100 dage for meget

VK-regeringen har i løbet af sine første hundrede dage ved roret, fremlagt en stribe forslag som fører til mere privatisering i sundhedsvæsenet.

På torsdag har VK-regeringen siddet i nøjagtigt hundrede dage.

Udover at det er nøjagtigt hundrede dage for meget, så er det også interessant, fordi de to regeringspartier op til valget fremlagde et fælles program med nye initiativer, som de straks ville tage hul på, hvis de fik vælgernes opbakning til at danne regering.

"Regeringens første 100 dage" indeholdt temmelig meget valgflæsk. For eksempel reklamerede Venstre og Konservative for sig selv ved at love forbedringer på sygehuse og i ældreplejen. "Vi sætter mennesket før systemet" lød det.

Det trak stemmer, men betyder også, at den nye statsminister sidder på usikker grund, fordi der et stort skel mellem den profil, som partiet gik til valg på, og de tiltag som er på vej. Anders Fogh Rasmussen kom nemlig ikke til magten ved at slå på Venstres gamle kæpheste om privatiseringer, forbedringer for erhvervslivet og sociale nedskæringer. Næh han førte sig frem som den store forsvarer for det offentlige velfærdssystem.

På overfladen fortsætter VK-regeringen stadig med at sløre sine målsætninger. Den meget punktlige statsminister forsøger, at få det til at se ud som om regeringen er i fuld gang med at leve op til sine valgløfter.

Minimalstaten

På finanslov 2002, som skal vedtages sidst i marts måned, er der godt nok afsat 500 millioner kroner ekstra til ældrepleje og yderligere 1,5 milliarder kroner til sygehusene.

Men ser man på regeringens initiativer, så truer den minimalstat, som Anders Fogh Rasmussen afsværgede under valgkampen. VK-regeringen lægger an til at fyre 8000-10.000 offentligt ansatte inden for fire år. Hele den statslige sektor med undtagelse af militær, politi, og kriminalforsorg udsættes for en skånselsløs grønthøster, der barberer toppen af budgetterne. Den er indstillet, så den klipper dybere og dybere år for år. Indtil videre går målene frem til 2004, hvor grønthøsteren skal klippe hele syv procent af budgettet. I år betyder rammebesparelsen, at der skæres tre procent i forhold til budget 2001.

I virkeligheden skal en pæn del af de ekstra midler, som regeringen afsætter til sygehuse og ældrepleje bruges til at åbne disse områder for private firmaer. At det var hensigten afviste Venstre gang på gang under valgkampen.

 - Regeringen ønsker at styrke de offentlige sygehuse. Fri, lige og gratis adgang for alle til den bedste behandling i sundhedssystemet er et kardinalpunkt for regeringen, lød det, da den nyvalgte statsminister åbnede Folketinget i begyndelsen af december.

Allerede dengang påpegede Venstres modstandere, at nogle af de tiltag som regeringen ville sætte i gang under dække af forbedringer, fører til privatisering. Men langt fra alle vælgere gennemskuer bedrageriet, fordi regeringen pakker de skumle planer ind i snak om indflydelse til brugerne, frit valg og behandlingsgaranti.

Erhvervsliv før borgere

Godt gemt bag Christiansborgs tykke mure kommer den ene minister efter den anden listende med små og store ændringer, som kan sætte skub i privatiseringen på nye områder.  

Anders Fogh Rasmussen og co. taler og taler om den syge hr. Jensen, der har stået på venteliste til operation i månedsvis. Men i praksis er det slet ikke patienterne på ventelisten han arbejder for.

Når man studerer den stribe lovforslag, som vi hidtil har set fra V og K's hånd, så ser man mellem linjerne, at de primært er til fordel for forsikringsselskaber, privathospitaler og de store koncerner, der står på spring for at få foden rigtigt inden for i ældreplejen og hospitalerne.

Når det gælder de meget omtalte ekstrabevillinger på halvanden milliard til sygehusene og en halv milliard til ældreplejen gælder det, at der indtil videre kun er tale om en engangsbevilling. Det betyder, at hospitalerne ikke kan planlægge med et permanent højere aktivitetsniveau.

Konsekvensen er, at de penge der kunne bruges til at forbedre sygehusvæsenet, ender i private lommer. Enten vikarbureauer eller private lægeklinikker i Danmark eller udlandet.

Hvis det private sundhedsvæsen udbygges, vil det uundgåeligt ske på bekostning af det offentlige. Da der er underskud på alt, lige fra social- og sundhedsassistenter til læger og sygeplejersker kan det private kun hente ansatte ét sted fra - nemlig det offentlige. Regeringen arbejder altså ikke for "mennesket før systemet" men snarere for "erhvervslivet før borgerne".

Efter regerings-skiftet er der stigende interesse for at åbne nye private lægeklinikker eller udvidelse af de eksisterende.

I dag er privathospitaler og lægeklinikker slet ikke i stand til at konkurrere med de offentlige tilbud. Det private sundhedsvæsen har under 200 senge og tager sig kun af særlige behandlinger.

Indtil videre forsøger de at få foden inden for via forskellige nicher. Det handler næsten alt sammen om operationer og mere eller mindre planlagte behandlinger, mens de indtil videre holder sig fra den akutte del af sundhedsvæsenet. Det er uden tvivl også meget vanskeligt at tjene penge på akutfunktionerne på grund af, at der går mange resurser til at opretholde det nødvendige vagtberedskab døgnet rundt.

Tilfældigvis er det også overvejende de planlagte operationer, som regeringen vil tilgodese med den nye pulje, som afsættes til sygehusene i år.

Investorerne bag privathospitalerne er blandt andet store forsikringsselskaber. De store servicekoncerner som ISS og andre står også på spring for at få monopol på de arbejdsopgaver i sundhedsvæsenet, som der kan tjenes penge på. Hidtil har koncernen haft vanskeligt ved at få fat i sygehusenes kerneområder, sygdomsbehandling og pleje. Men i Storbritannien driver ISS hospitaler.

/el

[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]