03.01.02 - Dagbladet Arbejderen   - Sig din mening i Debatten  

 

Privat el er dyrere

46 procent af alle el-arbejdere og mere end hveranden gasarbejder er fyret efter privatisering i Storbritannien

Det kan få omfattende konsekvenser for den almindelige dansker, hvis regeringen får gennemført sine planer om liberalisering af el- og gasmarkedet.

Det viser erfaringerne fra Storbritannien, hvor energiområdet blev privatiseret i 1990.

Her er prisen på el steget for almindelige mennesker. Der lukkes for strømmen til pensionister og andre på overførselsindkomster, hvis strømmen ikke betales forud.

 - Hvis du ikke betaler lukkes strømmen. Herefter skal betales en "genopretnings-afgift" før du igen kan få strøm. Når du igen kan modtage strøm er det til en helt anden særlig høj pris for dårlige betalere, fortæller David Gibson.

Han er formand for Energi- og Forsyningsarbejdernes Fagforening i København, men kommer fra Storbritannien og har gennem familie og andre kontakter i landet et tæt kendskab til konsekvenserne af privatiseringen.

Der er også problemer med forsyningssikkerheden. Det skyldes mangel på ansatte til at klare vedligeholdelsen af energinettene. For at tjene penge har de private firmaer gennemført massefyringer.

Tidligere arbejdede 144.000 britiske arbejdere med at producere el og vedligeholde nettet. I 1998 var næsten halvdelen fyret: Tilbage stod 78.000 arbejdere til at løfte de samme vedligeholdelses-opgaver.

Gasmarkedet oplevede samme nedskæringer. Det statsejede British Gas blev privatiseret i 1986. Dengang arbejdede her 91.500. Tolv år senere i 1998, var antallet af gas-arbejdere skåret ned til kun 36.000.

/ur/mogo

Der er gået profit i energien

 

UNDERSKRIFTS-INDSAMLINGER
mod regeringens udlændinge-/rets- og ulandspolitik
www.kritiskforum.net - www.kan-det-passe.dk - www.7aar.dk

DEN NYE REGERING

KOMMUNALVALG 2001

 

 

chart.dk

 

 

[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]