden fase: Jugoslaviske landtropper og andre af den slags militære mål skal nu også beskydes.

 

TIRSDAG DEN 30. MARTS

Det første forsøg på mægling gennemføres i Beograd af Ruslands premierminister Primakov. Det ender ‘resultatløst’  - det vil sige at NATO ikke vil acceptere resultatet.

 

ONSDAG DEN 31. MARTS

NATO erklærer, at nu kan også mål inde i selve Beograds centrum beskydes, eksempelvis regeringsbygninger og tilsvarende offentlige bygninger.

 

FREDAG DEN 2. APRIL

 LØRDAG DEN 3. APRIL

Mål i selve Beograds centrum bombes for første gang.

 

LØRDAG DEN 3. APRIL

Nyrup Rasmussen siger for første gang, at Danmark skal tage imod et vist kontingent flygtninge fra Kosova. NATO erklærer at ville indsætte mellem 5000 og 6000 soldater i Albanien for at afbøde den humanitære krise dér.

 

SØNDAG DEN 4. APRIL

NATO fylder 50 år.

 

TIRSDAG DEN 6. APRIL

Nyrup Rasmussen erklærer, at krigen i Jugoslavien bliver lang. Der er ikke tale om dage men om uger, måske måneder, siger han efter at langt ministermøde.

Regeringen siger, at den er parat til at stille soldater til rådighed for NATO-tropper i Albanien. Forhandlinger om en Lex Kosova-flygtninge indledes i Folketinget. Dagbladet Arbejderen skriver, at visse af de amerikanske bomber indeholder radioaktivitet (depleted uranium). Det bekræftes af det amerikanske forsvarsministerium, som dog ikke siger, om de har været brugt.

For første gang erkender NATO, at alliancen ‘ikke kan udelukke’ civile tab.

Serbiens og Jugoslaviens regeringer erklærer ensidig våbenhvile fra kl. 20. Den afvises inden for få minutter af NATO.

 

TORSDAG DEN 8. APRIL

EU’s udenrigsministre erklærer fra et møde, at Balkan med tiden skal indlemmes i EU og NATO.

 

ONSDAG DEN 14. APRIL

200 danske soldater drager til Albanien, efter at Folketinget tirsdag den 13. april sagde ja til, at de skal være med i en NATO-styrke i Albanien med angivelige humanitære formål.

64 Kosova-albanere dræbes af NATO-bomber i en flygtningekonvoj i Kosova. NATO vrider sig og kan ikke finde en grimasse, der kan passe. Oplysningen vækker større furore. DR’s korrespondent: ‘Forskellen er at i Beograd jubler man, i Pentagon sørger man.’ Torsdag indrømmer NATO at have stået bag massakren.

Tyskland fremlægger en trefaseplan for indstilling af krigen. Den behandles samme dag på et EU-topmøde. ‘Planen er et diskussionpapir,’ hedder det fra NATO. Planen indbefatter at Kosova skal være et EU-protektorat.

 

TORSDAG DEN 15. APRIL

Statsminister Nyrup-Ramussen kan notere sig et massivt folketingsflertal for, at Danmark skal sende flere fly til krigen mod Jugoslavien efter anmodning fra NATO.

 

TORSDAG DEN 22. APRIL

Folketinget beslutter at sende ekstra fire F16-fly afsted mod Balkan. Regeringen oplyser, at den også er klar med en korvet.

 

FREDAG-SØNDAG 23.-25 APRIL

NATO holder jubilæums-topmøde i Washington. Her vedtages en ny NATO-strategi, der åbner for at NATO kan gå i aktion uden for sit område uden FN-godkendelse. Samtidig bekræftes EU’s planer om at opbygge eget militær.

Der vedtages også en handingsplan for at optage ni navngivne nye medlemmer.

I forhold til Kosova erklærer de 19 stats- og regeringschefer, at flyangrebene fortsætter, ‘til vi sejrer’, og at der skal indføres olie-embargo mod Jugoslavien.

 

LØRDAG DEN 24. APRIL

På krigens en-måneds dag offentliggør det jugoslaviske udenrigsministerium en opgørelse over krigens skader. Den viser, at over 1000 er dræbt, 4500 såret, at NATO har gennemført over 10.000 angreb og kastet 7000 tons bomber og missiler over landet.

 

TIRSDAG DEN 27. APRIL

NATO begår endnu en ‘fejl’, da der bombes i Surdulica. Op mod 20 dræbes, flertallet er børn.

 

TORSDAG DEN 29. APRIL

Et ‘vildfarent’ missil slår ned i Bulgariens hovedstad Sofia, og NATO optrapper bombardementerne af Montenegro.

 

FREDAG DEN 30. APRIL

De første flygtninge fra Kosova ankommer til Danmark. Milosevic udsender et fredsudspil, som NATO straks afviser.

 

LØRDAG DEN 1. MAJ

Græske jernbane- og havnearbejdere bebuder strejker mod al transport af krigsmateriel via Saloniki. NATO-transporter i Grækenland blokeres dagligt. 95 procent af grækerne er imod krigen.

 

ONSDAG DEN 5. MAJ

20 græske højesteretsdommere anklager NATO for at bryde FN-pagten.

 

TORSDAG DEN 6. MAJ

G8-gruppen fremlægger et såkaldt fredsudspil. ‘Et nyt fredsbedrag’, siger Jan Øberg om det i Dagbladet Arbejderen den 8. maj.

 

FREDAG DEN 7. MAJ

Den kinesiske ambassade i Beograd bombes. NATO siger, at det var en fejl, men beviserne er tynde. Bombningen udløser demonstrationer i Kina og i flere asiatiske lande, og den kinesiske regering protesterer.

Det amerikanske forsvarsministerium indrømmer, at der bruges depleted uranium i krigen.

 

SØNDAG DEN 9. MAJ

UNHCR i Albanien meddeler, at kassen er tom. EU har ikke sendt nogle af de penge, der var lovet.

 

TIRSDAG DEN 25. MAJ

NATO-rådet godkender på initiativ fra USA, at landstyrken i Makedonien tredobles, så den med tiden kommer op på næsten 48.000 mand. Den skal være klar til landkrig eller fredelig besættelse af Kosova.

 

TORSDAG DEN 27. MAJ

FN’s krigsforbrydertribunal i Haag udsteder arrestordre mod Milosevic og fire andre jugoslaviske ledere.

For første gang er danske F16-fly direkte med til at bombe mod Jugoslavien. Hidtil har de været benyttet som ledsagefly.

 

FREDAG DEN 28. MAJ

Det danske Folketing siger på sidste arbejdsdag inden ferien ja til at sende en korvet, en minestryger og en minelægger til Adriaterhavet.

På et møde mellem EU’s forsvarsministre besluttes det at fusionere EU med Vestunionen.

 

ONSDAG DEN 2. JUNI

FN’s domstol i Haag afviser at behandle en sag, som Jugoslavien vil have anlagt mod NATO.

 

TORSDAG DEN 3. JUNI

EU-topmødet i Kšln vedtager konturerne af en Europahær ifølge en plan som Tyskland lagde frem op til topmødet.

 

TORSDAG DEN 3. JUNI

Jugoslavien siger ja til en plan, som USA og EU har strikket sammen i ugevis med Rusland som påhæng (Talbot/Tjernomyrdin/Ahtisaari). NATO fortsætter bomberne, indtil det er bevist, at Jugoslavien er begyndt at trække sig ud af Kosova.

 

FREDAG DEN 4. JUNI

EU-topmødet i Kšln udpeger NATO’s generalsekretær Javier Solana som Unionens første udenrigsminister (Hr. FUSP).

 

MANDAG DEN 7. JUNI

Tidligt om morgenen bryder forhandlingerne om den militære udmøntning af Beograd-aftalen af 3. juni sammen. Hovedstridspunktet er, om der skal sendes en styrke ind i Kosova før eller efter at der ligger et FN-mandat. Bomberne, som ikke har været indstillet på noget tidspunkt, fortsætter.

@m

TIRSDAG DEN 8. JUNI

G8-gruppen meddeler, at den er blevet enig om et udkast til en resolution, der skal fremlægges i FN’s Sikkerhedsråd. Ruslands forhold til NATO-styrken i Kosova er uafklaret, men Rusland vil ikke stemme imod resolutionen.

 

ONSDAG DEN 9. JUNI

Om aftenen kl. 21 underskriver jugoslaviske officerer og NATO-officerer en militær aftale, der skal regulere de jugoslaviske styrkers tilbagetrækning fra Kosova. Der jubles i Beograds gader. Bomberne stilner af over natten, bombeflyene er på vingerne men kaster angiveligt ingen bomber, og É

 

TORSDAG DEN 10. JUNI

É der gennemføres et forløb, hvor NATO kl. 15.25 giver den formelle ordre til, at der nu er bombestop efter at have konstateret at en tilbagetrækning er i gang.

Derefter kan FN’s Sikkerhedsråd vedtage en resolution om at indsætte en ‘international sikkerhedsstyrke i Kosova’. Dermed kan Rusland hævde, at der først kom en FN-resolution, efter at NATO stoppede bombardementerne, mens NATO rent faktisk har kunnet bombe til det sidste. Alle jugoslaviske styrker skal være ude af Kosova senest søndag den 20. juni, er det aftalt i den militære aftale. NATO’s bombekrig varede således fra 24. marts til 10. juni, altså 11 uger.

 

LØRDAG DEN 12. JUNI

De første NATO-styrker ruller ind Kosova. De overhales dog inden om af en lille styrke på 200 russiske soldater, der i iltempo bevæger sig til Prishtina, hvor de sætter sig fast og ‘kaprer’ lufthavnen.

De kommer som de første til Prishtina. De næste dage forhandles der på alle fronter for at beslutte, hvorledes russiske soldater skal placeres i Kosova. For NATO er det afgørende, at russerne ikke placeres for sig selv i en zone mod nord, men i stedet fordeles flere steder. Russerne vil være ‘for sig selv’ og ikke underlægge sig NATO’s fælleskommando.

 

SØNDAG DEN 13. JUNI

De første forlydender om, at serbere flygter ud af Kosova kommer frem.

 

TIRSDAG DEN 15. JUNI

38.000 serbere rapporteres flygtet fra Kosova til henholdsvis Montenegro og Serbien. Samtidig begynder de første albanere at strømme ind til Kosova igen.

 

TORSDAG DEN 17. JUNI

Folketinget vedtager regeringens forslag om at sende en bataljon på 850 mand plus det løse til Kosova. Kun Enhedslisten stemmer imod. Enhedslisten fremlægger i debattens forløb et eget forslag, der baner vejen for, at danske soldater og politi kan sendes til Kosova, blot det sker under FN-, OSCE- eller Europaråds-kommando.

 

FREDAG DEN 18. JUNI

Der indgås en kompromis om, hvorledes Rusland skal være militært til stede i Kosova. Rusland havde krævet en egen zone, og at russiske styrker ikke kom under NATO-kommando. Fakta bliver, at de russiske soldater spredes i den tyske, amerikanske og franske zone. De kommer under russisk kommando, men samtidig er de russiske officerer direkte knyttet til NATO’s kommandostrukturer.

 

SØNDAG DEN 20. JUNI

De sidste jugoslaviske styrker trækkes ud af Kosova. Det sker 11 timer før deadline. Kort efter afblæser NATO-generalsekretær Solana formelt luftkrigen mod Jugoslavien. Dermed har NATO nu overtaget Kosova-provinsen.

 

MANDAG DEN 21. JUNI

Få timer efter at de sidste jugoslaviske styrker er trukket ud af Kosova, underskriver NATO-kommandant Michael Jackson og UCK-’statsminister’ Hashim Thaci en aftale om at demilitarisere UCK. UCK skal aflevere tunge våben, mens mindre våben skal oplagres. Det er uklart, om aftalen omfatter aflevering af ALLE våben.

Ny bog om Krigen  
Balkan.jpg (3858 bytes)

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]