Besættelsen er kernen i konflikten

  - Jeg har aldrig før hørt om, at en besat leder skal garantere besættelsesmagtens sikkerhed - det er nonsens, siger Azmi Bisharas, palæstinensisk medlem af det israelske parlament  

 - Vold er ikke et politisk ord. Der er besættelsesmagtens vold og de besattes vold. Og der er forskel på de to.  

Ordene kommer fra Azmi Bisharas, der talte på et offentligt møde i Århus. Han er palæstinenser, filosof og politiker og medlem af det israelske parlament, Knesset.

I slutningen af marts var han i Danmark for at holde møder med politikere og offentligheden.

Formålet er at give almindelige europæere en chance for at høre en førstehåndsberetning fra en palæstinensisk politiker. Og samtidig få nogle af palæstinensernes egne bud på og visioner for fred og retfærdighed.

Noget der er stærkt brug for, for at trænge igennem den pro-israelske medielydmur.

Arrangørerne bag mødet, Den Palæstinensiske Forening og fredsbevægelsen, Århus mod Terror og Krig, lægger op til et mere afbalanceret syn på volden i Mellemøsten end den måde, som de danske medier har valgt at fremstille det på.

- Vi tager konsekvent afstand fra terror. Det gælder også, når det er statsterror, siger Carsten Andersen fra Århus mod Terror og Krig, da han byder velkommen.

 Selvmordsbomberne er vores tragedie  

 Temaet tages op af Azmi Bisharas, der understreger, at det er meningsløst at tale om volden i Mellemøsten uden også at tale om magtbalancen.  

 - Når to sider ikke er enige om grundlaget for forhandling, er der ingen forhandling. Den stærkeste sætter dagsordenen,....

Det er det, der sker i området lige nu. Den israelske hær terroriserer befolkningen for at holde den i skak.

- De kunne ikke opretholde besættelsen uden daglig terror mod civilbefolkningen,....

Besættelsen er kernespørgsmålet i hele konflikten. Og spørgsmålet om for eksempel selvmordsbomberne kan ikke løsrives fra det, understreger Bishara.

- Jeg sagde til jeres tidligere udenrigsminister (Mogens Lykketoft, red. ), da jeg mødte ham i går, at han ikke kunne fordømme selvmordsbomberne uden samtidig at sige: MEN hovedproblemet er besættelsen, siger Bishara.

Han betegner selvmordsbomberne som en tragedie for det palæstinensiske folk og stiller spørgsmålet, hvorfor unge mennesker på 20 år mister meningen med livetå

 Israels apartheid  

 - Titusindvis af unge må ikke flytte fra Gaza, de kan ikke rejse eller gå på universitetet. Deres verden er lukket bag tremmer. En million mennesker lever i Gaza, der er kun en dør ud, og den kontrollerer israelerne. Det er som apartheid i dets værste dage....  

 At det er kommet så vidt kan være svært at forstå for omverdenen, når de får fortalt at palæstinenserne afviser Camp David-aftalerne. Men at bede palæstinenserne acceptere Camp David er det samme som at bede dem acceptere apartheid, siger Azmi Bishara.

- Vi fik "tilbudt" at oprette staten Palæstina på en del af Vestbredden og Gaza til gengæld for at opgive spørgsmålet om flygtninges ret til at vende tilbage. Men hvordan kan vi det. Den ret har FN selv givet flygtningene inden PLO blev oprettet og inden det såkaldte Palæstina-spørgsmål kom på dagsordenen....

- Samtidig indebærer Camp David at bosættelserne i de besatte områder skulle bevares. Denne "løsning" afspejler magtbalancen. Men uden en retfærdig løsning for begge befolkningsgrupper kan der ikke opnås fred, understreger Bishara.

- Og at "tilbyde" palæstinenserne at leve i et "kludetæppe-land" af en stat er ikke en retfærdig løsning. Derfor opstod den anden intifada, forklarer Bishara.

- De siger, at vi skal stoppe volden før vi kan komme tilbage til forhandlingerne. Men for palæstinenserne er det ikke løsningen at komme tilbage til de forhandlinger.

Bosætter-kolonialisme

 De virkelige problemer ligger helt tilbage til Oslo-aftalerne, som var et forræderi mod det palæstinensiske folk, mener Bishara.  

 Hovedspørgsmålene i Oslo-aftalen blev inddelt i fire kategorier, som skulle løses i rækkefølge: spørgsmålet om grænserne, Jerusalem, bosættelserne og flygtningene.

Men man ignorerede magtbalancen. Man nåede aldrig længere end til spørgsmålet om grænserne, og siden er antallet af bosættere i de besatte områder firedoblet.

- Det farligste ved besættelsen er denne bosætter-kolonialisme. Hensigten er at skifte den oprindelige befolkning ud. Det fremprovokerer naturligt nok den mest voldelige modstandskamp, siger Azmi Bishara og henviser til den algierske befolknings modstandskamp mod den Franske kolonimagt.

Azmi Bishara er selv et symbol på Israels politik overfor det palæstinensiske folk, som den føres af Ariel Sharon.

Han er blevet suspenderet fra Knesset, og der er rejst sag imod ham for anti-israelsk virksomhed, fordi han har støttet palæstinensernes ret til at gøre modstand mod besættelsesmagten.

Samtidig er han et eksempel på den Israels diskrimination mod arabiske statsborgere.

 Israel er udemokratisk  

 - Israel er ikke et demokrati efter statsborgerskab, men efter etnisk oprindelse. Diskriminationen mod arabere er indbygget i staten. Mange jøder i verden har flere rettigheder end arabere født i Israel, siger Bishara.   

 Han er selv blevet truet med at den israelske indenrigsminister ville fratage ham hans statsborgerskab. Og der forberedes love, som skal forhindre, at han stiller op til næste valg.

Tilliden til at regeringerne i Europa eller USA gør noget for at gribe ind over for den israelske besættelse kan ligge på et meget lille sted.

- USA ser væk, mens Sharon gør det han gør, siger Bishara lakonisk og fortsætter med et bittert smil.

- USA's politik er ikke kun imperialistisk, den er stupid. Intet truer verdens stabilitet mere lige nu end George Bush's intelligenskvotient.

Presset fra USA og Israel på Arafat for at han skal gøre mere for at standse de militante palæstinensiske grupper er idiotisk, mener Bishara.

- Jeg har aldrig før hørt om, at en besat leder skal garantere besættelsesmagtens sikkerhed - det er nonsens!

Og forsøg på at skifte Arafat ud med en anden vil heller ikke lykkes. Palæstinenserne bestemmer selv på godt og ondt hvem der er deres leder.

- Israelerne har ikke andre parter at forhandle med. Resten er et palæstinensisk problem, siger Bishara.

Trods de dystre udsigter i Mellemøsten er der lyspunkter. Til dem hører den voksende støtte, som Bishara har oplevet i Europa. Dermed mener han ikke regeringerne, men derimod de frivillige i NGO'er, fredsgrupper og andre, som har fået øjnene op for, at palæstinenserne har en retfærdig sag.

Blandt dem er de mange unge som på skift tager til Israel i et par uger og er med til at protestere direkte over for flove israelske soldater. "Active solidarity" kalder de det.

Og at palæstinenserne har en retfærdig sag bliver mere og mere åbenlys for almindelige mennesker.

- Sandheden er nok. Palæstinenserne behøver ikke at overdrive, slutter en veltalende Azmi Bishara.

/ jys