Hver femte er blevet fattig

Ny-liberalismen fører til ulighed, fattigdom og smadrede fagforeninger

Efter 15 år som ny-liberalistisk eksperiment lever hver femte i New Zealand under OECD's fattigdomsgrænse.

Befolkningen i New Zealand oplever en afgrund af stigende fattigdom, større ulighed, ringere service og underminering af skoler og sundhedsvæsen.

SiD har udarbejdet en rapport om følgerne af New Zealands nyliberale politik. Rapporten blev præsenteret i går.

Det er en lærerig og skræmmende historie. Uligheden er vokset dramatisk. I dag råder de rigeste ti procent over 17 gange så høj indkomst som de fattigste ti procent.

Det har ført til en meget markant nedgang i reallønnen. 70 procent af lønmodtagerne i New Zealand har oplevet en nedgang i reallønnen på fem procent eller mere, og de fattigste 40 procent har mistet mere end en tiendedel af indkomsten.  Det startede i 1984 da den daværende Labour-regering indledte en række privatiseringer efter modellen fra Margaret Thatchers Storbritannien.

Processen tog fart fra 1990, hvor en konservativ regering tog over, og i praksis forbød fagforeningerne. Retten til kollektive forhandlinger blev fjernet og erstattet med individuelle aftaler over en nat.

- Det medførte en markant større ulighed, hvor nogle få har fået meget ud af det, og det offentlige monopol er afløst af de private monopoler, sagde formanden for SiD, Poul Erik Skov Christensen ved præsentationen.

Rapporten er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på foranledning af SiD.

Den leverer en omfattende dokumentation for de katastrofale følger af den nyliberale politik, som har været meget mere omfattende end vi hidtil har oplevet i Danmark.

I 1984 lå Bruttonationalproduktet per indbygger i New Zealand 20 procent under Danmark - i dag er New Zealand 41 procent efter Danmark.

/ rtj

Private hospitaler i New Zealand - en fiasko

[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]