Fra smudsig handel til beskidt krig - om olie 

USA har hele tiden satset på en olie-aftale med Taliban-militsen, samtidig med at supermagten gentagne gange har truet Taliban med krig. USA ændrede endegyldigt sin politik overfor Taliban-styret i august 2001, efter langvarige forsøg på at få regimets godkendelse af en enorm olierørledning. 

 "Indtil august opfattede USA Taliban som en stabiliserende faktor i Centralasien, som ville bane vejen for bygningen af en olie-rørledning tværs over Centralasien." 

"Det var kun efter at Taliban nægtede at acceptere de amerikanske krav, at USA's krav om sikkerhed for energi-forsyning ændredes til en militær strategi", skriver de to franske forfattere Jean-Charles Brisard og Guillaume Dasquie. 

De udgav den 15. november en bog i Frankrig med titlen Bin Laden, Den hemmelige sandhed.

Begge har de forbindelser til det franske efterretnings-væsen. Brisard har tidligere udgivet en rapport om Osama bin Ladens Al Qaeda-netværk. Dasquie er journalist. 

Den planlagte olierørledning skulle føre op mod seks millioner tønder olie om dagen fra felter i Usbekistan og Kasakhstan, til Pakistan. 

Ændringen i den amerikanske udenrigspolitik kommer efter en lang periode med forhandlinger mellem Taliban og USA.

USA hjalp Taliban til magten 

Taliban-militsen blev dannet i 1994 i særlige religiøse skoler i de afghanske flygtningelejre i Pakistan. 

I 1996 havde de med massiv hjælp fra den pakistanske efterretningstjeneste ISI taget magten i 90 procent af Afghanistan. Bag ISI stod USA og dirigerede. 

Talibans magtovertagelse i Afghanistan i 1996 og 1997 kom samtidig med, at regionen omkring det Kaspiske Hav begynder at spille en central rolle på det energi-politiske verdenskort. 

Verdens største u-udnyttede oliereserver findes under det Kaspiske Hav. Men de ligger langt fra de vestlige oliefirmaers normale ruter, og de mange milliarder tønder olie kan ikke umiddelbart bringes ud på verdens-markedet. 

Svaret er enorme rørledninger. Det amerikanske oliefirma Unocal indgik i 1997 og 1998 flere aftaler med Taliban-militsen om at bygge rørledning tværs over Afghanistan. 

Andre firmaer arbejder på rørledninger over Tyrkiet, Georgien og Armenien. Ja, selv Iran og Rusland bliver overvejet, men foreløbigt forkastet af politiske grunde.

Amerikansk dobbeltspil 

USA støttede hele tiden Unocals bestræbelser på at bygge rørledningen.  

Adskillige gange i mellem 1999 og 2001 holdt USA møder med Taliban-styret.  

På det tidspunkt havde USA allerede officielt fordømt Taliban for dets støtte til Osama bin Laden, der blev anklaget for at stå bag bombe-attentaterne mod to amerikanske ambassader i Afrika. 

Under overfladen fortsatte USA dog forbindelserne til Taliban. På den ene side håbede USA på at indgå aftaler med militsen. På den anden side truede supermagten gentagne gange med krig, hvis ikke militsen rettede ind. 

Unocal skrinlagde planerne om rørledningen i august 1998, umiddelbart efter at USA bombede såkaldte terror-baser i Afghanistan. Den afgørende årsag var et fald i olieprisen fra omkring 25 dollar for en tønde til kun 13 dollar. Prisfaldet skete under indtryk af krisen i Asien.

USA planlægger angreb på Taliban 

I februar 1999 tog USA's daværende vice-udenrigsminister Karl Inderfurth til Pakistan, hvor han holdt møder med Taliban-folkene.  

Inderfurth advarede Taliban om, at de vil blive holdt ansvarlige for alle bin Ladens fremtidige terror-angreb. 

Ifølge en artikel i avisen Washington Post planlagde USA en mindre militær aktion mod Osama bin Laden med amerikanske kamphelikoptere og pakistanske elite-soldater engang i 1999. 

Aktionen blev skrinlagt, da den pakistanske præsident Nawaz Sharif blev styrtet ved et militærkup i oktober 1999. 

Op gennem år 2000 fortsatte kontakterne og truslerne. Men USA's fremfærd blev nedtonet, mens der er præsidentvalg hjemme. 

Med George W. Bush i det Hvide Hus kom der også et skift i USA's politik over for Afghanistan.

Et tæppe af bomber 

Præsident Bush udpegede den afghansk-fødte Zalmay Khalilzad til sin særlige rådgiver for hele regionen i maj i år. 

Khalilzad arbejdede indtil da for Unocal. Firmaet genoplivede sin interesse for den afghanske rørledning, da oliepriserne op gennem 2000 steg til 30 dollar for en tønde. Den gigantiske rørledning gennem Afghanistan ser i det lys igen ud til at blive en god forretning. 

I februar og marts i år holder USA's regering en række møder med Taliban. Taliban forærer blandt andet Bush et antikt tæppe.  

Det bliver dog ikke venligt modtaget. Ifølge den franske spion Jean-Charles Brisard, fik Taliban klar besked: 

"Enten accepterer I vores tilbud om et tæppe af guld, eller vi begraver jer under et tæppe af bomber". 

USA stiller krav om at Taliban godkender rørledningen. Taliban vil gerne indgå en aftale, men kræver en større bid af kagen end de rundt regnet 900 millioner dollars årligt, som transit-aftalen vil give dem. 

I juni deltager USA sammen med en række andre lande i en uofficiel konference om Afghanistans fremtid. Mødet blev afholdt af FN's særlige udsending Francesc Vendrell.  

På konferencen truer USA direkte med at angribe Afghanistan og dræbe bin Laden. Truslen bliver fremsat overfor Pakistans tidligere udenrigsminister Niaz Naik, der straks bringer truslen videre til Taliban.

Således lå der en udtalt amerikanske mordtrussel mod Osama bin Laden inden den 11. september.

Den 26. juni rapporterer det indiske tidsskrift IndiaReacts mere om USA's planer for et angreb på Afghanistan. Planerne kom i stand efter et møde mellem USA's udenrigsminister Colin Powell, og hans russiske kollega Igor Ivanov. 

Ifølge tidsskriftet skal amerikanske og russiske soldater benytte sig af baser i Usbekistan og Tadsjikistan. 

Derfra skal de støtte den Nordlige Alliance i et angreb på byen Mazar-i-Sharif.

Indien og Iran vil i det stille godkende angrebet, påstår IndiaReacts. Begge lande har gode forbindelser til den Nordlige Alliance. 

I dag er planerne blevet til virkelighed.

/rtj