USA stod bag kuppet

Hvis Venezuela huser FARC-guerillaer har USA en ny anledning til at slå til mod Chavez

De sidste to dage er Bush-regeringen i Washington kommet med udtalelser, der nærmest kun kan udlægges som en indrømmelse af, at USA var indblandet i kuppet i sidste uge mod Venezuelas præsident Hugo Chavez.

Kuppet varede dog kun i to døgn - så havde en folkelig opstand og Chavez' støtter i militæret afvist kupmagerne og genindsat den valgte præsident.

Talsmand Ari Fleischer i Det Hvide Hus har fortalt, at amerikanske regeringsfolk har haft møder med oppositionen i Venezuela, herunder med virksomhedsledere. Påfaldende nok var en af disse Pedro Carmona - den mand, som kupmagerne fik placeret i præsidentpaladset i to døgn.

Det er ingen hemmelighed, at præsident Chavez styrede på en måde, som ikke var velset "især ikke hos USA's præsident", siger Fleischer ifølge tv-stationen CNN.

USA afslørede tidligt sig selv ved at byde kupregeringen velkommen efter få timer. Det samme gjorde Spanien og Colombia - Colombia som det eneste land i Latinamerika.

Nu har Colombias præsident Pastrana forsøgt at klinke skårene og har "bekræftet sin støtte til Hugo Chavez regering i Venezuela", skriver netavisen Stratfor.com.

Pastrana er i USA i disse dage, her forsøger han at overbevise Kongressen om, at den skal tillade, at militærhjælp fra USA kan bruges uden begrænsninger i krigen mod befrielsesbevægelserne FARC og ELN. De nuværende begrænsninger betyder, at brugen af den militære hjælp fra USA skal have en vis relevans for narkotikabekæmpelse.

Colombias præsident Pastrana har anklaget Hugo Chavez i Venezuela for at huse colombianske oprørsgrupper. Det er en anklage, som USA når som helst kan benytte som anledning til et militært angreb på Venezuela. USA har betegnet FARC som Latinamerikas farligste terrorgruppe.

/se