| 09.08.01 - Dagbladet Arbejderen - |
Den 25. april gennemførte politiet en storstilet razzia mod ialt ni Tvind-adresser. Fire Tvind-ledere bliver sigtet for skattesvig og bedrageri for 70 millioner kroner i forbindelse med Tvinds humanitære fond.
Politiet beslaglægger 70 computere og diverse papirer. I alt 50 betjente og edb-eksperter deltager i aktionen, som starter på præcist samme klokkeslæt overalt. Forinden er den borgerlige del af pressen blevet informeret, og står klar da politiet ankommer.
Folkene på flere skoler fortæller, at der er politifolk som nægter at vise politiskilt og ransagnings-kendelse.
To måneder senere tager Civilretsdirektoratet det helt usædvanlige skridt at fjerne bestyrelsen i den bedragerisigtede fond med øjeblikkelig virkning.
På tirsdag tager Landsretten stilling til hvor vidt ransagningen og beslaglæggelsen af computerne var lovlig.
I debatten i pressen fremstår fonden som et skalkeskjul for ulovlige pengetransaktioner. Tvind fastholder derimod, at der er tale om en fond, der har løst vigtige humanitære opgaver rundt omkring i verden. Dagbladet Arbejderen har set nærmere på fondens historie og aktiviteter.
Fonden blev oprettet i 1987. Siden har 335 mennesker indbetalt i alt 75 millioner kroner.
- Vi havde en masse gode ideer. Men ingen penge. Derfor oprettede vi fonden, forklarer Ellen Holberg, forstander på Juelsminde Efterskole. Hun har arbejdet som en del af Tvind i 24 år.
- Da vi byggede den store vindmølle fandt vi ud af, at der kun var os selv til at finansiere vores projekter. Vi søgte penge fra staten og fra diverse fonde, men fik afslag. Hvis vi ville føre vores tanker om alternativ energi ud i livet, måtte vi gribe til egne lommer, fortæller Ellen Holberg til Dagbladet Arbejderen.
Vindmøllen var den første af sin slags i Danmark. I dag har møllen givet en masse erfaringer. Møllen er fortsat blandt Europas største. Hvert år kommer mange danske og udenlandske besøgende for at studere den.
For at sikre fondens bidragydere fuld fortrolighed nægter Tvind, at udlevere listen over folk der har støttet fonden til Civilretsdirektoratet. Civilretsdirektoratet har offentlige arkiver. Tvind vil ikke risikere, at folk pludselig bliver hængt ud på forsiden af Ekstra Bladet fordi de støtter fonden. Nu er Tvind blevet dømt til at udlevere dokumenterne. Staten har hele tiden haft fuld indsigt, fordi navnene selvfølgelig er udleveret til Told og Skat.
Det er Civilretsdirektoratets opgave at holde øje med Danmarks fonde. Det sker for eksempel ved at tage stikprøver af fondsregnskaber. Fonden har flere gange været udsat for stikprøve-kontrol, og lignende undersøgelser af regnskaberne.
Fonden er måske Danmarks mest undersøgte: Den 1. juni i år lå Civilretsdirektoratet inde med over 2400 sider om fonden.
Efterhånden som fondens økonomi er vokset og projekterne blevet flere, er der blevet behov for ekstern juridisk bistand. Tvind ville være 100 procent sikker på, at fonden fungerede efter reglerne. Derfor søgte bevægelsen flere gange hjælp hos Danmarks førende fondsekspert, professor Åge Michelsen fra Århus Universitet.
Medierne har gjort en stor sag ud af, at Tvind blandt andet har doneret penge til egne projekter, hvor Tvinds egne folk var styrende.
Politiet i Holstebro, som for øjeblikket overvejer at lægge sag mod Tvind, har også indhentet oplysninger fra en fondsekspert. Denne ekspert nåede frem til følgende konklusion: En fond må gerne give penge til venner og bekendte af fondsbestyrelsen, så længe projekterne ligger indenfor fondens formål.
På trods af fondsekspertens udtalelser, valgte politiet alligevel at storme ni Tvind-adresser for at finde beviser på svindel. Trods en stort anlagt sag, har politiet endnu ikke rejst sag mod fondens bestyrelse.
Fondens fulde navn er: "Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet". Som navnet antyder er det fondens formål at forbedre menneskers levevilkår og bekæmpe forurening.
Igennem de 14 år fonden har eksisteret har den blandt andet sikret: 60.000 nødhjælpspakker til flygtninge. Formidlet brugt tøj fra den industrialiserede verden til ulande. Forsket i biogas-anlæg. Forsket i CO2 neutral energi. Opsat solpaneler i Afrika, så 87 hytter og 200 skoler er sikret strøm.
Vi vil se nærmere på to af fondens i alt 29 projekter. Vil du vide mere om fonden, så kig forbi hjemmesiden: www.fonden.org
Udover oprettelsen af hjemmesiden, er Tvind igang med at skrive en bog om fondens projekter.
I visse lande i det sydlige Afrika har mellem 20 og 25 procent af befolkningen hiv/aids. Siden sommeren 1996 har fonden bevilliget næsten 14 millioner kroner til aids-bekæmpelse i regionen - projektet kaldes TCE-aktionen. Pengene er blevet brugt på at forebygge aids, og hjælpe dem der allerede har fået sygdommen til et længere og bedre liv.
Pengene er blandt andet blevet brugt til forskning i sygdommen, udvikling af alternativ, billig aids-medicin og til at få overblik over sygdommens omfang.
Hidtil har mange afrikanere ikke haft råd til en hiv-test. TCE-aktionen har betydet at tusindvis af afrikanere har fået vished om deres fremtid. Testene er en forudsætning for at få stoppet udbredelsen af aids, som for øjeblikket spredes med lynets hast i Afrika.
Derudover har fonden været med til at sikre, at 600.000 mennesker i seks lande i det sydlige Afrika har adgang til hope-centre, hvor de kan få råd og vejledning om hiv og aids.
Foreløbig har tre lande i det sydlige Afrika valgt at gøre TCE-projektet til deres officielle metode til at bekæmpe aids.
I en tid med CNN lyder det måske ikke af noget særligt, at oprette en tv-station der skal vise billeder og fortælle historier fra den tredje verden. Men i 1989 var billeder fra den tredje verden en sjældenhed.
Den tredje verden blev omtalt, men kunne ikke tale i de vestlige medier. Og sådan er det vel i grunden stadig væk i vid udstrækning.
Det var netop ideen med projektet "Den tredje verdens stemme", at lade ulandene selv få ordet. Formålet med tv-projektet var at give seere i Europa adgang til at se tv-programmer, produceret i- og af den tredje verden. I alt 42 nationale tv-selskaber bidrog med udsendelser.
I 1989 var tv-stationen officiel sender af Den Alliancefrie Bevægelses møde i Beograd, Jugoslavien. Året efter sendte stationen reportager fra Namibias første frie valg.
Mest berømt blev serien "Return of Marco Polo", som i 150 afsnit gik i Marco Polo's fodspor.
I løbet af de tre et halvt år projektet varede, blev det til 1800 timers udsendelser
/mogo
[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]