09.10.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

FRA DKP/ML Antikrigs uddelingsavis

 

EU truer de demokratiske rettigheder

Nyrups ja til at følge præsident Bush i tykt og tyndt i USA's krig underminerer de danske EU-undtagelser

STOP KRIGEN UDDELINGSAVIS FRA DKP/ML
 
bullet Stop krigen
bullet USA bryder folkeretten
bullet USA skabte Osama bin Laden
bullet EU truer de demokratiske rettigheder  
bulletNej til krig fordi....

BESTIL GRATIS UDDELINGSEKSEMPLARER HER

Er det terrorisme, når forældre blokerer Knippelsbro i København i protest mod forringelser af børnehaver og vuggestuerå

Er det terrorisme når utilfredse arbejdere eller landmænd blokerer trafikkenå

Sådanne aktioner har intet med terrorisme at gøre. Hvis Folketinget siger ja til EU-kommissionens definition af terrorisme risikerer man imidlertid at blive sigtet for terror, hvis man gennemfører sådanne aktioner for fremtiden.

Samtidig er regeringen herhjemme på ny i færd med at underløbe de danske undtagelser for EU-samarbejdet, som befolkningen vedtog ved folkeafstemningen i 1993

Regeringen og EU-tilhængerne hævder at undtagelserne forhindrer at Danmark deltager fuldt ud i kampen mod terrorisme. Derfor udnyttes terroraktionen i USA nu som undskyldning for at øge overvågningen af befolkningen og til at gennemføre et egentlig EU-politi ved siden af EU-militæret.

Står det til Kommissionen kommer definitionen af terrorisme til at omfatte alle bevidste handlinger mod et land, dets institutioner eller befolkning for at true, forandre eller ødelægge de politiske, økonomiske og sociale strukturer.

Den har udsendt et forslag til hvilke handlinger der skal betegnes som terrorisme, og foreslået en fælles straframme i EU for terrorisme.

Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 19. september og allerede til december skal der ligge en aftale, som EU-landene skal vedtage i enighed.

Hvis offentlige ejendomme, veje, jernbaner eller anden transport bliver besat eller blokeret med det formål eksempelvis at forandre de politiske, økonomiske og sociale strukturer, så er det terrorisme - også hvis de foregår fredeligt.

Blokader og ødelæggelse af offentlig ejendom, veje, trafik og offentlige pladser skal straffes med op til fem års fængsel, mener EU-kommissionen.

Rammen for hvad der er terrorisme er så bred, at EU kan stramme skruen konkret efter behov. Det bliver nemlig ikke danske domstole der skal tolke de nye bestemmelser, det bliver EF-domstolen.

 

 

Flere artikler om "terror"krigen
Balkan.jpg (3858 bytes)
 
Bog om Krigen i Jugoslavien

Få emailbesked om demonstrationer og møder