|
|
|
| 03.04.02 - Dagbladet Arbejderen - | Sig din mening i Debatten |
| Få email ved nye artikler | |
|
|
|
Der er over 600 fængselslejre i USA - klar til at blive
taget i brug. Der er vagtpersonale, men endnu er der ingen mennesker eller
fanger i disse lejre.
Lejrene administreres af FEMA - det Føderale Agentur til Ledelse af Nødsituationer. Desuden er Rex 84 indblandet. Det er et beredskab, som træder i kraft, hvis der skulle ankomme mange tusinde flygtninge over grænsen fra Mexico.
Det er Luis A. Martin fra Canal1, der kommer med de rystende oplysninger. De kan læses i sin helhed på hjemmesiden: http://www.abovetopsecret.com/pages/camps.html.
Lejrenes samlede kapacitet er i virkeligheden flere millioner, oplyser Luis A. Martin. De fleste af lejrene kan huse omkring 20.000, men en enkelt i Fairbanks i delstaten Alaska kan rumme hele to millioner...
Lejrene har en udviklet infrastruktur med veje, jernbaner og bygninger - samt uoverstigelige hegn snesevis af kilometer rundt om lejrene.
Luis A. Martin har selv været ude for at kigge på tre lejre.
"Den første vi observerede var i Palmdale i Californien. Den fungerer ikke som et fængsel lige nu, men fremtræder som en del af et vandforsyningsanlæg. Hegnene omkring lejren har pigtråd og stolper, som peger indad. Der er tre laste-pladser ved indgangen og jernbanen", skriver Martin.
Da han og nogle andre færdedes i området blev de venligt
men bestemt fuldt væk fra området af vagtfolk.
Gruppen besøgte to andre lejre, som ligger i Brand Park i Glendale og San Fernando Valley. Kendetegnene var de samme som i Palmdale. Mange af vej- og jernbaneanlæggene bærer præg af at være færdiggjort for meget nylig - efter 11. september...
Ved hjælp af internettet har Luis A. Martin fundet ud af at der i dag er cirka 600 sådanne lejre, og at nye skyder op i et hurtigt tempo. Martin forbinder ikke lejrene direkte med situationen efter 11. september, men af hans beretning fremgår det, at mange anlægsarbejder er færdiggjort siden da.
Martin er stærkt foruroliget og minder om den skræmmende lighed med koncentrationslejrene i Tyskland under Anden Verdenskrig.
Han påpeger også, at USA internerede over 100.000 amerikanere af japansk herkomst efter Pearl Harbor og udbruddet af krigen mellem USA og Japan i 1941.
/se
|
|
|
[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]
|