|
|
|
| 04.04.02 - Dagbladet Arbejderen - | Sig din mening i Debatten |
| Få email ved nye artikler | |
|
|
|
NATO er igang med at optage en række nye lande. Inden for de seneste år er Tjekkiet, Ungarn og Polen blevet optaget - næst på listen står de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen samt Slovenien.
Det er nærmest givet på forhånd, at disse fire lande bliver optaget i NATO, når militæralliancen holder topmøde i Prag til november.
I dag ankommer statsminister Anders Fogh Rasmussen til Grækenlands hovedstad Athen og i morgen skal han mødes med de politiske ledere i Ankara, Tyrkiet. Den danske statsminister skal forberede arbejdet under Danmarks formandskab for EU.
På møderne mellem Fogh og regeringslederne i Grækenland og Tyrkiet vil NATO's udvidelse også være på dagsordenen, oplyser Statsministeriet.
Det betyder, at de to lande vil presse på for at Rumænien og Bulgarien også kommer med i NATO.
For blot en måned siden mødtes udenrigsministrene fra Grækenland, Tyrkiet, Rumænien og Bulgarien. I en fælles erklæring opfordres NATO til at optage de to nye lande.
Det er store og folkerige lande, og landenes regeringer har allerede bevist deres blinde loyalitet over for Vesten. Begge lande "var loyale partnere under konflikten i Bosnien og i Kosovo", skriver den britiske avis Financial Times.
I dag støtter de USA's krig i Afghanistan - Rumænien har sendt en deling politifolk afsted til Afghanistan og et Herkules transportfly.
Fogh kommer til Athen og Ankara kort tid efter han mødtes med USA's præsident Bush i Det Hvide Hus. De to udtalte begejstret enighed om udvidelsen af NATO.
Da Bush var i Polen for et år siden fastslog han, at "NATO's forventninger med udvidelsen er blevet opfyldt - nu går forventningerne mod øst, mod syd og mod nord - derudaf..", som Bush formulerede det.
/se
|
|
|
[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]
|