Flygtninge skal leve syv år i uvished

Regeringens udlændingeudspil spænder ben for integrationen. Fremover skal flygtninge vente i syv år, før de er sikre på ikke at blive sendt hjem.

Det udlændingeudspil, som regeringen fremlagde i sidste uge, er gennemsyret af kulde og manglende forståelse over for de mennesker, som det handler om.

Regeringen lægger heller ikke skjul på, at målet med udspillet simpelthen er "færre udlændinge i Danmark". Der skal sendes et kraftigt signal ud i verden, så alle bliver klar over, at udlændinge kun er velkomne i Danmark, hvis de kan forsørge sig selv.

Ifølge integrationsminister Bertel Haarder (V) skal reglerne ændres, så flere anerkendte flygtninge kan sendes hjem, inden de får tilladelse til permanent ophold.

Efter regeringens opfattelse er der alt for få flygtninge, som vender tilbage til deres hjemland. For at ændre på det, skal perioden med midlertidig opholdstilladelse udvides.

 - Derfor skal grænsen være syv år i stedet for tre år, forklarer Bertel Haarder.

Hvis de danske myndigheder vurderer, at forholdene i en flygtnings hjemland ændrer sig til det bedre, inden de syv år er gået, bliver princippet at vedkommende skal sendes tilbage. Det samme gælder familien, hvis den har fået lov til at komme til Danmark. Hvis de ikke rejser frivilligt, må de følges af en betjent eller to, forklarer Bertel Haarder.

Konsekvenserne af regeringens politik er, at flygtninge som er forfulgte i deres hjemland, fortsat må leve i uvished i årevis, selvom de får asyl i Danmark.

Så længe de ikke har en permanent opholdstilladelse, kan de nemlig ikke være sikre på, at de ikke bliver smidt ud igen.

Ondskabsfuldt forslag

Regeringen taler og taler om integration.

Men det nytter ikke noget, når de konkrete forslag som den kommer med, spænder ben for integrationen. Flere af de lovændringer som indgår i det nye udlændingeudspil udskiller og isolerer de mennesker, der kommer til landet.

Det mener adskillige kritikere, herunder Enhedslisten. Søren Søndergaard, der er ordfører på udlændingeområdet, kritiserer de stramninger, som har til formål at lukke døren endnu mere i for flygtninge ude omkring i verden.

 - På nogle områder er VK-regeringens udspil direkte ondskabsfuldt. Det gælder for eksempel, når man vil forhindre, at flygtninge kan søge asyl fra danske ambassader i udlandet. Disse flygtninge får nu valget mellem at kaste sig i armene på menneskesmuglere eller at acceptere forfølgelse. Det er åbenbart regeringens tilbud om "valgfrihed" på udlændingeområdet, siger folketingsmedlem Søren Søndergaard.

Ifølge udlændingestyrelsen svinger antallet af asylansøgninger, som afleveres på en dansk repræsentation i udlandet fra år til år. I 2000 søgte 2658 mennesker asyl på denne måde. Hele 90 procent af disse kom fra afghanske flygtninge, som opholder sig i flygtningelejre i Pakistan og søgte asyl fra den danske ambassade i Pakistan.

Militærnægtere skal ikke have asyl

Regeringen vil også afskaffe asyllovens de facto-begreb (1). I år 2000 betød det, at over 2500 mennesker fik asyl i Danmark. Det var godt halvdelen af alle godkendte asylansøgninger.

Stramningen vil især ramme unge som flygter, fordi de ikke vil aftjene deres værnepligt, hvis deres land er i krig, eller hvis hæren sættes ind over for befolkningen.

De senere år har blandt andet serbiske og irakiske militærnægtere fået asyl på baggrund af de facto begrebet. Den slags mennesker skal ikke have asyl i fremtiden, men straks sendes hjem, hvis regeringens forslag vedtages.

Selvom begrebet ophæves, vil Danmark alligevel være forpligtiget til at give personer i samme situation asyl. Det erkender Bertel Haarder. Han taler om personer med "beskyttelsesbehov", som også fremover skal have asyl. Det drejer sig om de flygtninge, der falder ind under andre FN-Konventioner, som Danmark har underskrevet.

Regeringen er godt klar over, at den balancerer på en knivsæg i forhold til FN's konventioner om flygtninge og menneskerettigheder. Derfor messer integrationsministeren den samme sang, hver gang han fremlægger en ny stramning:

 - De internationale konventioner skal respekteres i enhver henseende, men indenfor det strammer vi så meget vi kan.

Dansk Folkeparti, som efter alle meldinger at dømme bliver regeringens samarbejdspartner i denne sag, har et noget andet syn på FN-konventionerne. Hvis det ikke lykkes for regeringen at stoppe "tilstrømningen", så må vi kigge "kritisk og fordomsfrit" på de internationale konventioner, lyder det fra partiformand Pia Kjærsgaard. Hun roser regeringens forslag og betegner det som historisk.

Dansk Folkeparti kræver dog, at der strammes endnu mere op end regeringen foreslår. For eksempel vil partiet have, at den nye lovgivning ikke kun skal gælde for de flygtninge, der er i fremtiden kommer til landet, men også for dem der allerede er her.

Ud af det samlede antal opholdstilladelser, som blev givet i 2000, blev 15 procent givet efter asylreglerne, mens 36 procent blev givet efter reglerne om familiesammenføring.

/ el

Note:

1. De facto begrebet giver mulighed for at bevilge asyl til udlændinge på baggrund af årsager, som ikke direkte er nævnt i FN´s Flygtningekonvention, men som svarer til de forhold der er nævnt. De facto status åbner også op for at give asyl af andre tungtvejende grunde, som betyder at vedkommende ikke kan vende hjem.  

[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]