Israel skabte Hamas

Under premierminister Yitzhak Rabin, der fik Nobels Fredspris, voksede den israelske støtte til Hamas

De palæstinensiske selvmordsbomber mod israelere bliver bredt fordømt i den arabiske verden, og mange almindelige palæstinensere tager afstand fra angreb på civile israelere.

Den islamiske organisation Hamas står bag en stor del af angrebene. Angrebene er født af den desperation, som 35 års brutal besættelse og håbløshed har skabt i flygtningelejrene i de besatte områder.

PLO's repræsentant i Danmark Abu Koash fortæller overfor Dagbladet Arbejderen, at Hamas i dag er en lokal modstandsgruppe, der kæmper mod besættelsesmagten.

Sådan har det ikke altid været. I virkeligheden har besættelsesmagten Israel bevidst fremmet og støttet Hamas i et forsøg på at splitte den palæstinensiske enhed og lamme modstanden.

 - Ved at støtte Hamas håbede Israel på en palæstinensisk borgerkrig. Da Arafat kom til Gaza i 1994, forsøgte Hamas at skabe problemer, og der var da  også nogle mindre sammenstød.

 - Men de havde overhovedet ikke regnet med den folkelige opbakning, der mødte Arafat. Støtten til selvstyrets myndighed og PLO var simpelthen for stor, fortæller Abu Koash.

Israels kursskifte

Den israelske støtte til Hamas begyndte under den første intifada, der varede fra 1987 til 1993.

Her rejste palæstinenserne i de besatte områder sig direkte mod besættelsesmagten. Hidtil var modstandskampen mest blevet ført fra nabolandene og med støtte fra de arabiske stater.

Med intifadaen gik kampen ind i en ny fase, som den overlegne israelske militærmaskine havde meget sværere ved at bekæmpe. Det var i den situation, at Israel endnu engang forsøgte at splitte den palæstinensiske modstand.

  - Yitzhak Rabin var forsvarsminister under intifadaen. Han blev premierminister i 1993, og det var under ham støtten til Hamas voksede. Han vidste at soldaterne blev nødt til at trække sig ud af de besatte områder, og han ville efterlade en destabiliserende faktor, fortæller Abu Koash.

Han understreger at palæstinenserne ikke er ekstremister, selvom Hamas er en islamisk organisation.

Palæstinenserne er ikke engang kun muslimer. Der er et stort kristent mindretal omkring Bethlehem, og Nablus er befolket af palæstinensere, der dyrker den jødiske religion.

Det er ikke kun Israel, der har støttet Hamas. Israels støtte til Hamas er foregået med EU-landenes billigelse, og USA har også bidraget til forsøget på at splitte den palæstinensiske modstand.

 - Hamas fik penge med hjem, da deres ledere var på besøg i USA. Det er også kendt, at Jordans tidligere kong Hussein forsøgte at bruge Hamas til at få Vestbredden tilbage. Den hørte jo ind under Jordan, indtil Israel besatte den  i 1967, fortæller Abu Koash.

I dag får Hamas støtte fra hele verden. Jo mere brutal Israel er i sin fremfærd mod palæstinenserne, jo mere støtte modtager Hamas og de andre palæstinensiske organisationer, påpeger Abu Koash.

Hamas får særbehandling

Mens den israelske besættelsesmagt på den ene side forhindrede PLO at udvikle nogen som helst form for uafhængighed, blev Hamas på det nærmeste overdænget med tilladelser.

 - Hamas fik lov at starte "Islamic University" i Gaza. De fik lov at oprette skoler, hvor PLO ikke måtte lave skoler, og de fik lov at oprette børnehaver, hvor ingen andre måtte lave børnehaver, fortæller Abu Koash.

I dag har selvstyret overtaget resterne af Hamas's skoler, kontorer med mere efter pres fra Israel og verden om at gribe ind overfor selvmordsbomberne. Men selvstyret har ingen penge og ingen kræfter til at føre dem videre, siger Abu Koash med træt beklagelse i stemmen.

Men Hamas er ikke kun et israelsk påhit. Bevægelsen har fået stor støtte blandt palæstinenserne både i de besatte områder og i verdens flygtningelejre.

 - Når du er desperat, kan du ikke støtte Arafat. Palæstinenserne kunne jo se, at Oslo-processen ikke opfyldte løfterne. Oslo bragte ikke fred, den bragte ikke fremgang i flygtningelejrene. Oslo-aftalen fik ikke de forhadte  israelske soldater ud af Vestbredden.

 - Det fik mange palæstinensere til at tro på, at Hamas var de eneste der kunne gøre noget, siger Abu Koash.

Siden den første intifada har Hamas desuden gennemført et omfattende socialt arbejde. Hamas står for børnepasning, skoler og social hjælp til fattige og gamle. I mange flygtningelejre er Hamas den eneste reelle mulighed for at få adgang til disse basale ydelser.

Det sociale arbejde gør at der stadig er støtte til organisationen hos mange palæstinensere.

Ingen besættelse varer ved

Hamas er ikke en del af den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO, men samarbejder til en vis grad med PLO. Hamas har i dag accepteret Yasser Arafat som palæstinensernes leder, selvom de ikke altid gør hvad han siger, som Abu Koash udtrykker det.

Efter intifadaen og med Oslo-aftalen ønskede Israel en svag palæstinensisk nabo. De ville vise omverdenen, at palæstinenserne bare kæmper indbyrdes, og ikke kan styre noget som helst, endsige deres eget hjemland.

  - Det er et spørgsmål om det gamle, kolonialistiske syn. Se bare på andre lande der har frigjort sig fra kolonialismen, historien er fyldt med  eksempler, fortæller Abu Koash.

  - Det er aldrig lykkedes en besættelsesmagt at fastholde besættelsen på trods af folkelig modstand. Se på historien. Det kan vare ved et stykke tid, vi ved  ikke hvor længe, men det kan ikke vare evigt.

  - Lige nu kan de besætte vores byer. Det har de gjort før, men det vil ikke give israelerne fred, siger Abu Koash.

Han tror fortsat på at det er muligt at skabe fred. Danmark og Sverige, påpeger Abu Koash, førte jo i hundredvis af år krig mod hinanden, med blodige besættelser og indædt modstandskamp.

I dag er forholdet mellem vore to lande noget af det bedste i verden. Det samme gør sig gældende med Frankrig og Tyskland. Men der er trods alt brug for forandringer.

  - I virkeligheden har Israel brug for en de Gaulle. De har brug for en der  som han kan sige "bosætterne ud af Algeriet, eller lad dem blive algiere".

 - Vi har også brug for et lederskab der tænker på fremtiden. Israelsk blod er lige så dyrekøbt som palæstinensernes blod. Det er først når vores ledere ser det, at der opstår muligheder, slutter Abu Koash interviewet.

/rtj