|
|
|
| 29.01.02 - Dagbladet Arbejderen - | Sig din mening i Debatten |
|
|
|
- Vores solidaritet kan stoppe USA's drift mod krig.
- Sig nej til Pentagon. Sig nej til NATO. Lad os arbejde sammen for at opbygge en verden fri for bomber, fri for elendighed, fri for sult, fri for ødelæggelse af miljøet, fri for udbytning og racisme.
Med disse stærke, appellerende og optimistiske ord sluttede den amerikanske fredsaktivist Sharon Ceci sit indlæg på søndagens Fredskonference i København.
Mindst 150 mennesker lyttede på og glædede sig over denne førstehåndsberetning fra en kvinde, som står lige midt i den amerikanske fredsbevægelse. Sharon Ceci er faglig aktivist og hun er med i ledelsen af International Action Center (IAC), hvis ledende figur er den tidligere justitisminister Ramsey Clark. Han deltog også i søndagens konference.
Sharon Ceci var meget opmuntret over at opleve modstanden mod USA's krig i Danmark. Om lørdagen havde hun deltaget i demonstrationen mod dansk krigsdeltagelse på Rådhuspladsen i København.
Hun fortalte, at mange mennesker i den amerikanske fredsbevægelse var bange for at rejse protesten mod USA's trusler om krig, da de startede i september sidste år.
- De følte det var for hurtigt efter at så mange civiles død og at vi ville blive isolerede.
- Men IAC mente, at det var afgørende vigtigt ikke kun at gå imod Pentagons generaler, men også at vise vores solidaritet med de mennesker rundt om i verden, som ville blive målene for USA's militær.
Og fredsbevægelsen blev ikke lille og isoleret. Allerede den 29 september demonstrerede 40.000 i USA - 25.000 af dem i Washington. Igen den 7. og den 27. oktober demonstrerede amerikanerne mod krigen.
Det hører med til IAC's opgaver at lave og formidle analyser af, hvorfor USA fører sin krigeriske udenrigspolitik, forklarede den faglige fredsaktivist.
I den forbindelse henviste Sharon Ceci til en tale, som en direktør fra energiselskabet Unocal holdt for en kongres-komite i februar 1998.
I denne tale fastslog direktøren, at "Taliban-styret i Afghanistan er en forhindring" for selskabets ønske om at bygge en olie- og gasrørledning gennem Afghanistan.
Tre år og en krig senere har USA fået indsat en ny regering i landet.
/se
|
|
[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]