USA ønsker ikke fred i Kashmir

USA's langsigtede mål med krigen i Afghanistan er at vinde fodfæste i hele Centralasien - her spiller også konflikten i Kashmir en vigtig rolle.

Konflikten i Kashmir bliver skærpet i takt med, at krigen i Afghanistan ændrer karakter og går ind i en ny fase.

USA og den vestlige verden har indsat et nyt regime i Afghanistan, og USA er begyndt på en langvarig proces med at nedkæmpe Talibans resterende modstandslommer.

USA's langsigtede mål med krigen i Afghanistan er at vinde et fodfæste i hele Centralasien. Centralasien er den sidste bastion, hvor USA ikke er den dominerende magt.

"Den imperialistiske alliance under ledelse af USA og Storbritannien vil opdele og erobre Asien påny, efter at Sovjetunionen brød sammen og blev opløst.

Angrebet og underkastelsen af Afghanistan var bare det første skridt i den storslåede plan om at erobre Asien - der råder over mange vigtige råstoffer og det største og mest lovende nye marked.

Den voksende imperialistiske indblanding fra Storbritanniens og USA's side må nødvendigvis ses i denne sammenhæng", fastslår Indiens kommunistiske Ghadar parti.

USA udnytter krigen til at befæste sig i en række af de tidligere sovjetrepublikker og oprette militærbaser på det, der tidligere var lukket land. USA's militære opbygning er rettet mod Kina og Rusland.

Indien og Pakistan

Indien forsøger at true Pakistan til at forlade Kashmir, mens Pakistan på sin side støtter sig på sine atomvåben, og samtidig fortsætter støtten til mujahedinerne i Kashmir.

"USA's udenrigspolitik i Centralasien er for tiden afhængig af at Pentagon har adgang til pakistanske flyvebaser, samt et stort antal pakistanske soldater på grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

En krig mellem Pakistan og Indien ville ødelægge denne plan", skriver Michael Kramer fra avisen Worker's World.

Kashmir er det sted, hvor modsætningerne mellem Indien og Pakistan bliver mest tydelige.

Pakistan har traditionelt været USA's sikreste allierede i Centralasien, der er den del af verden hvor supermagten står svagest. Indien har indtil 1990 i højere grad lænet sig op ad Sovjet.

Men efter at Sovjet unionen gik i opløsning har Indien nærmet sig USA. Dette kommer til udtryk i Indiens udenrigspolitik, i våbenkøb og alliancer. Det kommer også til udtryk igennem Indiens åbning overfor udenlandske investeringer.

Engang var Indien førende inden for den Alliancefri bevægelse, og satsede på at opbygge en selvstændig økonomi.

I 1992 og 1993 begyndte Indien at åbne op for, at de første internationale monopoler kunne komme til fadet. Samtidig foretog Indien tre militære interventioner i sine nabolande i bedste stormagt-stil.

Den udvikling er fortsat, og alene sidste år øgede Indien sit forsvarsbudget med en femtedel, på trods af stor modstand i befolkningen.

"Regimet har ikke forstået, at der ikke kan opnås nogen varig løsning på problemet med Kashmir uden at sikre størst muligt selvstyre, og dermed re-integrere befolkningen", siger det indiske kommunistiske parti CPI(M).

Rivaliseringer

Indiens tilnærmelse til USA er sket på bekostning af Pakistan. Efter den kolde krig er USA nedskåret sin massive våbenstøtte til Pakistan.

I stedet har landet købt våben i Kina, hvilket ikke har gjort forholdet til USA bedre.

Krigen i Afghanistan har til en vis grad vendt den udvikling. Også derfor  er konflikten mellem Indien og Pakistan voldsomt skærpet, hvilket indbyggerne i Kashmir nu får lov at føle på egen krop.

Mujahedinerne i Kashmir og Taliban i Afghanistan er to alen af et stykke. De er skabt af CIA gennem Pakistans militære efterretningstjeneste ISI.

"De herskende klasser i USA opfatter ikke angrebet den 11. september som en advarsel om at holde sig helt væk fra de fundamentalistiske grupper. Tværtimod, så vil USA udnytte denne nye mulighed til at undertrykke de udbyttede lande og anti-imperialistiske bevægelser.

Dermed vil USA løse sine kontroverser med fundamentalisterne og yderligere stabilisere sin dominans over verden", advarer den marxistiske Afghanistans Befrielses Organisation, ALO.

USA ønsker ustabilitet

Endnu er Indien ikke den stormagt regeringen ønsker. Udviklingen er langsom og besværlig. Men det er lykkedes Indien at gøre sig til USA's førende allierede i hele den del af verden.

Op til at præsident Bush overtog magten i USA gennemgik USA's udenrigspolitik og militær en række dybtgående undersøgelser. I dag kan vi se nogle af resultaterne.

USA besluttede sig for at satse på en strategisk alliance med Indien, først og fremmest vendt mod Kina. Kina gik til gengæld fra at være en strategisk partner til at være en strategisk konkurrent/fjende.

I den forstand er alliancen med Indien vendt mere mod Kina end mod Pakistan, eller de tidligere sovjetrepublikker og det olierige Kaspiske Hav. Indiens befolkning har rundet en milliard mennesker, og Indien har de sidste par år præsteret en økonomisk vækst der kan måle sig med Kinas.

På den anden side er alliancen endnu ny. Konflikten i Kashmir tjener til at holde Indien i ave. En ægte løsning på konflikten og varig fred mellem Indien og Pakistan er ikke i USA's interesse, fordi det ville frigøre for meget af Indiens store potentiale.

/ rtj

[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]