Elever trækker bremsen

En hel uge har mere end 2000 københavnske skoleelever strejket i håb om at råbe politikerne op.

Tue Maagøe Jakobsen er elevrådsformand på Ålholm skole i København der har været med i denne uges elevstrejke. Han var tirsdag med til at arrangere en flot demonstration, hvor 2300 københavnske folkeskoleelever protesterede mod bebudede nedskæringer på 45 millioner til næste år.

Personligt finder han det dybt mærkværdigt, at både kommunen og staten skærer på uddannelserne.

 - Vi er jo et af verdens rigeste lande. Vi kan tage på ferie til Bali, Thailand og snart til månen, men vi kan få en bog i skolen der er nyere end en fra 1967. Det trodser enhver form for normal logik, mener Tue.

Der mangler sammenhæng

 - Skolen er et dårligt sted at skære. Når de sparer og skærer på os, så sparer og skærer de ned på Danmarks fremtid. Det virker ikke særligt gennemtænkt.

Tue henviser til den OECD-rapport om skolebørns færdigheder, der gav Danmark en mindre favorabel plads, når det handler om naturfaglige fag. Han mener ikke at det hænger sammen, at politikerne først brokker sig over det dårlige resultat, og derefter skærer ned.

Hvis nedskæringerne gennemføres skal folkeskolerne ikke regne med at slippe af med de mange kopiark og det dårlige arbejdsmiljø,  advarer Tue.

Gamle bøger og hullede lofter

Eleverne på 13 københavnske skoler har strejket hele denne uge. De protesterer mod forældede undervisningsmaterialer, faldefærdige møbler og nedslidte lokaler.

På Tues egen skole er problemerne ikke så store, som på mange andre skoler, men som han siger det:

 - Vores skole kan jo ikke alene være Danmarks fremtid. Der må også være andre, der kan trække læsset og derfor er det vigtigt, at støtte op om deres kamp.

Selvom Tue ikke selv oplever de helt store problemer mener han, at det er vigtigt at hjælpe dem, der lider under dårlige forhold.

 - Vi har lige fået lavet et hul i vores væg og det er vi meget taknemmelige for, men det vi har set på andre skoler, er under al kritik. Det er vigtigt at vise solidaritet og at vise, at vi generelt er mod nedskæringer på uddannelserne.

Børn tages ikke alvorligt

Tue mener generelt, at det kan være problematisk at få politikerne til at tage folkeskoleeleverne seriøst.

 - Hvis jeg sender et brev til en eller anden politiker, så tror jeg ikke, at det vil have så meget effekt, for jeg er trods alt bare et barn. Det er kritisk, at man skal gå gennem medierne for at få deres opmærksomhed, at man ikke bare kan sige "prøv lige at se hvordan vores skoler ser ud".

 - Politikerne tror, at hvis de bare siger de rigtige ord, så køber vi det hele. De glemmer at vi har vores medfødte kritiske sans. Vi har det imod os fra starten, når vi vælger at brokke os, folk ser os som børn, og tager os ikke seriøst.

/MM

Fakta om nedskæringerne

Københavns Kommune skulle i år have sparet 55 millioner kroner på folkeskolerne. Men op til kommunalvalget blev nedskæringerne taget af bordet og skolerne fik i stedet tilført flere penge.

Kommunens økonomiforvaltning lægger nu op til, at der skal spares 45 millioner kroner på skolerne til næste år. Det sker i en situation, hvor mange skoler er nedslidte efter utallige sparerunder og hvor der kommer flere elever. Inden 1. maj skal Uddannelses- og ungdomsudvalget komme med sit forslag til, hvor pengene skal hentes.

[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]