Op lille Anders...

Morgenduelige københavnske arbejdere aflagde landets statsminister et besøg i går morges

Klokken er et par minutter over seks onsdag morgen. En bus standser på en stille villavej i Nærum, og ud stiger 20-30 granvoksne københavnske arbejdere, bærende på bakker med blomster og små flag med diverse påskrifter.

De er på vej til at aflægge landets statsminister et besøg.

Med et par a-kasse-formænd i spidsen går de op til det pastelgule hus. Alle gardiner er trukket for. Formanden for Jord- og Betonarbejdernes a-kasse Niels Åge Christensen og formanden for Lager og Handels a-kasse Søren Becher ringer på.

Intet sker. Der bliver ringet på en del gange, men ikke et gardin rører sig i huset. Intet lys bliver tændt. Heller ikke et par gange "Anders, Anders, kom nu frem, ellers går vi aldrig hjem" ændrer på situationen.

 - Det lader til at han sover længe i dag. Men han har jo også en lang dags arbejde med vedtagelsen af finansloven for sig i Folketinget, siger Niels Åge Christensen, og nu begynder folkene at pynte haven op med de medbragte blomster i urtepotter.

De små flag bliver stoppet i urtepotterne, og beskederne er klare nok: "Væk med deltidsloven" og "Nej til indslusningsløn" er nogle af dem.

Helt ubemærket er de københavnske arbejderes besøg ikke forløbet, for nu dukker to betjente op, og beordrer - lettere nervøse - folkene ud af statsministerens have. De sidste potteplanter bliver forsynet med de sidste flag, før arbejderne i god ro og orden går udenfor havelågen. Da der kun er to betjente, er de jo ikke nok til at lave uro og ballade.

Udenfor havelågen vedtager de københavnske arbejdere med klapsalver en fælles resolution, der giver en kort beskrivelse af hvordan regeringsgrundlaget og forslaget til finanslov rokker ved flere af fagbevægelsens hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder. udtalelsen og slutter:

"Hvis regeringen og Dansk Folkeparti udhuler forhandlingsretten og tilkæmpede goder, ser vi ingen grund til at garantere for roen på de danske arbejdspladser.

Kun døde fisk flyder med strømmen."

Da arbejderne slutter af med at synge den kendte sang "Op, lille Anders, Op lille Anders, op og gå i skole..." opstår der et så bevægende øjeblik, at det ene gardin i Fogh-villaens stue blafrer en anelse. Men måske er det bare en luftning, der er trængt ind bag de lukkede ruder.

For der blæser en stærk vind denne morgen, med en umiskendelig duft af grøde i luften.

/He