14.12.99 -  Dagbladet Arbejderen

 

Olie-dollars bag tragedien i Tjetjenien 

af Sergej Blagov

Uenighed om olie-transportvejene ligger bag tragedien i Tjetjenien. Til nyhedsbureauet International Press Service (IPS) har Sergej Blagov skrevet denne analyse.

Mens den russiske hær strammer grebet om den tjetjenske hovedstad Grosnyj, og Moskvas tone bliver stadig mere selvhævdende, understreger iagttagere, at den tjetjenske krigs reelle kerne er manøvrer forbundet med gigantiske handeler om olie-transportvejene.

Det har ofte været sagt, at uoverensstemmelser om olie-transportvejene ligger bag tragedien i det uregerlige Tjetjenien, der betragtes som den største trussel mod sikkerheden i regionen.

Rusland har været opsat på at bruge sin udførselsvej Baku-Novorossiisk til eksport af Aserbajdsjans ‘tidlige’ råolie. Men denne olieledning løber over 153 kilometer tjetjensk territorium  - hvilket gør den upålidelig, så længe landet er lovløst.

‘Tidlig’ olie er den første råolie, som skal eksporteres fra tre oliefelter ud for Aserbajdsjans kyst. Et projekt til mange milliarder dollars, som er under udvikling. Større mængder olie forventes at flyde tidligt i det næste århundrede fra Det Kaspiske Hav. Det forventes at blive en af verdens vigtigste nye kilder til forsyning med fossile brændstoffer.

 

Aftale fra 1997 brudt sammen

Først prøvede russerne at forhandle med de oprørske tjetjeneres ledere. Efter en hård forhandlingsproces underskrev russiske og tjetjenske embedsmænd den 9. september 1997 en aftale om at tillade transport af Aserbajdsjans olie gennem den separatistiske republik.

Ifølge denne aftale indvilgede det russiske selskab, Transneft, i at betale en afgift på 43 cents for hver ton olie  - hvor tjetjenerne indledningsvis havde krævet 2,2 dollars. Russerne indvilgede også i at tage sig af vedligeholdelse og sikkerhed.

Men transporten blev snart indstillet, efter at bevæbnede bander var begyndt at stjæle store mængder olie.

Derpå besluttede russerne at bygge en alternativ olieledning i Dagestan  - for at omgå det tjetjenske afsnit af transportvejen. Men tjetjenske militsers indfald i Dagestan i august viste, at denne udvej også var usikker.

Det var på dette tidspunkt, at den anden tjetjenske krig begyndte.

 

Det Kaspiske Olielednings-Konsortium

Dertil kommer, at truslen om fremtidige terroristiske angreb frygtes at sætte en stopper for anlæggelsen af en 1600 kilometer lang forbindelse mellem oliefeltet Tengiz i Kasakhstan og en havneby ved Sortehavet nær Novorossiisk. Projektet er kendt under navnet: Det Kaspiske Olielednings-Konsortium (CPC).

Konsortiet blev grundlagt helt tilbage i 1992 af regeringerne i Rusland, Kasakhstan og Oman. Det udgør  - ifølge den russiske viceminister for brændstof og energi, Vladimir Stanev  - Ruslands vigtigste håb om at blive hovedfaktoren i udførslen af den kaspiske olie.

I december 1996 blev 50 procent af aktierne i CPC solgt til internationale olieselskaber. Det gjorde for alvor konsortiet til det største privat-finansierede projekt for en olie-infrastruktur i de tidligere sovjetiske stater.

 - Projektet, som er 2,5 milliarder dollars værd, forventes fuldført den 30. juni 2001, udtaler CPC’s generaldirektør, Viktor Fedotov, til IPS.

Det 750 kilometer lange russiske afsnit af olieledningen forventes færdiggjort ved udgangen af december 2000  - og den første olietanker forventes at kunne afsejle i juni.

Konsortiet har planer om at begynde udpumpningen af en halv million tønder om dagen i oktober 2001.

 - Aktionærerne har investeret omkring 700 millioner dollars igennem 1999. Og de har planer om at øge tallet til 1,3 milliarder dollars i år 2000, udtaler Vagit Alekperov, leder af det russiske olieselskab, LUKoil.

 - Omkring 60 procent af investeringerne kommer fra de to største private aktionærer, LUKoil og Chevron, tilføjer han.

Den 2. december mødtes statsminister Putin med Fedotov, Alekperov og Chevrons chef for internationale operationer, Richard Matzke, og lovede regeringens støtte til projektet.

Putin, der er den sygdomssvækkede præsident Jeltsins nominerede efterfølger, ses også af mange som ophavsmanden til den militære kampagne i Tjetjenien.

 - CPC vil blive en storstilet succes, erklærer Matzke. Min generelle holdning er fuldstændig tilfredshed med konsortiet. CPC vil bringe velstand til alle de deltagende parter.

 - Efter mødet med Putin er vi sikre på, at vi kan opfylde vores forpligtelser, kommenterede Alekperov.

 - Vi har en række udforsknings-projekter løbende i Det Kaspiske Hav. Og vores olie vil også løbe gennem denne CPC-olieledning, udtalte han.

LUKoil, som har foretaget sin første olieboring i det nordlige Kaspiske Hav, har 12,5 procent af aktierne i konsortiet. Olieledningen vil føre olie fra Tengiz og muligvis også fra Karachaganak-oliefelterne  - hvor LUKoil har henholdsvis 5 procent og 15 procent af aktierne.

 

. som et forsøg på et modtræk

CPC-olieledningen  - der forventes at få en start-kapacitet på 28,2 millioner tons olie om året og et maksimum på 67 millioner  - antages at blive det russiske svar på det projekt om en olieledning Baku-Ceyhan, som er aftalt mellem Tyrkiet og Aserbajdsjan ved OSCE’s topmøde i Istanbul i sidste måned.

Aftalen blev underskrevet ved en ceremoni overværet af USA’s præsident, Bill Clinton.

Denne nye forbindelse  - som støttes ivrigt af USA  - ville praktisk talt udelukke Rusland fra transporten af Aserbajdsjans olie fra de kaspiske oliefelter Azeri, Chirag og Gyuneshli.

Den russiske regering forventer indtægter på omkring 23,3 milliarder dollars fra CPC-projektet inden for de næste 40 år. Mens Kasakhstan har planer om at tjene 8,2 milliarder dollars.

Men nu synes de forudsete indtægter langtfra så sikre, eftersom olieledningen gennem Georgien og en ny terminal ved Supsa i Sortehavet allerede er klar til olieeksport.

 - Vi går ind for en vifte af projekter om olie-transport, udtaler Alekperov.

Men i betragtning af størrelsen af de påviste kaspiske reserver, ‘vil CPC’s og Georgiens olieveje definitivt være tilstrækkelige til at udføre den kaspiske olie inden for de næste 10-15 år’.

I denne udtalelse ligger der, at Ceyhan-olieledningen ikke er økonomisk gennemførlig.

Nogle russiske iagttagere hævder, at Tyrkiet og USA støtter Ceyhan-projektet for at skubbe Rusland ud af Det Kaspiske Hav.

 

Tyrkiet sidder på Bosporus-strædet

Derudover siges Ankaras stiltiende støtte til de tjetjenske militser at være planlagt med henblik på at bevare en ustabil situation i det nordlige Kaukasus. Det ville gøre det umuligt at gå videre med det konkurrerende CPC-projekt.

Der har også været udtalt frygt for, at i tilfælde af en russisk militær succes i Tjetjenien, kan Tyrkiet simpelthen lukke Bosporus-strædet og Dardanellerne for russisk olie-transport. Miljømæssige bekymringer i forbindelse med mulige udslip kunne være påskuddet.

 - Jeg tror ikke, at Tyrkiet ville gå så langt som at blokere olie-udskibninger fra Det Sorte Hav til fordel for sin egen olieledning til havnebyen Ceyhan ved Middelhavet É det ville være en klar krænkelse af internationale traktater, udtaler den russiske viceminister Stanev.

 

Hvem end der får ret:

Manøvrer omkring transporten af råolie og store olieindtægter vil sandsynligvis forblive en faktor i den igangværende tragedie i Tjetjenien.

 

(mellemoverskrifter er indsat af redaktionen)

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]