|
|
|
| 05.03.02 - Dagbladet Arbejderen - | Sig din mening i Debatten |
|
|
|
USA åbnede den 14. januar i år endnu en front i den verdensomspændende såkaldte "Krig mod Terror" - det var i Filippinerne.
"Ved at sende 650 kamptropper, der i blandt 160 Grønne Baretter til en kampzone i det sydlige Filippinerne, og med Gloria Arroyos marionet-regerings samtykke arbejder den amerikanske imperialisme på at skabe et nyt Vietnam", fastslår Filippinernes Nationale Demokratiske Front.
Det er første gang USA sender tropper til Filippinerne siden den amerikanske flåde blev tvunget til at opgive sine baser i 1992.
USA har sendt omkring 650 soldater til øerne. De er hvad USA kalder "militærrådgivere" i kampen mod oprørsgrupper på Mindanao og Zamboanga. De amerikanske tropper følger de filippinske soldater overalt på slagmarken, så de bedre kan vejlede dem.
Deres rådgivning består i, at de direkte leder de filippinske tropper i kampene. De amerikanske soldater bærer våben, men må selvfølgelig kun bruge dem i selvforsvar...
Filippinernes Nationale Demokratiske Front, NDFP, er ikke i tvivl om hvorfor USA sender tropper til øerne. Fronten ledes af Filippinernes Kommunistiske Parti, der også har stor indflydelse i guerilla-bevægelsen New People's Army.
- Den amerikanske intervention i Vietnam startede med at USA sendte rådgivere, efterfulgt af kamptropper. På Filippinerne kommer det hele på en gang.
- USA opfandt angrebet i Tonkin-bugten for at retfærdiggøre sin aggressionskrig. Nu bruger de terrorangrebet i USA 11. september til at føre en verdensomspændende såkaldt "krig mod terrorisme", siger Louis Jalandoni fra NDFP om USA's tilstedeværelse.
Officielt er de amerikanske soldater kommet til Filippinerne for at bekæmpe Abu Sayyaf-gruppen på Mindanao. Men general Angelo Reyes, der stod i spidsen for hæren under den tidligere præsident Estrada kom til at afsløre det virkelige formål.
Efter Abu Sayyaf kommer turen til New People's Army, sagde generalen.
USA beskylder Abu Sayyaf gruppen for at have forbindelser til det formodede terrornetværk Al Qaeda, som USA anklager for at stå bag terrorangrebet i USA den 11. september.
Ifølge USA er Abu Sayyaf splittet ud fra oprørsbevægelsen MNLF, Moro National Liberation Front, der kæmper for selvstændighed på øen Zamboina.
Abu Sayyaf har kidnappet flere amerikanske missionærer på Filippinerne, og kidnappede for to år siden et antal turister fra Thailand. De blev sat fri, efter at Libyens Muhammar Gadafi mæglede.
Men NDFP minder om, at Abu Sayyaf i virkeligheden er skabt af officerer fra den filippinske hær, med hjælp fra CIA. Abu Sayyaf er ikke andet end en gruppe banditter uden politisk mål, til forskel fra Moros Befrielsesfront.
Gennem årene har USA under JUSMAG-programmet uddannet hver eneste højere officer i den filippinske hær. USA har lignende programmer for en række lande, for eksempel mange lande i Sydamerika. USA betaler for hele 83 procent af det filippinske militærbudget.
Gloria Arroyo er mere åbenlyst USA's marionet end diktatoren Ferdinand Marcos var i 1980'erne, mener NDFP.
Selv Marcos bad ikke amerikanske soldater om hjælp til at bekæmpe oprørere, selvom Moros Befrielsesfront dengang var meget større end Abu Sayyaf er i dag.
USA har ikke bevist, at Abu Sayyaf har forbindelser til Al Qaeda.
Den filippinske regering har slet ikke ret til at lade USA udstationere tropper i landet.
Der er nemlig ikke nogen formel traktat mellem USA og Filippinerne, og det kræver den filippinske grundlov. Bestemmelsen blev indført efter en stor folkelig bevægelse mod de amerikanske flådebaser, der tvang USA til at forlade øerne i 1992.
Den filippinske regering henholder sig til en aftale fra 1998, VFA-aftalen. Det er en aftale der giver amerikanske styrker lov til at besøge landet i officielt øjemed.
Aftalen er lavet så amerikanske skibe kan ankre op i filippinske havne. Det er ikke en forsvarstraktat. Desuden er aftalen ikke blevet godkendt af det amerikanske senat, og så er det ikke en gyldig traktat i den filippinske grundlovs forstand.
Den filippinske Højesteret har indledt en undersøgelse om VFA-aftalen giver fremmede tropper lov til at agere militært.
Præsident Arroyo henholder sig også til en traktat fra 1951, der forpligtiger USA til at forsvare Filippinerne, hvis øerne bliver angrebet. Men heller ikke den traktat er gyldig. Dels fordi den ikke blev godkendt af det filippinske senat, og dels fordi USA's permanente tilstedeværelse blev ophævet i 1991.
Men det er kun juridiske spilfægterier. Den 23. januar aftalte Gloria Arroyo med sit sikkerhedskabinet, at USA's soldater kunne være i landet.
Under Vietnamkrigen spillede USA's flådebaser på Filippinerne en stor rolle. Krigen var med til at mobilisere de store protester, og NDFP håber at USA's upopulære krige igen kan skabe en folkelig modstand.
Den filippinske hær bruger de amerikanske soldater til at forstærke offensiven, ikke bare mod Abu Sayyaf men også mod NPA, New People's Army på Mindanao.
Regeringen og NPA er i forhandlinger om at løslade krigsfanger i den sydligste del af Mindanao. Så sent som den 6. februar meddelte regeringen at de ville genoptage forhandlinger senere på måneden.
Men regeringshæren har optrappet sine aktioner i området, og besat tre områder der tidligere blev kontrolleret af NPA.
I netop de tre områder vil den internationale fødevare-gigant Nestlé meget gerne starte nye plantager, der skal producere kaffe og planteolie. Desuden er det australske mineselskab Western Mining Corporation interesseret i koncessioner i området, påpeger NDFP.
Regeringshærens offensiv har fået forhandlingerne om krigsfanger til at bryde sammen. I stedet satser de på at oprørerne løslader fangerne af humanitære grunde, skriver NDFP.
Der er et stort had til amerikanerne i den filippinske befolkning. USA erobrede øerne i en klassisk kolonikrig med Spanien i 1898.
Mellem 1899 og 1916 dræbte den amerikanske hær og marinekorps 1,4 millioner mennesker på øerne, fordi befolkningen ikke ville underkaste sig.
Under Anden Verdenskrig blev øerne besat af Japan, men USA erobrede dem tilbage i 1944. Partisanerne førte krig mod den japanske besættelse, og fortsatte kampen da det viste sig, at USA ikke havde tænkt sig at forlade øerne. Den væbnede modstand fortsatte til 1946.
USA's soldater er kommet på et særligt kursus i god opførelse, for at undgå at den i forvejen spændte folkestemning bliver vendt mod dem. Der har allerede været flere større demonstrationer, og politiet har vanen tro slået hårdt ned på demonstranterne.
/rtj
|
|
[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]