| 13.09.01 - Dagbladet Arbejderen - |
Af Lotte Rørtoft-Madsen
-We are all new-yorkers. I dag føler vi os alle som new-yorkere.
Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen forsøgte sig som en anden Kennedy, da han tirsdag aften var taler på et i al hast organiseret møde på Rådhuspladsen i København.
Hans udtalelse henviser som bekendt til dengang, hvor den daværende amerikanske præsident John F. Kennedy midt i det delte Berlin erklærede: Ich bin ein berliner.
Det var i 60'ernes start. Koldkrigen, den ideologiske og politiske kamp mellem den kapitalistiske og den socialistiske verden var på sit højeste.
I dag er den socialistiske lejr brudt sammen som verdenssystem. Stort set fejet væk.
Alligevel er det nok ikke et tilfælde, at Helveg Petersen i sin retorik knytter sig til koldkrigens værste periode.
For vi kan ligeså godt se situationen i øjnene som den er:
De afskyelige terroraktioner tirsdag i New York og Washington vil i deres konsekvens kaste verden ud i en ny runde af koldkrig mod alt, hvad der bare så meget som lugter progressivt, antiimperialistisk for slet ikke at tale om revolutionært og kommunistisk.
Ingen aner på nuværende tidspunkt, hvem der stod bag terroraktionerne. Aktionernes præcision, efterretningsvæsenernes tilsyneladende uvidenhed og den manglende indgriben mod hele fire samtidige flykapringer kan let føre tankerne hen på, at det er reaktionens mørkemænd dybt inde i det amerikanske system, der har slået til.
Ingen ved det. Intet kan udelukkes.
Men som på tælling er hele elitens ideologiske terror-beredskab trådt i kraft. En hysterisk pro-amerikanisme iscenesættes, og de sidste par døgn har vi med garanti kun fået en forpremiere på, hvad der er i vente.
Følelses-manipulationen er overvældende. Eftertanke og besindighed overføres til harddiskens papirkurv. Og så drives der ellers rovdrift på almindelige danskeres forståelige følelse af harme og afmagt.
Den står på kirkegang og søgen efter højere magters beskyttelser i en ond og uforståelig verden.
Den står på national samling omkring "den vestlige civiliserede verdens" værdier, som vor hjemlige statsminister Nyrup udtrykker det. Som om kampen mellem barbari og civilisation kan føres af dem, der selv nærer barbariet verden over.
Den står på reality shows, designer-begivenheder - men denne gang leveret live fra den virkelige verden, som for én gangs skyld er følelsesmættet nok for tv-kameraerne.
Som for eksempel ved den amerikanske ambassade i København, hvor tv-kameraene konstant er parat, så enhver dansker kan komme på skærmen, hvis han eller hun lægger en buket.
Barbari måles ikke i antallet af menneskeliv, der går tabt. Men vi bliver nødt til at fastholde proportionerne. For nu at gå ind i Helveg Petersens Berlin-retorik:
Siden Berlin-murens fald i 1989 er "flere millioner mennesker" blevet frataget livet på grund af markedsøkonomiens triumftog i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. Det konkluderede FN's udviklingsprogram UNDP for to år siden, i tiåret for Murens fald.
Vi er nødt til at advare.
Vi er nødt til at holde hovedet koldt.
Vi er nødt til at stå på besindighedens side, hvis ikke verden i den kommende tid skal eksplodere i endnu flere aggressioner, i det ene militære stormagts-krigseventyr efter det andet.
