09.02.00 - Dagbladet Arbejderen
En
tredjedel af de civile dødsfald under NATOs krig mod Jugoslavien fandt sted
i Kosova.
NATOs
besættelsesstyrke i Kosova vil på mandag den 14. februar gennemføre en
regulær militærøvelse på stedet. Selv kalder NATO øvelsen ren
rutine, mens den britiske tv-station BBC
kalder det en magtdemonstration, der skal vise, at KFOR-styrken
er rede til at svare på hvad som helst. Siden torsdag i sidste uge er uroen i Kosova blusset op, især i og omkring den delte by Mitrovica. |
Det
var ellers officielt for at redde Kosova-albanerne, at NATO indledte luftkrig
den 24. marts sidste år.
Af
de 500 civile, som den New York-baserede organisation Human Rights Watch kan
bevise døde under krigen, boede en tredjedel i selve Kosova.
Oplysningerne
fremgår af en 79 sider lang rapport, der anklager NATO for ikke at have
gjort nok for at undgå civile tab under den 11 uger lange bombeaktion.
-
I forhold til at der her er tale om en krig, der har ry af at være smarteste i
historien, tegner der sig et ulyksaligt mønster af, at NATO har ignoreret mange
vigtige lærdomme fra tidligere konflikter, siger William M. Arkin, der ledte
undersøgelses-holdets rejse til Jugoslavien sidste år i august.
Blandt
undersøgelsens konklusioner er:
![]() | Over
halvdelen af de civile dødsfald fandt sted som følge af angreb på
ulovlige eller tvivlsomme mål. |
![]() | Ni
episoder opstod i forbindelse med angreb på ikke-militære mål. |
![]() | I
syv tilfælde døde civile bevisligt på grund af angreb med klyngebonber. I
fem andre tilfælde mener Human Rights Watch det skete men kan ikke bevise
det. |
![]() | I
syv tilfælde angreb NATO konvojer. |
![]() | I
en række tilfælde var angrebsmålet dårligt identificeret eller
fejlagtigt. |
![]() | 33
af de ialt 90 episoder, der førte til civile dødsfald, fandt sted på
grund af angreb i tæt befolkede områder, heraf seks i Beograd. |
Det
amerikanske krigsministerium Pentagon har anslået, at der var civile dødsfald
ved mellem 20 og 30 angreb. Human Rights Watch siger altså
90.
11.
maj dokumenterede Human Rights Watch, at NATO benyttede sig af klyngebomber. De
nye rapport viser, at USA kort efter gav ordre til ikke mere at benytte
klyngebomberne. De britiske styrker fortsatte derimod.
Human
Rights Watch vil nu gå i gang med at undersøge NATO-bombernes følger for den
civile infrastruktur.
LRM
Læs mere på internettet: www.hrw.org