|
|
|
| 20.03.02 - Dagbladet Arbejderen - | Sig din mening i Debatten |
| Få email ved nye artikler | |
|
|
|
Dansk Arbejdsgiverforening går nu på banen med en lang række krav til undervisningen på gymnasierne.
Der er brug for en faglig opstramning, mener arbejdsgiverne. De kræver blandt andet, at der tages fat omkring valgfriheden med hensyn til fag. Blandt andet skal det være et krav til matematiske elever, at have to naturfaglige fag på højt niveau. Det skal sikre flere unge til de naturvidenskabelige studier.
Men det er ikke alle, der vil have glæde af at skulle have to naturvidenskabelige fag på højt niveau, mener Bjørn Hansen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
- Hvis nu man skal læse samfundsvidenskab, så er det jo klart mest relevant at vælge matematik og samfundsfag, siger han til Dagbladet Arbejderen.
Tvangen omkring de naturvidenskabelige fag kan også få nogle elever til at vælge den matematiske linie fra til fordel for den sproglige, mener han.
Dansk Arbejdsgiverforening er også ude med meldinger om, at gymnasierne skal åbne sig mere for omverdenen og samarbejde med virksomhederne.
Det ligner i mistænkelig grad videnskabsminister Helge Sanders forslag om, at repræsentanter fra erhvervslivet skal tage del i ledelsen af universiteterne og at universiteterne og uddannelserne skal tilpasses erhvervslivets behov.
Bjørn Hansen frygter, at det samme skal ske i gymnasierne.
- Hvis der menes, at erhvervslivet skal have direkte indflydelse på gymnasierne og skal med i ledelserne, er vi stærkt imod. Vi er imod, at eleverne skal presses ind i erhvervslivets behov. Tvang motiverer ikke,
Både undervisningsminister Ulla Tørnæs og formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Marianne Zibrandtsen er positive overfor udspillet fra Dansk Arbejdsgiverforening. Ulla Tørnæs siger til Berlingske Tidende, at regeringen er indstillet på at gennemføre reformer på gymnasier og hf.
/MM/ur
|
|
|
[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]
|