Tilbageslag for arbejdsmiljø

Hver femte i Arbejdstilsynet står til fyring, tilsynet med virksomhedernes arbejdsmiljø bliver dårligere og regeringen sparer på forskning i arbejdsmiljø.

Regeringen vil ophæve en række love og regler om arbejdsmiljøet:

* Udvidelse af Bedriftssundhedstjenesten (BST) aflyses.

* Virksomheder med et dårligt arbejdsmiljø slipper billigere end i dag.

* Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet beskæres dramatisk.

Nye tal fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at det reelle antal arbejdsulykker er større end de officielle tal viser og tilmed større end for ti år siden. Alligevel vil regeringen svække indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Det gælder også inden for den offentlige sektor, der ellers er storproducent af nedslidte medarbejdere.

Ved at ophæve store dele af det, der blev vedtaget af venstrefløjen og den gamle regering, imødekommer regeringen den store utilfredshed, der har været fra især arbejdsgiverne over denne skærpelser af arbejdsmiljølovgivningen. Ud over det konkrete indhold har arbejdsgiverne været utilfredse med, at ændringerne blev gennemført uden at LO og DA på forhånd havde opnået en aftale herom.

Nu vil regeringen tilbage til den gamle model, hvor indsatsen for arbejdsmiljøet skal bygge på enighed mellem LO og DA, men det er netop denne konstruktion, hvor parterne har vetoret, der har hæmmet udviklingen af et bedre arbejdsmiljø.

Stop for udbygningen af BST.

Regeringen har stoppet den vedtagne udvidelse af hvilke arbejdspladser, der skal tilsluttes bedriftssundhedstjenesten, BST og i den forbindelse fjernet et afsat tilskud til BST på 137 millioner kroner.

Begyndende 1. januar 2002 og frem til 1. januar 2005 skulle yderligere 1,4 millioner fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere omfattes af BST. Branchemæssigt drejede det sig om de dele af social- og sundhedsområdet og industrien, der ikke er omfattet i dag. Desuden skulle handels- og servicevirksomheder, buschauffører, landbrug og finanssektoren, offentlig og privat administration, undervisning og forskning med mere omfattes, så hele arbejdsmarkedet i 2005 ville være omfattet af BST.

Udviklingen af et bedre arbejdsmiljø stoppes blandt andet for erhverv, herunder kvindefag, med arbejdsskader, der i dag ikke anerkendes i samme grad som traditionelle arbejdsskader.

Aflysningen af udvidelsen kalder regeringen en "lettelse" for erhvervslivet, der skal styrke konkurrenceevnen. Regeringen mener i øvrigt dette stop vil omfatte 1,7 millioner fuldtidsansatte lønmodtagere.

Virksomheder med dårligt miljø sparer penge

Fra 1. januar 2003 ophæves arbejdsmiljøafgiften og regeringen vil afskaffe det gebyrbelagte, intensiverede tilsyn med virksomheder i brancher, der er særligt belastet af et dårligt arbejdsmiljø. Ikke alene fjernes der hermed en vigtig finansiering af arbejdet for et bedre arbejdsmiljø. Samtidig fjernes en økonomisk tilskyndelse til at virksomhederne gør noget.

I dag kan virksomheder opnå en godkendelse (en certificering), som en virksomhed, der har et godt arbejdsmiljø. Med en sådan godkendelse vil virksomheden slippe for udgifter til arbejdsmiljøafgiften, undgå gebyrbelagt intensiveret tilsyn og dermed spare penge. Virksomheder med et dårligt arbejdsmiljø skal betale, dem med et godt arbejdsmiljø, slipper. Det er i virkeligheden god liberalistisk politik, men regeringen er imod.

Muligheden for at opnå et arbejdsmiljøcertifikat bevares, men der gives ikke længere tilskud til virksomheder, der søger certificering. Dermed vil der naturligvis blive færre virksomheder, der gør en indsats for at få så godt et arbejdsmiljø, at den kan opnå en officiel godkendelse.

Arbejdstilsynet nedskæres med en femtedel

Arbejdstilsynet rammes af en kraftig beskæring i antallet af ansatte, 130 ud af 700 stillinger nedlægges, og de eksisterende 14 kredse samles til fire eller fem. Hermed bliver tilsynet med virksomhederne naturligvis mindre.

Desuden vil regeringen begrænse Arbejdstilsynets muligheder for at give bøder for overtrædelse af lovgivningen (opretholdes dog ved manglende afskærmning af maskiner og andre traditionelle forseelser). Arbejdstilsynet får mindre muligheder i forhold til arbejde i hjemmet og udelukkes fra tilsyn i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Generelt er det tydeligt, at regeringen tænker meget traditionelt, når den taler om arbejdsskader.

Arbejdsmiljøinstituttet beskæres med en fjerdedel

På Arbejdsmiljøinstituttet nedlægges over 40 af 151 stillinger, hvilket blandt andet betyder nedlæggelse af instituttets asbestlaboratorium og stop for indsatsen i forhold til mikroorganismer, som de for eksempel optræder i forbindelse med fugtskader i skoler og andre bygninger. Desuden spares der på tilskud til forskning inden for arbejdsmiljø.

For 2003 og frem til 2005 er der bebudet yderligere besparelser på Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet på 33 millioner årligt stigende til 50 millioner kroner om året. Det er ikke mindst indsatsen omkring stoffer og materialer (uønskede kemikalier), der rammes. Dermed mindskes arbejdet for at fjerne stoffer, der giver allergi. En tilsvarende svækkelse af indsatsen kan noteres inden for miljø- og fødevareområdet.

Regeringen stoppes lidt

Regeringen ville fjerne bestemmelsen om at mindre virksomheder (mellem fem og ti ansatte) skal have en sikkerhedsorganisation. Denne forringelse har Dansk Folkeparti fået ud, men samtidig stemmer partiet for alle nedskæringerne og de andre forringelser. Desuden ville regeringen ophæve kravet om skriftlige arbejdspladsvurderinger på mindre virksomheder. Denne forringelse forhindres af EU.

Der er tale om et generelt og alvorlig tilbageslag for arbejdet for et bedre arbejdsmiljø. Forslagene markedsføres som mindre bureaukrati og færre regler. Resultatet bliver mere frihed for arbejdsgiveren og dem, der har retten til at lede og fordele arbejdet, og mindre frihed til de ansatte, der slides ned og rammes af ulykker