02.04.02 - Dagbladet Arbejderen   - Sig din mening i Debatten  
  Få email ved nye artikler

 

Boykot af Israel vinder støtte

I stadig flere lande stables der boykot-kampagner på benene

I Sverige, Norge og Storbritannien har aktivister og venner af Palæstina startet kampagner for en boykot af Israel.

Boykot Israel aktion den 13. april

Kontakt Boykot Israel kampagnen på boykotisrael@mail.dk for at høre hvor aktivisterne i din by samles - eller bestil materialer til uddeling:

Boykot Israel, Griffenfeldsgade 41, 2200 København N

Støt kampagnen på giro: 11 996 - 008-8020

Aktionen Boykot Israel i Norge samler bred støtte fra fagforeninger og aktivister på venstrefløjen.

- Vi opfordrer folk til at bruge deres magt som forbrugere, og gennemføre boykot-aktionen i deres nærområder. Bed jeres nærbutikker om ikke at have israelske varer, siger Ingebjørg Lundevall fra Palestinakomiteen, til den norske avis Klassekampen.

Sammen med to andre solidaritetsgrupper har de taget initiativ til en generel vareboykot af Israel. Flere faglige organisationer bakker op om boykotten, i første række LO i Oslo, Norsk Grafisk Forbund og pædagogernes fællesorganisation.

Flere andre forbund skal have spørgsmålet op på møder i foråret.

Boykotten vender sig i første omgang mod israelsk frugt, der lige som i Danmark er det, de fleste møder i dagligdagen. Omkring fem procent af Norges frugtimport stammer fra Israel.

Også i Sverige og Storbritannien kører der Boykot-Israel kampagner. I Sverige er kampagnen rettet mod israelske varer, men kampagnen vender sig også mod de politiske forbindelser, særligt EU-associeringsaftalen med Israel.

I Storbritannien boykotter aktivisterne israelske produkter samt turisme til Israel. Aktivisterne planlægger en national protestdag den 18. maj, med en stor demonstration i London i solidaritet med palæstinenserne.

Fælles for kampagnerne er, at de kræver noget så grundlæggende som at Israel overholder international ret. Det er de palæstinensiske flygtninges ret til at vende hjem og kravet om tilbagetrækning fra de besatte områder, der samler aktivisterne.

I Danmark starter en boykot-kampagne den 13. april.

/rtj

[arbejderen/lead_palestine.htm]

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]