09.02.00 -  Dagbladet Arbejderen

 

Våben finansierer pensionen

Flere af de største danske pensionsselskaber tjener penge på de multinationale våbenproducenter

Danskerne får i høj grad finansieret deres pension, ved hjælp af våbensalg. Det afslørede Aktuelt i går.

Pensionsselskabet PFA har aktier i General Motors og Fiat, der henholdsvis producerer missiler og håndvåben.

Fondsdirektør i PFA, Hasse Jørgensen ser dog ikke noget problem i de firmaer, som de danske pensionsselskaber vælger at investerer i.

Han erklærer, at man ikke kan se hele våbenbrancen under et, og at man i PFA skelner imellem de firmaer som man investerer i.

Den vurdering er Frank Aagen fra Enhedslisten dog ikke enig i.

 - Våbenindustrien har altid pustet til ilden, når det gælder om at sælge våben til konflikter. Her er en total mangel på etisk tankegang, det handler jo kun om at tjene penge, udtaler han til Dagbladet Arbejderen.

 - Under debatten i 80’erne var et af argumenterne for at oprette pensionsformuer, at man kunne sætte dagsordenen med sine investeringer, og dermed styrke demokratiet. Med den moral pengene investeres i dag, har man totalt opgivet det princip, og det er forkasteligt.

En gennemgang af de største selskabers formuer, viser at de tilsammen forvalter omkring en billion kroner (1000 milliarder), hvilket gør selskaberne til en anseelig økonomisk magtfaktor.

Pensions-selskabernes formue kommer fra arbejdsmarkedspensioner og private kapitalpensioner. Firmaerne har det formål, at få pengene til at vokse.

Blandt andet har både Alka, AP Pension, DJØF/JØP, og Funktionær Pension aktier i firmaet Mannesmann der producerer kampvogne. Funktionær Pension har ligeledes aktier i det amerikanske firma Boieng, der siden 30’erne har produceret kampfly. Det var især Boiengfly, der blev benyttet til at lægge Nordkorea, Vietnam, Irak og Serbien i ruiner.

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]