Aftaleretten står for skud

Fogh vil afskaffe overenskomstaftaler om deltid og forbyde overenskomster med eksklusivaftaler.

Lønmodtagernes og arbejdsgivernes ret til at indgå kollektive aftaler om løn- og arbejdsvilkår er grundlaget for den "danske model". Selv om skiftende regeringen har grebet ind i konflikter og lovgivet om overenskomster, er det den generelle opfattelse, at staten ikke skal blande sig i overenskomstspørgsmål. Den nye regering har allerede taget flere initiativer, der bryder med den linie. Regeringen vil:

* Fjerne overenskomstmæssige aftaler om deltidsarbejde.

* Forbyde overenskomster med eksklusivbestemmelser.

Lov om deltidsarbejde

Der er fremsat et forslag til lov om deltidsarbejde, der giver arbejdsgiveren ret til at forhandle og aftale nedsat arbejdstid med de enkelte ansatte i virksomheden, uanset hvad der står i den kollektive overenskomst.

Lovforslagets tekst lyder ganske enkelt, at enhver direkte eller indirekte hindring eller begrænsning i retten til at arbejde på deltid, for eksempel i medfør af kollektiv overenskomst, sædvane eller praksis, er ugyldig. ®ndringen skal dog først træde i kraft, når den gældende overenskomst udløber.

Det fremgår af lovforslaget, at det kun er seks procent af de, der er dækket af en overenskomst, der ikke har adgang til at gå på deltid. Hvis det var spørgsmålet om at sikre mulighed for deltid, så er regeringens forslag overflødigt. Men hensigten med forslaget er først og fremmest at fjerne de kollektive aftaler om regler og betingelser for hvornår og i hvilket omfang, ansatte kan sættes ned i tid.

Ved at gøre spørgsmålet om deltid til en sag mellem arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager, svækkes lønmodtagersiden alvorligt. Med retten til at lede og fordele arbejdet og muligheden for at fyre ansatte, har arbejdsgiveren rigelige magtmidler i en forhandling om deltid.

I lovforslaget står, at lønmodtageren har ret til en godtgørelse, hvis lønmodtageren afskediges for at nægte at gå på deltid. Men for det første er en godtgørelse ikke meget værd sammenlignet med et fast arbejde, slet ikke i tider med stigende arbejdsløshed. For det andet fremgår det af loven, at det er lønmodtageren, der skal bevise, at afskedigelsen er begrundet i afslaget på at arbejde på deltid. Med blot lidt snilde kan enhver arbejdsgiver let slippe for at skulle betale en sådan godtgørelse.

Som ved mange andre forslag argumenterer regeringen for mere frihed og mere hensyn til lønmodtagernes og virksomhedernes ønsker. Nu er der på ingen måde tale om, at lønmodtagerne er ved at få en ekstra rettighed i forhold til arbejdsgiveren, der suverænt bestemmer om der skal oprettes deltidsjob.

Modsat er der givet eksempler på aftaler med meget stramme regler for deltid og firkantet administration af disse regler, men det ændrer ikke ved, at det er til klar fordel for lønmodtagerne, at der er nogle kollektive spilleregler og mulighed for at få støtte fra den faglige organisation. Det har ganske store økonomiske konsekvenser for en lønmodtager at blive sat på for eksempel halv tid lig med halv løn.

I det oprindelige udkast til lov om deltid ville de, der arbejder på deltid, miste de rettigheder, der i dag er fastlagt i overenskomsterne, herunder mindstekrav til det ugentlige timetal. Det har for eksempel betydning i forhold til at have ret til dagpenge, være beskyttet af funktionærloven med mere.

På dette område har Dansk Folkeparti krævet og fået en indrømmelse. Det vil fortsat være muligt at aftale, at deltid skal være på mindst 15 timer om ugen. Men samtidig med denne indrømmelse sikrer Dansk Folkeparti denne grundlæggende forringelse af lønmodtagernes vilkår.

Lovforslag om arbejdstid

Regeringen har desuden fremsat et lovforslag vedrørende arbejdstid. Det er gennemførelsen af et EU-direktiv fra 1993, der er gennemført i alle kollektive overenskomster. EU-kommissionen har imidlertid krævet, at der skal være en tilsvarende lovgivning for de lønmodtagere, der ikke er overenskomstdækket.

Regeringen har derfor - i overensstemmelse med hovedorganisationerne - fremsat en lov vedrørende arbejdstidsregler for lønmodtagere, der ikke er dækket af en overenskomst. Loven kan man næppe gå imod, men den er et eksempel på hvordan EU truer den danske aftalemodel.

Ligeløn

Endelig vil regeringen fremsætte forslag om at udskyde fristen for udarbejdelse af den ligelønsstatistik, der i henhold til gældende lov skulle være klar 1. juni 2002. Måske vil regeringen helt gå væk fra, at virksomheder med over ti ansatte skal lave en kønsopdelt lønstatistik. En sådan ændring vil forringe mulighederne for at opnå ligeløn.