|
|
|
| 09.04.02 - Dagbladet Arbejderen - | Sig din mening i Debatten |
| Få email ved nye artikler | |
|
|
|
"Hvis der ikke omgående sker fremskridt i forhold til at finde en forhandlingsløsning, vil SiD anbefale boykot ikke kun af varer fra bosættelserne i de besatte områder, men også israelske varer".
Sådan hedder det i en udtalelse fra Sid's repræsentantskab, der mødtes i går.
SiD lægger vægt på at det er den stærkeste part der bærer hovedansvaret. Forbundet er ikke i tvivl om hvem den stærkeste part er.
"Der må øjeblikkeligt ske tilbagetrækning fra de besatte områder (Vestbredden og Gaza), og der må øjeblikkeligt sættes stop for nye bosættelser", hedder det i udtalelsen.
SiD har ikke besluttet en boykot endnu, men mange lokale afdelinger er aktive i den landsdækkende Boykot Israel-kampagne, der er under opbygning. Kampagnen bliver sat i gang på lørdag den 13. april.
Desuden vil forbundet arbejde aktivt for i forhold til en boykot gennem det internationale organisationer, som SiD er tilsluttet.
SiD's repræsentantskab opfordrer alle demokratiske kræfter samt EU og USA til at lægge pres på den israelske premierminister Ariel Sharon, for at få ham til at stoppe offensiven i de besatte områder.
I stedet kræver SiD en forhandlingsløsning, der er baseret på Oslo-aftalen og resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd. Det inkluderer en palæstinensisk og en israelsk stat samt en løsning for Jerusalem.
Men støtten til palæstinenserne skal ikke stoppe, når fredsaftalen er i hus, mener SiD, og opfordrer til at styrke støtten til blandt andet palæstinensernes faglige organisationer.
/rtj
|
|
|
[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]
|