Uddannelsen bliver dårligere

VK-regeringen sparer på voksen- og efteruddannelserne - stik mod løfterne i regeringsgrundlaget.

Arbejdsmarkedsuddannelserne rammes af de generelle besparelser på mindst to procent af bevillingerne (som foreslået af den gamle regering) og af den ekstra procent, den nye regering har lagt oven i. På mange uddannelser er den samlede besparelse på rammen over fire procent.

Enkelte uddannelser er undtaget fra den ekstra procent i 2002 og det er fremstillet som en stor sejr.

Sandheden er dog en anden.

Handelsskolerne, der var lovet ekstra 50 millioner kroner for at rette op på mange års udsultning, ender med et rundt nul. De ekstra 50 millioner kroner, regeringen nu vil tilføre skolerne, opvejer kun den besparelse, der i forvejen var foreslået af den tidligere regering.

Der bliver altså ikke tale om nogen forbedring for handelsskolerne, selv om det var et af V og K's (og alle andre partiers) stærkt udtalte løfter i valgkampen. De tekniske skoler rammes fortsat af en ekstra besparelse på 15 millioner kroner.

Dertil kommer at værkstedsundervisning ved erhvervsskolerne nedlægges, hvilket er sat til en besparelse på 55 millioner kroner i 2002 stigende til næsten 100 millioner kroner i de kommende år.

AMU-uddannelserne rammes igen af besparelser. Regeringen vil spare 55,6 millioner kroner ved hjælp af det den kalder "effektiviseringer og sammenlægninger." I forvejen er flere AMU-centre truet af lukning på grund af økonomiske problemer.

Daghøjskolerne skal overføres til kommunerne og der spares 65 millioner kroner ved at beskære den frie kvote med 33 procent. Der er allerede daghøjskoler, der er lukket, og samlet er der fare for denne skoleforms fremtid, selv om netop daghøjskoler har været adgangen til et uddannelsesforløb for mange, der ellers er tabt i uddannelsessystemet.

Den eksisterende lovgivning, der i de kommende år skulle sikre en bedre og udvidet voksen- og efteruddannelse, bliver punkteret af regeringen. For det første ophæves det faste statslige tilskud til AUF-uddannelserne (Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering). Fremover skal tilskuddet fastlægges på de årlige finanslove og omfattes af samme procentbesparelser som andre statslige konti.

For det andet fjernes muligheden for at opkræve et arbejdsgiverbidrag til at finansiere en forøget uddannelsesaktivitet. For det tredje siges det lige ud, at for lav brugerbetaling medfører for stor søgning. Derfor skal der generelt være mulighed for at kræve højere brugerbetaling. Og for det fjerde tales om muligheden for at reducere godtgørelsen til de enkelte uddannelser, altså sænke standarden.

Samlet set svigter regeringen et af løfterne fra regeringsgrundlaget om at styrke voksen- og efteruddannelserne. Regeringen gør det modsatte.