Krav: folkeafstemning i 2004

Folkebevægelsen mod EU kræver en bindende folkeafstemning om EU's kommende unionsforfatning

"Folkebevægelsen ser frem til at tage den afgørende styrkeprøve om unionsforfatningen i 2004/2005. Vi frygter ikke befolkningens dom".

Med disse ord tager Folkebevægelsen mod EU hul på debatten om befolkningen skal sikres en folkeafstemning, når det såkaldte EU-konvent i juli 2003, fremlægger endnu en EU-grundlov.

Folkebevægelsen kræver at der i hvért enkelt land i EU afholdes bindende folkeafstemninger om "Ja" eller "Nej" til den endelige unionsforfatning.

Der må ikke åbnes op for den mindste mulighed for en politisk fortolkning eller manipulation af resultatet, fastslår Folkebevægelsen mod EU i en udtalelse fra deres forretningsudvalgsmøde i lørdags.

Med kravet vil Folkebevægelsen forsøge et undgå en situation, som vi så det Mastricht-traktaten.

Her sikrede de såkaldte forbehold, at Danmark - trods Nej'et - alligevel luskede Unionen ind ad bagdøren med en ny folkeafstemning om de fire undtagelser.

Samtidig glæder bevægelsen glæder sig over, at modstanden overalt i Europa - ikke mindst i øst - bliver stærkere, politisk og organisatorisk: Det danske nej til euro'en, det irske nej til Nice-traktaten, esternes flertal mod EU-medlemsskab.

Folkebevægelsen er ikke i tvivl om, hvad der bliver resultatet af EU-konventets arbejde:

"Allerede nu står et klart, at resultatet af konventets arbejde, vil blive en særdeles vidtgående unionsforfatning, en grundlov for unionen. Folkebevægelsen ønsker ikke at indgyde falske forhåbninger om, at konventet realistisk nå et mindre vidtgående traktatforslag. Dette ville blot skabe uklarhed om selve traktatens karakter og dens konsekvenser", advarer Folkebevægelsen.

/ mogo