Det socialistiske demokrati
Det socialistiske velfærdssamfund
Socialismens økonomiske og sociale grundlag
Det socialistiske Danmarks internationale placering

Det socialistiske demokrati

Den første og vigtigste betingelse for, at arbejderklassen og folket kan iværksætte en socialistisk opbygning i Danmark, er erobringen af den politiske magt. I forbindelse med den socialistiske revolution går magten fra kapitalistklassen over på folkets hænder. Det vil imidlertid være illusorisk at tro, at de tidligere magthavere passivt vil affinde sig med deres nederlag. I den første fase af den socialistiske opbygning er der derfor brug for en stærk stat, af Marx og Engels kaldet proletariatets diktatur, som kan sikre, at arbejderklassens og folkets sociale erobringer fastholdes. Statsmagten skal være i stand til at imødegå alle forsøg på hævn og sabotage fra de styrtede klasser og på invasion og infiltration fra deres udenlandske allierede.

Da den gamle kapitalistisk statsmagt er indrettet på at forsvare et mindretals privilegier og holde flertallet nede, er den i hele sin opbygning og sit indhold totalt uanvendelig i et socialistisk øjemed. Den vil derfor umiddelbart blive opløst og erstattet af en ny folkelig statsmagt med nye demokratiske institutioner og former, hvis indhold er forsvaret for det arbejdende flertals rettigheder og interesser på kort og lang sigt. Det sociale grundlag for den nye statsmagt er et forbund mellem arbejderklassens forskellige lag og andre dele af den arbejdende befolkning, heriblandt de små selvstændige erhvervsdrivende og størstedelen af mellemlagene. Styrken hos den nye stat beror dels på almen bevæbning af arbejderklassen og dens forbundsfæller og dels på et levende og aktivt demokrati, hvor den arbejdende befolkning og dens organisationer tager direkte del i beslutningerne og forvaltningen af samfundets anliggender.

Det socialistiske samfund vil bygge sin legalitet på vedtagelsen af en ny socialistisk forfatning. Denne forfatning vil ikke alene blive lagt ud til folkeafstemning på normal demokratisk vis. Den danske befolkning vil også under forskellige former få tid og reel mulighed for at deltage aktivt og kontruktivt i selve udformingen af forfatningsteksten. Den socialistisk forfatning vil således være et produkt af arbejderklassens og befolkningsflertallets kollektive viden, erfaringer og forhåbninger.

Garantier for menneske- og frihedsrettighederne

Hele formålet med den socialistiske revolution er at sikre og varetage menneskenes rettigheder og interesser i hele deres bredde. Det socialistiske samfund vil derfor udvide og garantere ikke alene de individuelle frihedsrettigheder, men også de kollektive og sociale rettigheder. Ophævelsen af de grelle sociale uligheder i samfundet er forudsætningen for, at disse rettigheder ikke længere er formelle, men bliver reelle rettigheder.

Den socialistiske forfatning vil garantere de fundamentale menneskerettigheder såsom retten til liv og sundhed, retten til arbejde, retten til uddannelse, retten til bolig, retten til ferie og fritid, retten til social sikring og retten til at leve i et rent miljø.

Arbejdet vil under socialismen blive værdsat og beskyttet, og alle vil have ret til at modtage løn i forhold til ydet arbejdsindsats. Forfatningen vil også garantere og beskytte privat ejendom, som er frugten af eget arbejde.

Reel lighed for loven uanset køn, hudfarve, nationalitet eller social stilling er et princip for socialismen. Ligheden for loven vil endvidere blive sikret ved, at alle uanset social stilling får adgang til kvalificeret retshjælp.

Den personlige frihed vil blive udvidet under socialismen. Samfundet vil således sikre, at det enkelte menneske ikke alene har frihed til, men også reel mulighed for at udvikle og udfolde sine individuelle evner i såvel fysisk som intellektuel og kreativ retning og på denne måde realisere sig selv som menneske. Den personlige frihed kræver endvidere, at privatlivets fred sikres mod udspionering, aflytning, brevcensur og krænkelse af boligen.

Reel tale-, ytrings- og forsamlingsfrihed er ligesom retten til information en forudsætning for, at menneskene kan udvikle sig alsidigt, og det er samtidig en betingelse for, at den arbejdende befolkning kan indgå i et levende og aktivt socialistisk demokrati. Disse frihedsrettigheder vil derfor ikke blot blive beskyttet af forfatningen, men vil også blive sikret materielt ved, at aviser, tidsskrifter, forlag, biblioteker, radio- og tv-stationer, mødelokaler og kongrescentre bringes under folkelig kontrol og stilles til rådighed for den arbejdende befolkning. Forfatningen vil i forlængelse heraf kræve åbenhed, gennemsigtighed og aktindsigt i folkemagtsorganernes arbejde og forvaltningen overalt i samfundet.

Også strejke- og demonstrationsretten vil være grundlovssikret. Og det samme gælder borgernes bevægelsesfrihed og ret til at rejse ind og ud af landet.

Den socialistiske forfatning vil ligeledes garantere organisationsfrihed, idet befolkningen vil have ret til at organisere sig i foreninger, politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, som respekterer landets forfatning. Den arbejdende befolknings demokratisk opbyggede organisationer vil have ret til udstrakt indflydelse i alle dele af samfundslivet og til at udøve kontrol med folkemagtsorganer, virksomheder og forvaltning på alle planer.

Den danske socialisme sikrer også trosfrihed og retten til at organisere sig i trossamfund. Staten og kirken adskilles, idet den enkeltes tro betragtes som et privat anliggende.

Det socialistiske Danmark vil arbejde for fred og national enhed på et demokratisk og folkeligt grundlag. Diskrimination som følge af hudfarve, nationalitet, kultur, sprog, seksualitet og religion vil blive fordømt som uforeneligt med det danske folks demokratiske traditioner. Krigspropaganda og fascistisk virksomhed erklæres som en forbrydelse.

Folkemagtens organer

Den socialistiske folkemagt vil have form af en demokratisk folkerepublik. Statsapparatet vil blive opbygget omkring de folkevalgte magtorganer på alle planer. Disse organer vil have karakter af arbejdende organer, som forener det lovgivende og udøvende arbejde. De vil være organiseret og struktureret på demokratisk vis. På dette grundlag skabes der på den ene side en central ledelse, som sikrer styrke og handlekraft, som kan fastholde de sociale erobringer og garantere befolkningen lige rettigheder og en ensartet udvikling i alle dele af landet. På den anden side gennemføres der en omfattende decentralisering af alle sager og anliggender, der med størst fordel kan afgøres og behandles lokalt.

De nye folkevalgte magtorganer vil bestå af nationalforsamling, amtsråd, kommuneråd og lokale folkeråd. Landets øverste lovgivende og udøvende myndighed vil være nationalforsamlingen (folketinget), som vælges ved frie og lige valg. Den er det højeste udtryk for folkemagten og er forpligtet til at arbejde i overensstemmelse med befolkningens ønsker og interesser. Nationalforsamlingens vigtigste opgave er at fastlægge den overordnede politik for socialismens udvikling. Den vedtager og kontrollerer udførelsen af landets love, herunder de økonomiske årsplaner, ligesom den er øverste ansvarlige og kontrolmyndighed for folkehær, politi og efterretningstjeneste.

Nationalforsamlingen vil ikke som det nuværende Folketing være indkaldt det meste af året. Medlemmerne vil mødes regelmæssigt flere gange årligt og vil i den resterende del af tiden have deres virke ude i befolkningen. Mellem disse møder vil landets øverste myndighed ligge hos statsrådet, som nationalforsamlingen vælger blandt sine medlemmer. Statsrådet vil have beføjelse til at udstede midlertidige lovdekreter, kontrollere regeringen og udskifte ministre. Alle dets dispositioner og beslutninger har kun midlertidig gyldighed og skal behandles og godkendes på nationalforsamlingens næstkommende møde for at få permanent karakter. Statsrådets formand, der vælges direkte af nationalforsamlingen, er landets statsoverhoved med titel af præsident og er samtidig øverstkommanderende for de væbnede styrker. Præsidenten er direkte ansvarlig over for nationalforsamlingen og kan, hvis denne finder det påkrævet, udskiftes midt i valgperioden.

Nationalforsamlingen udpeger endvidere regeringen, som har til opgave at føre dens beslutninger ud i livet. Regeringen er direkte ansvarlig over for nationalforsamlingen og – mellem dennes møder – statsrådet, der fører løbende kontrol med dens arbejde. Regeringens formand er landets statsminister og fast deltager på statsrådets møder. Posterne som præsident og statsminister kan ikke beklædes af samme person.

Landsdelene vil som nu være inddelt i amter, som styres af amtsråd. Deres hovedopgave vil være at sikre den fælles målsætning i alle landsdele, idet de samtidig tager hensyn til befolkningens lokale ønsker og behov. Det er deres opgave at sikre, at der sker en harmonisk økonomisk, social og demografisk udvikling over hele landet.

På kommuneplan dannes der kommune- eller byråd. Deres vigtigste opgave er at varetage og kontrollere udførelsen af den overordnede politik og landets love inden for deres område, samt at beslutte og igangsætte lokale projekter, som er i overstemmelse med lokalbefolkningens ønsker og behov. Antallet af medlemmer af kommunerådene øges væsentligt i forhold til nu, så de får reel mulighed for at holde kontakt med befolkningen og for at få sagernes behandling belyst og kontrolleret.

Under kommunerådene dannes der lokale folkeråd på kvarters- og landsbyplan. Deres vigtigste rolle er at sikre nærdemokratiet, idet de arbejder tæt sammen med lokalbefolkningen og dens organisationer omkring beslutninger og løsning af opgaver af lokal interesse.

Fælles for amtsråd, kommuneråd og folkeråd er, at de er forpligtet til at følge de overordnede retningslinjer for socialismens udvikling og sikre befolkningen lige rettigheder og ens behandling i alle dele af landet. Samtidig får de vidtstrakte beføjelser og reel magt til at træffe beslutninger inden for deres ansvarsområder, idet de får stillet de nødvendige midler til rådighed, så de kan føre disse beslutninger ud i livet.

I tilknytning til de folkevalgte magtorganer på de forskellige planer oprettes der netværk af komiteer, udvalg, nævn og råd. Heri indgår såvel valgte medlemmer af folkemagtsorganerne som repræsentanter for de folkelige organisationer og andre relevante institutioner. Formålet med disse netværk er at forenkle den omfattende forvaltning i et moderne og komplekst socialistisk samfund og bringe de konkrete beslutninger helt ud til de mennesker og organisationer, som de berører. De forskellige komiteer, udvalg, nævn og råd sammensættes derfor i overensstemmelse med de konkrete opgaver, som de skal løse. De har beføjelser til at træffe konkrete beslutninger i forbindelse med forvaltningen af de overordnede love og kontrollere deres udførelse og konsekvenser helt ude i de yderste led. Gennem disse netværk sikres det, at befolkningen kan tage direkte del i forvaltningen af samfundet.

En socialistisk retsstat

Det socialistiske Danmark vil være en retsstat. Der vil blive udarbejdet en enkelt og overskuelig lovgivning, som er i overensstemmelse med den arbejdende befolknings retsbevidsthed. Denne lovgivning vil garantere befolkningens rettigheder og definere dens pligter. Borgerne vil blive sikret mod overgreb og vilkårlighed fra myndighedernes side. Lovgivningen vil hele tiden blive justeret i takt med samfundets udvikling.

Retsvæsnet gøres til garant for overholdelse af folkets demokratiske rettigheder og den offentlige sikkerhed. Retsvæsnet er en vigtig del af den nye folkelige statsmagt og vil derfor blive demokratiseret. Domstolene fungerer uafhængigt af folkemagtens øvrige organer. Men de vil ikke blive afsondret fra folket og dets virkelige liv. Dommere på alle planer gøres derfor valgbare og kan til enhver tid afsættes, hvis de handler mod loven og krænker folkets retsbevidsthed. For at sikre et ægte folkeligt islæt gøres der endvidere omfattende brug af lægfolk inden for alle dele af retssystemet. Samtidig sker der en fuldstændig adskillelse af politi og domsmagt.

Det er vigtigt for borgernes retsikkerhed, at de har mulighed for at klage til en uafhængig institution over politi, domstole og andre myndigheder. Der vil derfor blive oprettet en landsdækkende institution af uafhængige ombudsmænd, som står i folkets tjeneste. Ombudsmændene får beføjelse til omgående at indhente de nødvendige oplysninger, så klagesager kan behandles og afgøres så hurtigt som muligt.

Kriminalforsorgen bygges på et nyt grundlag. Dens hovedformål vil være at opnå lovovertrædernes resocialisering og genindtræden i arbejds- og samfundslivet. Som alternativ til frihedsberøvelse vil der derfor blive gjort udstrakt brug af sanktioner, som kan gennemføres samtidig med, at den dømte så vidt muligt fortsætter i normalt arbejde, idet arbejdspladsen og dens organisationer kan virke kontrollerende, støttende og opdragende. Kun i alvorligere tilfælde gøres der brug af frihedsberøvelse. Fængselsvæsnet gøres i den forbindelse humant og sigter mod reintegration i samfundet. Også under fængselsophold bruges arbejdet som et opdragende middel, ikke som straf. Dødsstraf betragtes som en foranstaltning, der er i modstrid med det danske folks humanistiske tradition.

En ny folkehær og et nyt politi

Det nuværende apparat bestående af hær, politi og sikkerhedstjenester er kernen i den borgerlige stat, som bruges til at holde den arbejdende befolkning nede. De vil derfor omgående blive opløst efter revolutionens sejr.

Under socialismen vil det ikke som under kapitalismen være muligt for et mindretal at tilsidesætte flertallets interesser gennem sit faktiske monopol på våbnene. Den nye socialistiske statsmagt vil derfor bygge sin styrke på almen bevæbning af den arbejdende befolkning under organiserede former. Det væbnede folk vil derfor selv og gennem sine organisationer kunne gå ind og varetage en lang række opgaver i forbindelse med beskyttelse af borgernes rettigheder og opretholdelse af den hjemlige lov og orden. Der vil dog stadig være en række opgaver, som kun kan varetages af særlige organismer.

I det omfang omverden stadig er kapitalistisk, vil det være nødvendigt med en veltrænet og veludrustet hær, hvis eneste opgave er at forsvare landets grænser og forhindre fjendtlig infiltration. Der vil derfor blive opbygget en ægte folkehær med omfattende internt demokrati og rettigheder for soldaterne. Officerstabens opgave vil udelukkende være at uddanne soldaterne og lede dem i evt. kamphandlinger, ikke at styre hæren ud fra egne interesser og ved hjælp af kadaverdisciplin. På samme måde kan det blive nødvendigt at oprette en ny efterretningstjeneste. Dens opgave vil udelukkende være at forhindre infiltration udefra, og den må i sagens natur operere hemmeligt. Såvel folkehær som efterretningstjeneste vil dog være underlagt en stærk kontrol fra nationalforsamlingens side. Og så snart omverden er blevet socialistisk, opløses de.

Indadtil vil det endvidere være nødvendigt at oprette et nyt politi i socialismens tjeneste. Dets opgave vil være at samarbejde med de folkelige organisationer om at sikre de demokratiske rettigheder og friheder og garantere den offentlige orden. Politiet må helt og holdent stilles i folkets tjeneste, og det må såvel i sin sammensætning og struktur som i sine metoder afspejle dette. Politiet vil blive kontrolleret af nationalforsamlingen og de lokale folkemagtsorganer.

Den demokratiske proces

Det nye socialistiske demokrati adskiller sig ikke kun i sit indhold, men også i sin form fra det tidligere borgerlige demokrati. Demokratiet indrettes, så den arbejdende befolkning reelt bliver bestemmede i det nye samfund. Dette sker dels gennem retten til at vælge og løbende kontrollere folkemagtsorganerne på de forskellige planer og dels gennem en bred vifte af kanaler, hvorigennem den arbejdende befolkning og dens organisationer direkte har indflydelse på lovgivningen og forvaltningen.

Det socialistiske demokrati sikrer i modsætning til det borgerlige demokrati, at borgerne ligestilles ikke blot som vælgere, men også som kandidater, idet deres muligheder for at stille op, føre valgkamp og blive valgt ikke vil afhænge af partimedlemskab, egen formue eller gode kontakter til mediemonopoler og pengestærke kredse.

Sammensætningen af folkemagtsorganerne på lands-, amts-, kommune- og lokalplan vil ske efter følgende principper:

Retten til at vælge og blive valgt nedsættes til 16 år. Opstilling og valg af kandidater sker i valgkredse, hvis størrelse afhænger af det samlede antal kandidater, der skal vælges. Der vælges en kandidat for hver valgkreds.

I modsætning til i dag bliver der åbnet op for, at den brede befolkning kan tage direkte del i opstillingen af kandidater. Gennem omfattende diskussion sikres det, at de kandidater, som opstilles, er de mest kvalificerede og nyder befolkningens tillid. Alle danske statsborgere, som har bopæl i den pågældende valgkreds, kan opstilles uanset social stilling eller politisk opfattelse. Der opstilles altid flere kandidater i hver valgkreds. Det tilstræbes, at såvel de opstillede som de senere valgte kandidater har en social sammensætning, der afspejler befolkningens sammensætning.

I valgkampen ligestilles alle kandidater, idet deres mulighed for at føre valgkamp gøres uafhængig af deres egen økonomiske situation eller af finansiel støtte fra pengestærke kredse. Vidtløftige valgløfter, der aldrig vil kunne overholdes, anses for uetiske.

Selve valghandlingen er fri, lige og hemmelig, hvorimod optællingen af stemmer foregår offentligt under lokalbefolkningens bevågenhed. For at sikre, at de folkevalgte har opbakning fra et flertal i befolkningen, skal de opnå over 50 pct. af de afgivne stemmer for at blive valgt. Opnår ingen kandidat dette, afholdes der omvalg mellem de to kandidater med bedste resultat i første valgrunde.

For at forhindre, at der udvikles et lag af levebrødspolitikere, får ingen af de folkevalgte løn eller andre privilegier for deres arbejde. Hele lovgivningsarbejdet forenkles, så de folkevalgte i vidt omfang kan fortsætte i deres oprindelige job til normal løn, idet de kan få fri med løn til at varetage deres politiske og administrative hverv.

Efter valgene mister vælgerne ikke kontakten til de folkevalgte. For at sikre, at der hele tiden er overensstemmelse mellem befolkningens og dens valgte repræsentanters holdninger, er de folkevalgte forpligtede til løbende at holde vælgerne i valgkredsen orienteret om deres arbejde i folkemagtsorganerne. Der afholdes jævnligt offentlige rapporteringsmøder, hvor de folkevalgte aflægger beretning om deres arbejde, og hvor befolkningen har mulighed for at kommentere og kritisere de folkevalgtes arbejde og komme med forslag til nye initiativer.

Er et flertal af vælgerne i en valgkreds utilfreds med deres repræsentant, kan de gennem en enkel og ubureaukratisk procedure trække dennes mandat tilbage og udskrive nyvalg til den ledige post. Denne ret til tilbagekaldelse af de folkevalgtes mandat er et vigtigt redskab, hvormed befolkningen kan sikre sig mod magtmisbrug og uduelige ledere, der plejer egne interesser.

I forbindelse med det netværk af komiteer, udvalg, nævn og råd, som knyttes til folkemagtsorganerne på de forskellige planer, har befolkningen mulighed for at vælge sine repræsentanter i disse gennem en demokratisk proces i de respektive organisationer. Alle spørgsmål af relevans fremlægges og diskuteres endvidere åbent blandt medlemmerne af disse organisationer, og de valgte repræsentanter skal stå til ansvar for deres arbejde i deres egne organisationer.

Med disse ting er omfanget af det socialistiske demokrati dog langt fra udtømt, idet der vil være mulighed for at udvikle en lang række andre kanaler og former for indflydelse og kontrol. Således vil forfatningen garantere, at ingen vigtig lov eller foranstaltning, der berører befolkningens liv og interesser, vil blive vedtaget og gennemført uden først at have været til høring i befolkningen og dens organisationer.

Endvidere vil det socialistiske demokrati ikke blot være politisk, men også økonomisk demokrati. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at de økonomiske årsplaner, som lægger rammerne for samfundets udvikling, vil blive udarbejdet såvel centralt som lokalt i direkte samarbejde med den arbejdende befolkning og dens organisationer, idet ingen planer vil blive vedtaget uden først at være blevet godkendt af befolkningen i almindelighed.

Samtidig indføres et omfattende virksomhedsdemokrati, idet der på alle virksomheder oprettes bedriftsråd, som kan sikre, at arbejderklassen og de øvrige arbejdende bliver de virkelige herrer ikke alene i samfundet, men også på virksomhederne og inden for økonomien. Gennem disse bedriftsråd kan de arbejdende tage direkte del i alle vigtige beslutninger på deres arbejdsplads og sikre kontrollen med deres udførelse. Det kan dreje sig om spørgsmål som produktionsmål, økonomisk planlægning, organisation, forvaltning og ledelse, indførelse af nye maskiner og ny teknologi, produktudvikling, kvalitetsstyring, ansættelsespolitik, lønninger, arbejdsmiljø og sikkerhed, efteruddannelse, fritids- og ferieaktiviteter osv. På de socialistiske statsvirksomheder har arbejderne endvidere mulighed for at kritisere og afsætte uduelige og bureaukratiske virksomhedsledere.

Fuldstændig åbenhed, gennemsigtighed og aktindsigt i folkemagtsorganernes, netværkenes og virksomhedernes forvaltning og arbejde er en afgørende forudsætning for, at befolkningen kan udøve sin demokratiske indflydelse på beslutningsprocessen og forvaltningen. Hemmeligheder accepteres kun i særlige tilfælde, der berører statens sikkerhed eller har med privatlivets fred at gøre. Den arbejdende befolkning har til enhver tid ret til på eget initiativ eller gennem sine organisationer at nedsætte kontrolgrupper, der efterprøver det arbejde, som udføres i folkemagtsorganer, netværk, virksomheder eller forvaltningen som sådan.

Masseorganisationerne under socialismen

De forskellige organisationer og foreninger får en central placering i udformningen af det nye socialistiske demokrati. Gennem disse organisationer deltager den arbejdende befolkning på organiseret vis i den demokratiske proces og den socialistiske opbygning. Herigennem opnår den erfaring i at lede og administrere det nye samfund. En betingelse for, at de folkelige organisationer kan spille denne rolle, er dog, at de selv er opbygget og fungerer efter demokratiske principper.

Navnlig fagforeningerne vil – efter at have gennemgået en omfattende demokratisering – få en betydningsfuld rolle i den socialistiske opbygning. Selv om deres vigtigste opgave stadig vil være at forsvare arbejderklassens sociale, økonomiske, politiske og andre rettigheder, vil de ikke alene få vidtrækkende ansvar og myndighed på de enkelte virksomheder, men også i samfundet som helhed. Fagforeningerne får beføjelse til at foretage kontrol med alle virksomheders dispositioner og til at skride ind i tilfælde af uregelmæssigheder. Det kan være inden for økonomi, regnskab, planlægning, miljø og sikkerhed. Samtidig vil der ikke blive vedtaget nogen vigtig lov lokalt eller centralt, uden at den først har været til høring i fagforeningerne, ikke mindst når den angår arbejdernes arbejdsvilkår og liv på og uden for virksomhederne.

På samme måde får ungdommens organisationer en meget betydningsfuld rolle. Deres vigtigste funktion vil være at inddrage ungdommen i ansvaret for den socialistiske opbygning. Eftersom socialismen fremfor alt vil blive bygget af de kommende generationer, må ungdommen føle og forstå den som sin egen, som noget, den selv er med til at skabe og er ansvarlig for, ikke som noget, der er blevet den påduttet. Dette sker ikke alene ved, at ungdomsorganisationerne forsvarer de unges rettigheder og sætter ungdommens præg på de beslutninger, der tages på de forskellige planer. Det sker fremfor alt ved, at ungdommen gennem disse organisationer selv får det direkte ansvar for løsningen af en lang række samfundsopgaver. Den vil således få afgørende indflydelse på udformningen af hele uddannelsessystemet, og den vil endvidere få stillet lokaler, bygninger, ferieboliger og midler til rådighed og blive direkte ansvarlige for en stor del af ungdommens fritidsaktiviteter.

Også andre folkelige organisationer såsom kvinde- og forbrugerorganisationer, kultur- og kunstnerforeninger, miljøbevægelser osv. vil komme til at spille en vigtig rolle i den socialistiske opbygning.

Kvindernes organisationer vil således få en vigtig rolle som garant for, at kvindens frigørelse og ligestilling ikke alene bliver sikret gennem lovgivningen, men også ført ud i livet, idet disse organisationer kan indgå i og forvalte en række institutioner, der skal sikre, at dette sker.

Miljøbevægelsen vil få indflydelse på miljølovgivningen og vil samtidig få myndighed og midler til at kontrollere, om virksomhederne overholder miljølovene. Sammen med arbejdernes organisationer får de på denne måde et stort ansvar i forbindelse med den nye grønne produktion.

Forbrugerorganisationer får ligeledes indflydelse på forbrugslovgivningen, samtidig med at de får beføjelser til at kontrollere forbrugsvarer og gribe ind over for virksomheder, som fremstiller og sælger produkter, som er sundhedsskadelige, farlige eller af dårlig kvalitet.

Sports- og idrætsforeninger vil få bygninger, anlæg og midler stillet til rådighed og overtage det direkte ansvar for hele denne vigtige del af fritiden og folkesundheden.

Forfatter- og kunstnerforeninger vil få indflydelse på kulturlovgivningen og vil desuden få det direkte ansvar for forlag, gallerier, koncertsale osv. og få de nødvendige midler stillet til rådighed, så de kan drive disse i overensstemmelse med befolkningens voksende og alsidige kulturelle behov og på et demokratisk, folkeligt og progressivt grundlag. Videnskabelige og kulturelle foreninger vil på tilsvarende vis overtage ansvaret for museer og udstillinger.

Beboerforeninger får i samarbejde med de lokale folkeråd ansvaret for en lang række opgaver og aktiviteter i lokalområderne, f.eks. i forbindelse med byplanlægning, vedligeholdelse, miljø og kultur.

Det socialistiske velfærdssamfund

De økonomiske reformer, der gennemføres med socialismens sejr, vil fra første færd betyde en gigantisk omfordeling af samfundets rigdomme og indkomster til fordel for arbejderklassen og den øvrige arbejdende befolkning. Gennem indtægterne fra den statslige sektor samt skatter og velfærdsbidrag vil det socialistiske Danmark sikre grundlaget for et velfærdssamfund, som viderefører de bedste af de traditioner og rettigheder, som arbejderklassen har tilkæmpet sig i forbindelse med den danske »velfærdsmodel«.

De kollektive goder vil blive kraftigt udvidet. Gratisprincippet vil blive konsekvent gennemført inden for sundhedsvæsen, uddannelsessektor, biblioteksvæsen osv. og vil blive udstrakt til en række andre områder som f.eks. dagsinstitutioner. Samtidig vil en lang række sociale og kulturelle servicetilbud blive gjort tilgængelige for alle gennem omfattende statsstøtte og lave priser. Alt i alt vil den socialistiske nyfordeling af goderne medføre langt større social lighed end på noget andet tidspunkt i de sidste 1000 års Danmarks-historie.

1. Ny indkomstfordeling

Socialismen vil øjeblikkelig rette kraftigt op på den skæve indkomstfordeling i samfundet, der er et resultat af den kapitalistiske produktionsmåde. Den nye indkomstfordeling vil tage sit udgangspunkt i arbejdet. Udbytning, spekulation og anden form for snylteri, som er typisk for kapitalismen, vil blive forvist til historiens losseplads. Det arbejdende menneske vil under socialismen blive sat i centrum og værdsat. Arbejdet vil derfor være målestokken for det enkelte menneskes indkomst. Dette vil umiddelbart efter revolutionen betyde, at arbejderklassens realløn sættes i vejret.

Det socialistiske fordelingsprincip er, at enhver yder efter evne og modtager efter indsats. Ved arbejdsindsats forstås der både arbejdets omfang, dets kvalitet, dets faglige og teoretiske forudsætninger og den evt. anstrengelse eller risiko, der er forbundet med dets udførelse. Da menneskene er forskellige, vil der stadig være løn- og indkomstforskelle, men disse vil alene bero på arbejdsindsatsen og vil være langt mindre end i det nuværende kapitalistiske samfund. Indkomstens størrelse vil derfor stadig være en af ansporingerne til at yde en god indsats. Samtidig vil samfundet solidarisk sørge for alle, som af den ene eller anden grund ikke er i stand til at arbejde.

For at sikre en retfærdig lønfordeling i samfundet og på de enkelte virksomheder vil arbejderne og deres organisationer endvidere selv deltage i alle beslutninger om lønsystemet.

Under socialismen vil bl.a. statens priskontrol på varerne sikre, at der kun vil en være meget lille tendens til inflation og prisstigninger. Den omfattende samhandel med udlandet kan dog betyde, at der kommer uventede prisstigninger på en række importerede varer. I sådanne tilfælde vil en automatisk dyrtidsregulering sikre, at reallønnen ikke udhules.

2. Retten til arbejde

Et af socialismens første mål er at afskaffe den arbejdsløshed, som er en af kapitalismens mest uhyrlige sider og et kolossalt spild af menneskelige resurser. Det nye socialistiske samfund vil efter en kort overgangsperiode forpligte sig til at tilbyde alle arbejdsduelige borgere et værdigt arbejde, som svarer til deres evner og uddannelse.

Umiddelbart efter socialismens sejr vil der blive iværksat en omfattende beskæftigelsesplan, der kan sikre, at alle arbejdsduelige mennesker inddrages i den socialistiske opbygning.

Denne plan vil indbefatte en genetablering af landets velfærdsniveau, idet der vil blive ansat et stort antal mennesker inden for alle dele af social- og sundhedsvæsnet, som kan garantere et velfærdsniveau, der er et højtudviklet land som Danmark værdigt.

I forbindelse hermed vil byggesektoren få et kraftigt opsving. Der vil blive igangsat et omfattende byggeri af hospitaler, skoler, dagsinstitutioner, plejehjem m.v., samt gennemført forbedringer i de eksisterende. Den socialistiske stats nye boligpolitik vil samtidig betyde, at der også vil være behov for tusindvis af arbejdere til opførelse af nye boliger og renovering af den gamle boligmasse.

Der vil endvidere blive oprettet et større antal arbejdspladser inden for miljøsektoren i forbindelse med etablering af vedvarende energi samt igangsættelse af en række nye miljøprojekter for genbrug af affald, vand m.v. Også udvidelsen af den kollektive trafik vil skabe en del nye arbejdspladser.

Omlægningen af industrien efter nye principper – bl.a. lokalproduktion af nødvendige dagligvarer, som kan produceres her i landet – vil ligeledes betyde, at der kan skabes mange nye arbejdspladser i denne vigtige del af økonomien.

Også den gradvise omlægning af landbruget til økologisk produktion vil skabe et stort behov for nye arbejdspladser.

Endelig vil indførelsen af 30 timers arbejdsuge samt en række nye orlovsordninger medvirke til at øge beskæftigelsen, da socialismen ikke kan acceptere, at nedsat arbejdstid kompenseres med et opskruet arbejdstempo. Også et stop for dobbeltarbejde og overarbejde vil virke i denne retning.

Arbejderklassen vil under socialismen være den herskende klasse i samfundet. Den vil både gennem sin kontrol med staten og konkret på den enkelte arbejdsplads have reel indflydelse på produktionen. Dette vil umiddelbart betyde, at produktionen kan omlægges efter rigtige miljø- og sundhedsmæssige principper, som indbefatter et sikkert arbejdsmiljø og nedsættelse af det meget høje og nedslidende arbejdstempo, som i dag findes på mange virksomheder. Forøgelse af produktiviteten vil fremover først og fremmest blive sikret gennem uddannelse af arbejderne og indførelse af nye og mere avancerede maskiner og teknologier, ikke gennem tempoforøgelse. Samtidig vil alt unødvendigt skifteholdsarbejde blive afskaffet.

En af forudsætningerne for, at retten til arbejde bliver reel, er tryghed i ansættelsen. Arbejderne på de enkelte virksomheder vil derfor selv tage del i beslutninger om nyansættelser, fyringer og nødvendig overflytning til andre dele af produktionen. Virksomhedsledelsens suveræne magt på dette område ophæves.

Socialismen vil endvidere sikre, at arbejdet bliver mere varieret og får et indhold, så det kan blive kilde til udvikling og berigelse af den enkelte arbejders personlighed. Der tages derfor en række skridt til at indsnævre modsætningen mellem fysisk og mentalt arbejde. Arbejderne vil blive tilbudt uddannelse og efteruddannelse med henblik på at kunne varetage en vifte af opgaver i produktionen, indbefattet administrative opgaver. Samtidig vil de blive opmuntret til at tage del i udviklingen af nye produkter, maskiner og teknologier samt i organisering og planlægning af produktionen. Omvendt vil eksperter og ledende personale i stigende grad deltage direkte i produktionen.

Socialismen vil på denne måde ikke alene garantere retten til arbejde, men vil også betyde, at denne ret hurtigt bliver til retten til et værdigt og righoldigt arbejde.

3. Social sikring

Retten til arbejde er grundlaget for al aktivitet i det socialistiske samfund. Gennem arbejdet får alle et udkomme og en plads i samfundet. Arbejdet er dermed også en forudsætning for, at borgerne kan indgå i samfundslivet og nyde dets goder. Det socialistiske samfund vil omvendt tage sig af og sikre alle, der midlertidig ikke kan anvises arbejde, eller som grundet alder, barsel, fysiske og psykiske handicaps, sygdom, arbejdsskader eller nedslidning helt eller delvist er ude af stand til at fungere i et normalt arbejde.

Den sociale sikring vil under socialismen bygge på det solidariske princip: »alle for en og en for alle«. Social sikring vil være en samfundsopgave, ikke et individuelt problem. Samtidig vil socialismen sikre, at de sociale rettigheder er ensartede for borgere over hele landet.

Hvis en samfundsborger af den ene eller anden årsag, f.eks. indførelse af ny teknologi, bliver frigjort fra sit hidtidige arbejde, er samfundet forpligtet til at anvise et nyt arbejde, som vedkommende i fysisk, mental og uddannelsesmæssig henseende er i stand til at varetage. Princippet er, at der er brug for alles arbejdsindsats, og at der altid er nye opgaver, der skal løses. Men hvis samfundet midlertidig ikke kan anvise et sådant arbejde, har den ledige ret til at oppebære sin hidtidige løn, indtil dette sker.

Alle arbejdende har ret til løn under sygdom. Samfundet vil samtidig sikre, at også selvstændige erhvervsdrivende bliver dækket under sygdom. I særlige tilfælde – f.eks. i landbruget – vil der endvidere blive stillet vikarer til rådighed.

Arbejdere, der helt eller delvist mister deres arbejdsevne som følge af arbejdsskader eller nedslidning på arbejdet, har ret til invalidepension svarende til deres hidtidige løn. Samtidig har samfundet pligt til at anvise dem deltidsarbejde og skånejobs i det omfang, de er i stand til at varetage dette. Også selvstændige erhvervsdrivende vil have ret til invalidepension og til anvisning af deltidsarbejde og skånejobs.

Kvinder har ret til 26-ugers barselsorlov med fuld løn, mens mænd har ret til en kortere barselsorlov, ligeledes med fuld løn. Al sygdom under barsel vil også blive dækket med fuld løn.

Alle samfundsborgere sikres en tryg og anstændig alderdom. Den frivillige pensionsalder nedsættes til 60 år. For personer med særligt belastende fysisk eller psykisk arbejde vil pensionsalderen være 55 år. Det samme gælder for pædagoger og folkeskolelærere, der har den vigtige og krævende opgave at opdrage og uddanne de nye generationer. Folkepensionen bevares og sættes væsentligt i vejret. Alle pensionister vil have ret til afspadseringsordninger samt heltids- og deltidsarbejde i det omfang, de har helbred og lyst til det. Pensionister har ret til at blive boende i deres hjem så længe som muligt, idet samfundet med bl.a. hjemmehjælpsordninger vil sikre, at dette er muligt under betryggende former. Samtidig bygges der det nødvendige antal kollektivboliger, beskyttede boliger og plejehjem for de pensionister, der foretrækker eller er nødt til at bo under disse former. Pensionister på plejehjem har ret til demokratisk medindflydelse på hjemmets drift og aktiviteter. De ældre medborgere vil blive værdsat under socialismen, og de kunstige skel mellem generationerne vil blive afløst af frugtbar meningsudveksling og gensidig respekt.

Fysisk og psykisk handicappede samt kronisk syge vil blive sikret pleje og behandling af højeste kvalitet. Forsorgen vil for denne gruppe tilsigte oplæring, uddannelse og integration i samfunds- og arbejdslivet i videst mulig omfang. De handicappede og kronisk syge vil have ret til at bestemme over deres egen situation, herunder ret til at blive boende i egen bolig i det omfang, det er muligt og forsvarligt. Samfundet vil samtidig tilbyde alternative boligmuligheder gennem udbygning af institutioner, beskyttede boliger og kollektivboliger.

4. Sundhedsvæsnet under socialismen

Retten til sundhed er en grundlæggende menneskeret. En konstant forbedring af befolkningens sundhedstilstand er derfor en af de vigtigste opgaver for det nye socialistiske samfund.

Det forebyggende sundhedsarbejde vil blive væsentligt styrket. I første omgang vil der blive sat ind for at sikre et sundere miljø i almindelighed og et bedre arbejds- og boligmiljø i særdeleshed. Befolkningen vil ligeledes blive sikret en rigelig forsyning af sunde fødevarer. Samtidig vil oplysning om sundhed, hygiejne og sygdomsforebyggelse blive styrket på arbejdspladser, dagsinstitutioner, i skoler og hjem. Der vil blive foretaget regelmæssige helbredsundersøgelser med henblik på at fremme tidlig diagnostik, ikke mindst blandt særligt udsatte befolkningsgrupper. Forebyggelse og bekæmpelse af de store folkesygdomme vil få høj prioritet. Det samme gælder forebyggelse og behandling af arbejdsbetingede skader og sygdomme. Samtidig vil samfundet igangsætte et omfattende program for at undersøge og evt. integrere alternative behandlingsmetoder i det socialistiske sundhedsvæsen.

Under socialismen vil alle samfundsborgere blive ligestillet ved sygdom. Private hospitaler og klinikker vil blive overtaget af det offentlige. Lægehjælp, hospitalsophold og nødvendig medicin vil være gratis.

Hospitalsvæsnet omorganiseres efter nye principper, idet centralisering kombineres med udstrakt decentralisering. De store og landsdækkende hospitaler fastholdes således med henblik på forskning og behandling af sjældne, komplicerede og teknologisk krævende sygdomme. Samtidig genåbnes eller nyoprettes et netværk af små sygehuse over hele landet til behandling af de mere almindelige og mindre komplicerede sygdomme. I små byer samt i forskellige bydele i de store byer oprettes sundhedscentre eller lægehuse, hvortil der knyttes øjenlæger, øre-, næse og halslæger, jordmødre, tandpleje, fysioterapi, kiropraktik, psykiatri og anden specialistbehandling. På disse centre foretages lettere ambulant behandling, forundersøgelser for indlæggelse på sygehuse, vagttjeneste samt tilsyn med gravide kvinder.

I de første år efter revolutionen vil antallet af praktiserende læger blive sat væsentligt op. Målet er en praktiserende læge for hver 250-300 indbyggere. Samtidig vil de praktiserende læger i højere grad blive knyttet til lokalområderne, som opdeles mellem lægerne. Her vil de ikke alene gennem deres klinik stå for behandling af områdets beboere, men også være ansvarlige for opsøgende og forebyggende arbejde. Det vil således være deres opgave regelmæssigt at opsøge ældre og syge medborgere samt socialt svage familier, ikke mindst børnefamilier. I det opsøgende og forebyggende arbejde vil lægerne arbejde nært sammen med de lokale myndigheder og områdets folkelige organisationer.

Over hele landet udbygges netværket af arbejdsmedicinske klinikker for at sikre, at forebyggelse og behandling af arbejdsbetingede sygdomme og skader opprioriteres. På alle større virksomheder oprettes bedriftssundhedstjenester, hvor der ansættes læger og andet sundhedspersonale, som foretager regelmæssige undersøgelser af de arbejdendes helbredstilstand, og som i samarbejde med de arbejdendes organisationer holder tilsyn med arbejdsmiljøet. Mindre virksomheder serviceres fra fælles bedriftssundhedstjenester, som oprettes i industrikvarterene eller i tilknytning til de små sygehuse. Bedriftssundhedstjenesterne har ligeledes et medansvar for at sikre, at behovet for revalidering undersøges i tide, og at der oprettes skånejobs til nedslidte, handicappede og ældre arbejdere. Desuden vil det blive sikret, at de arbejdende har adgang til nødvendige kurophold også uden for ferierne.

Samfundet vil tage sig specielt af gravide kvinder. Alle gravide vil blive skånet under arbejde og fritaget fra arbejde, der kan skade mor og barn. Sygdom eller nedsat arbejdstid under graviditet dækkes med fuld løn. De lokale sundhedscentre vil sikre hyppige tilsyn med de gravide, idet antallet af jordmødre vil blive øget væsentligt. Samtidig vil alle svangerskabsforebyggende midler være gratis, idet der vil blive forsket i at udvikle sikre og risikofri metoder, ligesom seksualvejledningen vil blive udvidet. Fri abort som en sidste udvej vil være en ret for alle kvinder under socialismen.

Børns sundhed vil blive sikret gennem et nært samarbejde mellem sundhedsplejere og de lokale praktiserende læger, som vil foretage regelmæssige, forebyggende helbredsundersøgelser af alle børn, samt opsøgende arbejde hos alle børnefamilier, navnlig hos unge, enlige og dårligt fungerende forældre. Under børns sygdom vil forældre blive sikret mulighed for at blive hjemme uden løntab. På alle børneinstitutioner og skoler ydes en sund og nærende kost, og der drages samtidig omsorg for børnenes alsidige fysiske og psykiske udvikling.

5. Et rent miljø er en menneskeret

Sikringen af et rent miljø og en biologisk mangfoldig natur er en af de store udfordringer i vor tid. Det er en afgørende forudsætning ikke alene for menneskenes sundhed og velvære, men også for vores overlevelse som art på længere sigt. Det socialistiske Danmark vil derfor prioritere miljøet og naturen meget højt.

I den første periode efter revolutionens sejr vil samfundet stå over for den gigantiske opgave at rydde op efter det kapitalistiske miljøsvineri. Dette vil delvist ske i et internationalt samarbejde, i første række med de omkringliggende lande.

Samtidig vil produktionen blive indrettet efter grønne, miljørigtige principper. Marx’ ord om, at produktionen er et udtryk for menneskets stofskifte med naturen, vil blive taget alvorligt. Gennem inddragelse af nye energiformer og miljøvenlige teknologier – herunder gradvis indførelse af økologiske metoder i landbruget – vil der blive taget skridt til at sikre, at naturen og miljøet ikke lider overlast, men tværtimod gendannes på et stadig højere og rigere niveau. Gennem udvikling af nærproduktion i størst mulig omfang, især i forhold til de basale forbrugsvarer, som kan fremstilles her i landet, begrænses transportbehovet. Samtidig afløser kollektiv transport efterhånden den nuværende privatbilisme.

De nye miljølove vil blive udarbejdet i nært samarbejde med befolkningen og natur- og miljøorganisationerne. For at sikre miljøet vil der blive indført strenge sanktioner og straffe for miljøsyndere. Tilsynet med virksomhederne vil ligge hos kommunerne, idet der kan indhentes ekspertise fra centrale myndigheder og institutioner. Samtidig vil miljøbevægelsen sammen med den arbejdende befolknings organisationer komme til at spille en vigtig rolle som garant for overholdelse af miljølovene, idet de vil få ret til at foretage inspektioner og udøve kontrol med virksomhedernes produktion og dispositioner.

For at stimulere en miljørigtig produktion vil der endvidere blive oprettet miljøfonde, som alle virksomheder bidrager til. Disse fonde benyttes til at understøtte og belønne arbejdere og virksomheder, som tager initiativ til at beskytte miljøet gennem besparelse af råstoffer, indførelse af miljøvenlige produktionsprocesser og teknologi, samt fremstilling af varer, som ikke forurener og er skadelige under brug og senere kassering, og som endvidere kan genbruges i størst mulig omfang. Disse miljøfonde vil også blive brugt til at sikre, at indførelse af miljøvenlige principper ikke gør produkterne dyrere og dermed mindre attraktive for forbrugerne.

Det socialistiske samfund vil tage effektive skridt til at rense og beskytte grundvand, søer, åer og havområder, idet rensningsanlæggene udbygges til at kunne klare alle former for forurening. Luftforureningen vil blive standset ved effektiv rensning af alt luftformigt affald og indgreb over for andre kilder til luftforurening. Al produktion og alle produkter, der medvirker til nedbrydning af ozonlaget, vil omgående blive forbudt. Støj- og lugtgener vil blive væsentligt reduceret, især i byområder. Farlige produktionsgrene vil blive flyttet bort fra beboede områder.

Befolkningens livskvalitet i byerne vil blive forbedret gennem begrænsning af privatbilismen og anlæggelse af byskove, parker og grønne områder. For at beskytte truede dyre- og plantearter og særlige biotoper og landskabstyper vil der blive oprettet nye naturparker over hele landet. I det omfang, det er forsvarligt, vil befolkningen få adgang til disse naturområder.

Miljøspørgsmålet er i høj grad et internationalt anliggende. Det socialistiske Danmark vil derfor deltage aktivt i det regionale og internationale samarbejde omkring miljøspørgsmål og vil leve op til internationale konventioner og aftaler. Således vil Rio-konventionens bestemmelser om biologisk mangfoldighed blive indskrevet i landets nye forfatning.

6. Kollektiv trafik og kommunikation

I et moderne samfund er det ethvert menneskes ret at kunne møde på arbejde, følge en uddannelse, købe ind, besøge familie og venner eller tage på ferie uden at være henvist til egen bil. Det socialistiske samfund vil derfor sikre, at alle har adgang til offentlig transport i umiddelbar nærhed af hjemmet. Det gælder ikke mindst på landet.

Der vil følgelig ske en betydelig udbygning af den kollektive trafik. Dette vil kræve oprettelse af nye busruter samt hyppigere afgangstider på en række eksisterende linjer i byerne, mellem byerne og på landet. Samtidig vil det danske jernbanenet blive reetableret på grundlag af el-drift, idet såvel passager- som godskapaciteten sættes kraftigt i vejret. Også færgedriften i de danske farvande vil blive sikret, indbefattet ruterne til de mange småøer. I en række større byer kan det endelig komme på tale at genindføre forureningfrie og støjløse sporvogne.

Da den kollektive trafik er den rigtige løsning ikke alene samfundsøkonomisk, men også miljømæssigt, vil den socialistiske stat gennem en begunstiget pris- og afgiftspolitik fremme den kollektive trafik på privatbilismens bekostning. Den kollektive trafik vil samtidig blive drevet på en måde, der sikrer den bedste service og de billigste priser til brugerne.

Socialismen vil også sikre, at borgerne let og hurtigt kan kommunikere med hinanden. Post- og telefonvæsnet vil overgå på statens hænder, hvad der sikrer den billigste drift. Postvæsnet vil være garant for en sikker og hurtig udbringning af breve og pakker og vil være forpligtet til at yde alle service i nærhed af hjemmet gennem oprettelse af små posthuse i lokalområderne.

Telefonvæsnet vil ikke alene være forpligtet til at sikre borgerne et billigt og velfungerende telefonnet, men skal også sikre et stadigt udbud af nye servicetilbud, der kan dække borgernes voksende behov for de nye kommunikationsformer, som muliggøres af den moderne informationsteknologi. F.eks. vil der blive opstillet terminaler på offentlige steder, så alle har mulighed for at sende og modtage elektronisk post.

7. Styrkelse af lokalområderne

Socialismen vil rette op på den økonomiske, sociale og demografiske skævridning af Danmark, som er et resultat af den kapitalistiske produktionsmåde. Der skal være mulighed for at nyde de samme sociale rettigheder og velfærdsgoder over alt i landet.

Produktion, uddannelse og administration vil derfor blive spredt ligeligt ud over landet og inden for de enkelte amter efter de mest rationelle kriterier. Der vil også blive taget skridt til at overvinde modsætningen mellem land og by, herunder de særlige problemer for de mange danske småøer. Befolkningsflugten fra land til by og fra by til storby vil blive stoppet. Målet er på længere sigt en jævn demografisk spredning over hele landet.

En forudsætning for, at dette kan ske, er en styrkelse af lokalområderne såvel i de store byer som i småbyer og større landsbyer. Det skal sikres, at de nødvendige faciliteter med hensyn til indkøb, service og kultur er til stede i alle lokalområder. Alle skal således have mulighed for at indkøbe de nødvendige dagligvarer i umiddelbar nærhed af hjemmet. Børnene skal ligeledes have mulighed for plads i dagsinstitutioner og skoler tæt på hjemmet. I alle lokalområder oprettes der endvidere kultur- eller beboerhuse med små biblioteker, mødelokaler og mulighed for forskellige kulturelle og kreative aktiviteter, som besluttes og styres direkte af lokalbefolkningen og dens organisationer. Samtidig udarbejdes der langsigtede byplaner, hvor arbejdspladser, der ikke er belastende for nærmiljøet, søges anlagt i direkte forbindelse med boligområderne.

På landet vil en genåbning af de små brugser i første omgang betyde, at ingen normalt vil skulle rejse ret langt for at indkøbe de mest nødvendige dagligvarer. Samtidig vil en udbygning af den kollektive trafik sikre, at der bliver lettere adgang for alle til de kulturelle og servicemæssige faciliteter i byer og småbyer.

8. Boligen – en menneskeret

Boligen har afgørende betydning for menneskenes trivsel, ikke mindst i et klima som det danske. Socialismen vil derfor garantere alles ret til en god, sund og rummelig bolig til en rimelig husleje.

Alle private udlejningsejendomme overtages kollektivt af lejerne. Herved fjernes al spekulation, så huslejerne alene skal dække ejendommens drift og vedligeholdelse, hvad der vil medføre en umiddelbar og betydelig nedsættelse af huslejerne.

Der iværksættes et omfattende boligbyggeri. Alle skal have mulighed for at vælge den boligform, der passer til den enkelte eller familien. Nybyggeriet vil derfor blive varieret med lav og høj bebyggelse og vil tage hensyn til behovet for boliger til unge, gamle og handicappede. Der vil samtidig blive bygget en sådan rigelighed af boliger, at det bliver muligt for alle at flytte, hvis de ønsker det – også uden ventetid.

Sideløbende med nybyggeriet vil der blive iværksat en renovering af den gamle boligmasse med henblik på skabelse af et bedre bolig- og lokalmiljø. Al renovering vil ligesom planlægningen af nybyggeriet ske i nært samarbejde med beboerne og deres organisationer, samt de lokale folkeråd.

Alle, der ejer deres egen bolig – villa, ejerlejlighed, andelsbolig osv, – vil være sikret ejendomsretten til denne bolig, selv om selve grunden, hvorpå den befinder sig, overgår til statseje. Enhver familie vil således have ret til at eje en helårsbolig og en fritidsbolig. Eventuel gæld i privatboligen overgår til at være en offentlig prioritet i forbindelse med eksproprieringen af den finanselle sektor. Alle boligejere sikres endvidere mulighed for billige statslån til vedligeholdelse af boligen. Til gengæld herfor kan boligen ikke omsættes i fri handel. For at forhindre spekulation kan dette kun ske til vurderingssummen gennem kommunerne eller den lokale afdeling af det almennyttige byggeri.

Al udlejning af ferieboliger vil foregå via staten til rimelige priser, der kan sikre, at spekulationen afskaffes også på dette område, så alle familier har råd til en feriebolig.

Socialismen vil endelig sikre, at alle boliger er forsynet med elektricitet, varme, rent vand og evt. gas til en rimelig og ensartet pris over hele landet.

9. Trygge rammer for familien

Familien er kernen i det socialistiske samfund. Samfundet vil derfor skabe rammer, der sikrer tryghed og trivsel i familielivet, uanset om folk foretrækker at leve i parforhold, alene, med eller uden børn, eller i kollektivfamilier.

Nedsættelsen af den ugentlige arbejdstid til 30 timer er en vigtig forudsætning for, at familierne kan fungere og få tid og overskud til hinanden. I ferieperioder vil alle familier desuden have ret til ferieboliger, hvor de kan være sammen under frie og afslappede forhold.

Retten til at få børn er en menneskeret. Socialismen vil derfor sikre de økonomiske og sociale betingelser, så ingen tvinges til at fraskrive sig denne ret, eller presses til abort, på grund af økonomisk usikkerhed, dårlige boligforhold eller frygt for at miste arbejdet. Der indføres derfor fuld løn under barselsorlov og ved sygdom i barselsperioden samt betalte omsorgsdage ved børns sygdom og lignende.

Sikring af trygge opvækstvilkår for børnene er ikke et privat ansvar, men en samfundsmæssig opgave. Alle børnefamilier vil derfor have ret til en rummelig og sund bolig til en overkommelig husleje. Samfundet vil endvidere være forpligtet til at sikre alle børn gratis pladser på dagsinstitutioner under betryggende pædagogiske og sundhedsmæssige forhold. Samtidig oprettes der vuggestuer i forbindelse med arbejdspladserne, så kvinderne kan gå på arbejde efter endt barselsorlov og samtidig amme og tilse deres små børn. For at børnefamilierne kan få tid til hinanden, har de ud over barselsorlov ret til et års betalt familieorlov for børn under fem år.

Alle børn har ret til fritid med leg, sport og kulturelle aktiviteter. Disse muligheder sikres gennem udbygning af fritidsinstitutioner og idrætsklubber i lokalområderne. Samtidig garanterer samfundet alle storbybørn mulighed for en uges gratis årligt ophold på landet, mens landbobørn omvendt vil få mulighed for et tilsvarende ophold i en storby.

For at sikre børn i socialt svage familier en opvækst under betryggende forhold ansættes der i tilknytning til de lokale folkeråd socialarbejdere, der kan fungere som rådgivere eller lave decideret opsøgende arbejde blandt disse familier, herunder unge børnefamilier og enlige forældre. De vil arbejde nært sammen med de lokale institutioner, sundhedsplejere og praktiserende læger om at løse denne opgave.

10. Fuld ligestilling af kvinderne

Kvinderne udgør halvdelen af samfundet. De har i det kapitalistiske Danmark erobret en vigtig plads på arbejdsmarkedet og i det politiske og sociale liv. Alligevel er der stadig lang vej til deres frigørelse og fulde ligestilling med mændene på arbejdsmarkedet, i hjemmet og i samfundet som helhed. Selv om den økonomiske og teknologiske udvikling forlængst har nået et stadium, hvor det er muligt at frigøre kvinden for dobbeltundertrykkelsen som arbejder og kvinde, kan dette ikke ske, sålænge jagten på profit er samfundets egentlige formål. Først socialismen, der sætter mennesket og dets behov i centrum, vil sikre ikke alene de materiele, men også de sociale betingelser for at løse dette spørgsmål.

Et samfunds udviklingsgrad måles i høj grad på kvindernes stilling. Socialismen vil derfor garantere kvinderne lighed for loven. Al diskrimination i forhold til uddannelse, arbejde og løn vil blive ophævet. Reel ligeløn vil blive indført fra første færd. Ansættelser i typiske »mandefag« vil foregå efter princippet om, at den bedst kvalificerede ansøger altid vil blive foretrukket, men at en kvinde altid vil blive foretrukket, hvis kvalifikationerne i øvrigt er ens. Det samme princip vil blive fulgt ved beklædning af poster i det politiske og sociale liv.

Det socialistiske samfund vil sikre, at kvinderne har mulighed for at fungere både i hjemmet, på arbejdsmarkedet og i det politisk-sociale liv. En forudsætning herfor er, at kvinden aflastes fra sin traditionelle rolle som den, der har hovedansvaret for familie, børn og hjem. Dette sker på den ene side ved, at samfundet sikrer trygge rammer om familielivet og garanter bolig, mere fritid, løn under barselsorlov og børns sygdom, gratis pasningsmuligheder for børn, gratis prævention og fri abort, samt et righoldigt udvalg af servicetilbud i lokalområdet. På den anden side vil det stadig være nødvendigt at føre en ideologisk kamp mod fordomme og tilbagestående skikke. Kvindeorganisationerne vil komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med denne opgave, som kun kan løses over en årerække.

Samfundet vil understøtte kvindeorganisationerne i løsningen af denne betydningsfulde opgave, som en gang for alle vil sikre kvindernes fulde ligestilling. Det vil blandt andet ske ved, at det diskriminerende kønsrollemønster og kvindesyn, som udvikles allerede fra den tidlige barndom – bl.a. i børnehaver, skoler, børnebøger og børnefilm – nedbrydes til fordel for en opfattelse, som ikke fornægter de naturlige forskelle mellem kønnene, men som gør op med den sociale diskrimination af kvinderne, som er et levn fra kapitalismen.

11. Danskere og udlændinge – samme kamp

Titusinder af flygtninge og indvandrere har i de seneste årtier taget ophold i Danmark i kortere eller længere tid. Dette skyldes fremfor alt imperialismen og den nød og elendighed, krig og undertrykkelse, som den uundgåeligt medfører. Det socialistiske Danmark vil føre en internationalistisk politik og vil solidarisk støtte folkenes kamp mod nød og uretfærdighed overalt i verden.

Mennesker, der flygter fra krig, undertrykkelse og forfølgelse, vil have ret til politisk asyl i Danmark under trygge og humane betingelser, heri indbefattet retten til at deltage i det danske samfunds- og arbejdsliv og få en uddannelse, så længe de opholder sig i landet. Men de vil også blive garanteret retten til at kunne vende tilbage til deres hjemland på et rimeligt eksistensgrundlag, når forholdene tillader det.

Indvandring i forbindelse med familiesammenføring vil blive sikret som en menneskeret under socialismen. Alle vil have ret til at forene sig med deres familie eller flytte sammen med deres udenlandske kæreste.

Indvandring, der ikke skyldes familiesammenføring eller flugt fra krig og forfølgelse, vil derimod blive begrænset. Flugt fra social nød er en individualistisk løsning, der ikke vil ændre forholdene i det land, man forlader. Det indebærer det umulige perspektiv, at verdens fattigdomsproblemer skulle kunne løses ved massiv folkevandring til de rige lande, hvad der er absurd. Det socialistiske Danmark vil derfor opfordre folk til at blive og kæmpe for retfærdighed og social fremgang i deres egne lande og vil i øvrigt yde omfattende moralsk, politisk og materiel støtte til denne kamp. Folkene vil blive støttet der, hvor de lever og kæmper.

Socialismen vil blive opbygget af danske og udenlandske arbejdende mennesker i fællesskab. De har grundlæggende set samme interesse i en socialistisk udvikling, der gør en ende på kapitalismens mareridt. På dette grundlag vil der blive udviklet en politik for positiv integration, som bygger på respekt for indvandrernes kultur og baggrund.

Indvandrere og flygtninge vil derfor have samme rettigheder og pligter som danskere, dog ikke retten til at stemme og blive valgt til folkemagtsorganerne. En forudsætning for at opnå denne ret er dansk statsborgerskab, som kan søges af alle, der har opholdt sig mindst 5 år i landet, behersker det danske sprog, kender den danske kultur og er integreret i det danske samfund.

Samfundet har pligt til at tilbyde alle indvandrere og flygtninge kurser i dansk sprog og danske forhold. Derfor vil der umiddelbart efter socialismens sejr blive iværksat en omfattende kampagne, så alle indvandrere og flygtninge kan lære dansk og stifte bekendtskab med den danske kultur og danske forhold, hvad der er en betingelse for deres integration i det danske samfunds- og arbejdsliv. Omvendt har alle indvandrere pligt til at lære dansk og integrere sig i samfundet.

Indvandrere og flygtninge vil samtidig have ret til at værne om deres kultur, sprog og religion. De vil modtage offentlig støtte i dette øjemed, dog ikke til religiøse formål, der ligesom for danskere betragtes som et privat anliggende. Det socialistiske samfund vil også modvirke tilbagestående skikke blandt indvandrerne, heriblandt fordomme om og undertrykkelse af kvinder og børn, ligesom det er tilfældet blandt danskerne. I den forbindelse tages der særlige initiativer til at integrere indvandrerkvinder og sikre deres rettigheder.

Den socialistiske stat vil beskytte indvandrere og flygtninge mod forsøg på tvangsassimilering, racisme og diskrimination med hensyn til bolig, arbejde, uddannelse osv. Den nuværende ghettoisering og isolation vil gradvist blive overvundet ad frivillighedens vej.

Socialismen vil især arbejde for, at de kommende generationer af indvandrere får de samme muligheder i samfundet som danskere. Det indbefatter gode danskkundskaber, en solid uddannelse og et godt kendsskab til danske forhold. Samfundet vil derfor sikre, at indvandrerbørn allerede fra skolestart er i stand til at følge undervisningen på dansk og dermed starte på lige vilkår med danske børn. For at sikre børnenes rettigheder har indvandrerfamilier således ikke alene ret, men også pligt til at gøre brug af det offentliges tilbud om gratis dagsinstitutioner til alle børn. Der vil allerede på dette tidspunkt blive taget særlige hensyn, så indvandrerbørnenes danskkundskaber kan udvikles og sikres på linje med danske børns.

12. Uddannelse for alle

I et lille land som Danmark, der er fattigt på råstoffer, er et højt uddannelsesmæssigt og almenkulturelt niveau i befolkningen en afgørende forudsætning for, at der kan opbygges et moderne og blomstrende socialistisk samfund. Efter socialismens sejr vil uddannelsessystemet derfor blive omorganiseret efter tidssvarende principper, der kan sikre, at befolkningen får den nyeste viden ved hjælp af de mest moderne metoder.

En uddannelse er samtidig en vigtig del af personlighedens udvikling og er som sådan en menneskeret. Der kan kun skabes social lighed mellem menneskene, hvis de allerede fra starten af livet stilles lige med hensyn til uddannelsesmuligheder. Intet kan retfærdiggøre, at nogen stilles ringere på grund af social stilling, køn eller bopæl. Lige adgang til uddannelse er derfor et princip for socialismen.

Adgangen til al form for uddannelse gøres gratis og uafhængig af forældrenes indtægter og den studerendes egen sociale situation. Alle unge vil være berettiget til statsfinansieret uddannelsesstøtte (SU) fra det fyldte 16. år. SU-støtten bringes op på et niveau, der dækker de studerendes faktiske leveomkostninger. Al relevant og nødvendig efteruddannelse vil endvidere ske med orlov og fuld løn fra den virksomhed, hvor man er ansat. Samtidig afhjælpes de geografiske skævheder ved, at uddannelsesstederne spredes over hele landet, ligesom den kønsmæssige skævhed bl.a. søges afhjulpet ved, at de nødvendige børneinstitutioner oprettes i tilknytning til uddannelsesstederne.

Det nye socialistiske uddannelsessystem vil blive organiseret på et folkeligt, demokratisk og progressivt grundlag, der sigter mod at give de studerende teoretiske og praktiske færdigheder og et højt almenkulturelt niveau. Uddannelsessystemet vil endvidere sigte på at indsnævre forskellen mellem håndens og åndens arbejde.

Grundideen bag den nuværende folkeskole bevares og videreudvikles. Skolen udvides til en 12-årig enhedsskole, der vil sikre børnene og de unge en alsidig personlighedsudvikling, give eleverne viden og indsigt i naturens og samfundets udviklingslove, udvikle deres evner, personlige dømmekraft og sociale ansvarsfølelse samt anspore dem til at anvende deres energi og evner i menneskehedens og fredens tjeneste. Skolen vil tage hensyn til den enkelte elevs særlige evner, idet indlæring af teoretiske kundskaber forbindes med kreative og kulturelle aktiviteter, fysisk udvikling og oplæring og deltagelse i produktivt arbejde.

Allerede i folkeskolen opdrages og vænnes eleverne til aktiv deltagelse i det socialistiske demokrati, idet de har ret til at oprette demokratisk valgte elevråd, som vil være garanteret medindflydelse på skolens anliggender. Samtidig har de ret til at være repræsenteret i skolerådet, der er skolens øverste ledelse, hvori der også vil sidde forældre, lærere, servicepersonale og repræsentanter for folkemagtsorganerne.

De videregående faglige og teoretiske uddannelser omorganiseres, så der skabes et smidigt og sammenhængende system, der åbner op for tværfagligt samarbejde og udvikling af nye fag. For begge typer uddannelser gælder det, at der vil blive tilstræbt en kombination af teoretiske og praktiske færdigheder.

Inden for de faglige uddannelser vil undervisningen delvist ske som en kombination af teoretiske timer, værkstedsundervisning og praktikophold, hvor de studerende under realistiske former kan afprøve deres færdigheder.

Inden for de teoretiske uddannelser vil det blive sikret, at al undervisning er forskningsbaseret, så de studerende kan få kendskab til den nyeste viden. Samtidig vil de allerede fra starten af deres studietid få mulighed for at indgå i forskningsprægede aktiviteter, hvorved deres kritiske, videnskabelige og teoretiske sans skærpes. Afhængig af uddannelsens karakter vil der endvidere blive sikret praktikophold for alle.

I tilknytning til alle uddannelsessteder udbygges grundlaget for efter- og videreuddannelse, som er en afgørende forudsætning for, at folk kan fungere på arbejdsmarkedet i en tid, hvor strømmen af ny viden og erkendelse er nærmest eksplosiv.

For at styrke forskningen er det vigtigt at anspore flere unge til at gå videnskabens vej. Den egentlige forskeruddannelse, som foregår i nær tilknytning til de længerevarende videnskabelige uddannelser, vil derfor blive styrket og antallet af pladser sat op. Der vil blive sikret mulighed for kvalificeret videnskabelig vejledning samt for studieophold ved udenlandske forskningscentre, så den internationale kvalitet af forskeruddannelsen kan styrkes.

Ved alle læreanstalter vil de studerende være sikret direkte medindflydelse, dels gennem deres demokratisk valgte studenterråd, dels gennem repræsentation i studiestedernes øverste ledelse. Heri vil der også sidde lærere, teknisk-administrativt personale samt repræsentanter for folkemagtsorganer, virksomheder, fagforeninger og andre folkelige organisationer. Denne brede repræsentation skal sikre, at uddannelserne foregår og udvikler sig i takt med samfundets behov og befolkningens interesser.

Ud over det egentlige uddannelsessystem bevares og udvikles det nuværende system af højskoler, folkeuniversiteter og aftenskoler, som i højere grad sigter på at give befolkningen almenkulturel viden og udvikle andre sider af personligheden såsom kreative og kunstneriske færdigheder.

13. Forskning i folkets tjeneste

Under socialismen vil videnskaben få en kolossal opblomstring. Den videnskalige udvikling vil åbne uanede muligheder for at tilfredsstille menneskenes voksende materielle og kulturelle behov, som er det egentlige formål med socialismen. Forskningen og den videnskabelige debat vil derfor blive ansporet på alle planer umiddelbart efter socialismens sejr. Forskningsbevillingerne vil blive sat kraftigt i vejret, og det samme vil antallet af stillinger.

Der vil blive skabt en forskningsstruktur, der fremmer en frugtbar vekselvirkning mellem grundforskning og målrettet forskning af samfundsmæssig relevans, såvel inden for humaniora som naturvidenskab og teknologi. Det er især vigtigt, at det socialistiske samfund til stadighed er på højde med den teknisk-videnskabelige revolution, og at forskningen tager udgangspunkt i danske forhold og skaber grundlaget for en voksende samfundsmæssig produktion i landet trods knapheden på naturlige råstofkilder.

Forskningen styres af forskningsråd og foregår primært på de højere læreanstalter og i fornødent omfang i nye forskningscentre. I forskningsrådene sidder ud over forskere og videnskabsmænd også repræsentanter for folkemagtsorganer, fagforeninger og andre folkelige organisationer. Deres opgave er at lægge de overordnede rammer og prioriteter for forskningen og beslutte de generelle bevillinger, idet de er garant for, at forskningsmidlerne bruges i landets og befolkningens interesse. Inden for de generelle rammer har de enkelte centre og forskere fuld forskningsfrihed med hensyn til teori og metode. Forskere, der har afvigende opfattelser i forhold til de herskende teorier, garanteres retten til at få deres forskningsresultater publiceret.

Socialismen vil ikke kun anspore den teoretiske forskning, men også den mere praktiske og målrettede opfindervirksomhed. Den skaberkraft og kreativitet, som ligger gemt i den arbejdende befolkning, og som i dag holdes nede af kapitalismen, vil få fuld mulighed for at komme til udtryk såvel på den enkelte arbejdsplads som i samfundet som helhed. Arbejderne vil blive opmuntret til at komme nye ideer og opfindelser til forbedring af produktionen og vil modtage fuld løn fra deres virksomhed, hvis de i kortere eller længere tid giver sig af med decideret opfindervirksomhed.

Det sikres, at resultaterne af al forskning og opfindervirksomhed er offentligt tilgængelige i videst mulig omfang, bl.a. gennem elektroniske vidensbanker, hvor man via computere kan gå ind og søge efter relevante oplysninger. Forskere og opfindere belønnes for deres resultater, men patentssystemet, der er en bremse for produktionens og videnskabens udvikling, afskaffes inden for landets grænser og tages kun i brug over for kapitalistiske konkurrenter i udlandet.

Videnskab, forskning og opfindervirksomhed vil blive en massebevægelse under socialismen.

14. Retten til information

Ikke alene presse- og ytringsfrihed, men også retten til information vil blive betragtet som en menneskeret under socialismen. For at sikre denne ret er det afgørende, at massemedierne bringes under folkelig kontrol. Befolkningen skal have adgang til alle de kilder til information, der er nødvendige for såvel et levende demokrati og kulturliv som en alsidig udvikling af personligheden. Retten til information vil ligesom presse- og ytringsfriheden ikke længere være en formel ret for de få og velstående, men en reel ret for de mange.

Alle landsdækkende radio- og tv-stationer vil være statsdrevne. De vil blive drevet efter forskelligartede kriterier, der sikrer variation og reelle valgmuligheder for befolkningen. Den overordnede ledelse vil ligge hos radio- og tv-råd, hvori der ud over journalister og andre medarbejdere vil sidde repræsentanter for nationalforsamlingen, fagforeningerne og andre folkelige organisationer såsom forfatter- og kunstnerforeninger samt videnskabelige og kulturelle foreninger. Radio- og tv-rådene vil blive ansvarlige for, at programmerne er alsidige og i overensstemmelse med befolkningens behov og interesser.

Regionale og lokale radio- og tv-stationer vil overgå til stiftelser, som styres af de folkelige organisationer og institutioner i området, hvorimod deres finansiering og drift tilkommer staten. Stationerne vil blive drevet efter meget forskelligartede kriterier, som afspejler karakteren af den eller de organisationer, som forvalter dem. Universiteter, forskningscentre og videnskabelige foreninger kan f.eks. drive videnskabelige kanaler, der informerer om de seneste landevindinger inden for videnskaben. Kunstner- og kulturforeninger kan drive kulturelle kanaler, der giver et alsidigt indblik i kulturlivet og dets strømninger. Ungdomsorganisationer kan drive kanaler med programmer, der særligt interesser ungdommen. Fagforeninger kan stå for kanaler, der særligt henvender sig til arbejderklassen.

Fælles for de landsdækkende, regionale og lokale radio- og tv-stationer vil være, at de er forpligtede til at afsætte udstyr, ekspertise og sendetid, så den arbejdende befolkning har mulighed for at komme direkte til orde gennem disse medier.

Samfundet sikrer endvidere, at alle relevante satelitkanaler fra hele verden hentes ned og sendes ud til borgerne gennem et udbygget kabelnet. Prioriteringen og udvalget af disse kanaler vil ske i samråd med de folkelige organisationer.

Borgerskabets nuværende landsdækkende, regionale og lokale dagblade vil blive overdraget til stiftelser, som sikrer, at befolkningen og dens organisationer og institutioner har fri adgang til at udtrykke sig og komme til orde i en informativ og alsidig presse, der afspejler samfundet i hele dets bredde og mangfoldighed. De kulørte ugeblade vil tilsvarende blive overdraget til kulturforeninger, som kan sikre en populær og almendannende kulturformidling med et relevant socialt indhold.

En objektiv og kritisk forbrugerinformation er en forudsætning for, at borgerne kan stå i en kvalificeret valgsituation, når de skal købe ind eller gøre brug af de forskellige serviceydelser i samfundet. De fordummende og resursekrævende reklamer erstattes derfor af en reel information, som udarbejdes af forbrugernes egne organisationer og udsendes i hyppige og populære publikationer eller som notitser i den øvrige presse.

Socialismen vil fremelske en alsidig, kritisk, solidarisk og borende journalistik. Medierne må på den ene side sikre en reel beskrivelse af udviklingen og begivenhederne nationalt og internationalt, hvor solidaritet med de fattige, undertrykte og kæmpende folk står i centrum. På den anden side vil de sammen med de folkelige organisationer komme til at spille en vigtigt rolle i bestræbelserne på at afdække og kritisere bureaukrati, slendrian, inkonsekvenser og uretfærdigheder, så socialismen på denne måde kan forbedres og styrkes. Fri debat og meningsbrydning vil få en særlig plads i løsningen af disse opgaver.

Retten til information indbefatter endvidere, at der findes et netværk af boglader og kiosker, som når ud til alle dele af befolkningen. Særligt vigtigt er det at styrke og modernisere biblioteksvæsnet, så borgerne kan få gratis adgang til danske og udenlandske bøger, aviser og tidsskrifter samt musik, CD-rom og videoer. Ud over de centrale, kommunale og specialiserede biblioteker må der genetableres og nyoprettes et netværk af lokale biblioteker og læsesale i alle lokalområder, hvor befolkningen har nem adgang til de mest nødvendige informationer.

Informationsteknologien og de nye computerbaserede medier vil komme til at spille en vigtig og voksende rolle som formidlere af information i fremtidens samfund. Socialismen vil derfor sikre, at alle borgere har lige adgang til at bruge disse medier. Der vil således blive opstillet en rigelighed af offentligt tilgængelige og helt moderne terminaler på uddannelsessteder, biblioteker og kulturhuse, som bl.a. vil give alle mulighed for at kommunikere over internettet og hente informationer hjem efter eget ønske.

15. Kulturel mangfoldighed

Med overgangen til socialisme vil der ske en gigantisk opblomstring af kultur- og åndsliv, som vil give den arbejdende befolkning en ekstra dimension og rigdom i tilværelsen. Kunst og kultur vil blive bragt ned fra parnasset og ud til folket for at blive en integreret del af hverdagen. Der vil blive sikret en professionel kunst af højeste kvalitet, som alle får adgang til at nyde. Samtidig vil de materielle rammer blive skabt for udviklingen af en bred folkelig amatørbevægelse. Alle vil blive opmuntret til at udvikle deres kreative evner alsidigt. Den kunstneriske frihed vil betyde, at samfundet bliver klædt i en mangfoldighed af former og farver.

Socialismen vil fremelske en folkelig, demokratisk og progressiv kultur og kunst, der bygger på et nationalt grundlag og samtidig inddrager alt værdifuldt fra den internationale kultur. Kulturen og kunsten vil komme til at spille en vigtig rolle ikke blot som en kilde til adspredelse og berigelse i hverdagen, men også som en inspirerende og fornyende kraft, der kan afprøve nye ideer og grænser og sætte gang i nye overvejelser og udviklinger. Den rige danske tradition med satire og samfundsrevsende humor inden for forskellige kunstarter vil derfor også få sin helt nødvendige plads i det socialistiske kultur- og åndsliv.

Alle professionelle kunstnere, som deltager i skabende eller udøvende arbejde, vil blive sikret den sociale tryghed, der er en forudsætning for en høj kvalitet i deres arbejde. De skabende kunstnere vil samtidig få demokratisk indflydelse på deres arbejdes endelige form og anvendelse. Kunstner- og kulturforeninger vil spille en vigtig rolle i udformningen af den socialistiske kultur- og kunstpolitik og dens prioriteringer og bevillinger. De vil desuden få det direkte ansvar for en række forlag, gallerier, museer, koncertsale, studier, radio- og tv-kanaler osv.

Samfundet vil sikre, at der uddannes et stort antal højt kvalificerede kunstinstruktører og skabende og udøvende kunstnere. Der vil derfor ske en udbygning og styrkelse af de nuværende kunst-, musik-, film-, skuespiller-, danse- og balletskoler, ligesom kursusvirksomheden over hele landet vil blive øget.

Teatrene vil få en vigtig rolle i kulturlivet. Nationalteatret vil blive bevaret og styrket, ligesom netværket af landsdels- og egnsteatre vil blive udbygget med statsstøtte overalt i landet.

Musik- og danselivet vil blive opprioriteret. Den nationale opera og ballet vil blive videreudviklet ud fra det nuværende grundlag. De eksisterende symfoniorkestre styrkes og udbygges. Et stort antal koncertsale, spillesteder, kulturhuse og diskoteker samt studier og øverum vil sikre rammerne om musik- og danselivet.

Den plastiske kunst vil blive sikret udfoldelsesmuligheder gennem et statsstøttet netværk af atelierer samt museer og gallerier med permanente og midlertidige udstillinger.

Socialismen vil øjeblikkelig igangsætte et omfattende program for produktion af danske film og tv-programmer, som kan sikre, at danske kunstnere får mulighed for at udtrykke sig inden for denne vigtige kunstart. Staten vil endvidere yde støtte til produktion af danske bøger og oversættelse af den vigtigste udenlandske litteratur.

Museernes rolle som kulturformidlere vil blive udbygget og styrket. En mangfoldighed ikke kun af kunstudstillinger, men også af arkæologiske, kulturhistoriske, lokalhistoriske og videnskabelige udstillinger vil berige befolkningens tilværelse over hele landet.

Kunsten vil i stigende grad blive integreret i hverdagen og vil afspejle sig i arkitektur og gademiljø, på arbejdspladser, institutioner og uddannelsessteder. Socialismen vil således fremelske en arkitektur med former, farver, materialer og konstruktioner, der på samme tid afspejler den danske egenart og den kunstneriske mangfoldighed.

Amatørbevægelsen vil blive anerkendt og opmuntret som en vigtig del af landets kulturelle liv. Samfundet vil derfor skabe de materielle betingelser for, at mennesker over alt i landet og på alle kunstens områder har reel mulighed for individuelt eller kollektivt at udvikle deres skabende og kunstneriske evner. Navnlig de lokale kultur- og beboerhuse vil med alle deres faciliteter få en vigtig rolle som ramme om amatørbevægelsen og som forbindelsesled mellem kultur og lokalbefolkning.

Højskoler, folkeuniversiteter og oplysningsforbund er dybt forankrede i den danske kulturtradition. De spiller en vigtig rolle som formidlere af kunst og kultur og som rammer for kreativ udfoldelse. De vil derfor blive udbygget og styrket under socialismen, så de kan opfylde de voksende kulturelle behov hos en befolkning med stadig større krav til en indholdsrig og aktiv fritid.

16. Aktive fritidsmuligheder for alle

Et af socialismens vigtigste mål er at udvikle alsidige mennesker og personligheder. Hovedsigtet med den nedsættelse af arbejdstiden, som vil finde sted efter revolutionens sejr, er at give den arbejdende befolkning mere fritid og dermed flere muligheder for at udvikle og realisere andre sider af sig selv end de rent produktive færdigheder. Ud over ferie og orlov til nødvendig efteruddannelse vil alle arbejdende derfor også have ret til et halvt års betalt orlov hvert femte år med henblik på at udvikle nye sider af deres personlighed, f.eks. gennem højskoleophold eller rejser.

Socialismen vil i videst mulig omfang sikre, at de samfundsmæssige rammer og de materielle betingelser er til stede, så befolkningen aktivt kan udnytte fritiden i overensstemmelse med hver enkelts interesser og evner. Alle skal have lige ret til at nyde og deltage i de mange kulturelle tilbud, dyrke sin hobby, udvikle sig fysisk gennem idrætsudøvelse og slappe af med forskellige rekreative sysler. Fritidslivet vil blive mangfoldigt og blomstrende under socialismen.

For at skabe de materielle rammer om fritidslivet gennemføres en omfattende udbygning af alle former for fritidsanlæg såsom beboer- og kulturhuse, ungdomshuse, pensionistcentre, klubber, sports- og idrætsanlæg, højskoler og fritidscentre. Socialismen vil endvidere garantere feriehuse og feriecentre med rekreative udfoldelsesmuligheder for hele den arbejdende befolkning.

Sport og idræt vil få en central plads i det socialistiske fritids- og kulturliv. Samfundet vil satse på udviklingen af den brede folkelige idrætsbevægelse, men vil samtidig sikre betingelserne for en eliteidræt på internationalt niveau. Samspillet mellem bredde og top er en vigtig del af idrættens rolle som kulturfaktor. Det sikres samtidig, at der er et bredt udsnit af sports- og idrætsfaciliteter til stede i alle lokalområder.

De lokale kultur- og beboerhuse vil danne ramme om en betydelig del af fritidslivet i lokalområderne. Ud over de mange kulturelle tilbud vil de også skabe de materielle betingelser for, at lokalbefolkningen kan dyrke forskellige former for hobby, f.eks. gennem hobbyværksteder, mørkekamre, systuer, skak- og kortklubber osv.

For at planlægge og styre den samlede fritidspolitik dannes centrale og lokale fritidsråd med repræsentanter for folkemagtsorganer, kultur- og idrætsforeninger, fagforeninger og andre folkelige organisationer. Deres hovedopgave er at sikre et rigeligt udbud af fritidsmuligheder, der svarer til befolkningens behov og interesser.

17. Ungdommen er socialismens fremtid

Socialismen vil fremfor alt blive bygget af de kommende generationer. Hver ny generation ønsker at sætte sit præg på samfundet. Fornyelse og opgør med forældede institutioner, handlemåder og vanetænkning udspringer især af ungdommen. Socialismen vil derfor ikke alene give ungdommen en lang række rettigheder og tilbud, men også reelle muligheder for tidligt at være med til at præge udviklingen. På denne måde vil der blive skabt betingelser, så ungdommen tager socialismen til sig som noget, den selv er med til at skabe og forme, og ikke som noget, den blot passivt har overtaget fra forældrene.

Socialismen vil fra starten sikre ungdommens grundlæggende rettigheder, såsom retten til en tryg opvækst, en alsidig uddannelse, et værdigt arbejde, en aktiv fritid, en ordentlig bolig og reel medbestemmelse i samfundet.

Alle unge vil således have ret til at vælge deres egen uddannelse inden for samfundets generelle prioriteter, og de vil på tilsvarende vis have ret til et arbejde, der svarer til deres uddannelse, evner og interesser. Herudover har de også ret til fritid med leg, sport og kulturelle aktiviteter. Alle unge over 16 år vil endvidere være sikret retten til at flytte hjemmefra og påbegynde en selvstændig tilværelse. For at sikre den enkeltes og især unge børnefamiliers rettigheder bygges det fornødne antal kollegier, boliger og dagsinstitutioner. Unge og især unge forældre vil få tilbud om støtte og rådgivning til at få hold på deres tilværelse og indrette sig på et selvstændigt liv.

De unge vil allerede på et tidligt tidspunkt i deres liv blive opøvet og vænnet til at deltage i den demokratiske proces. Gennem deltagelse i demokratisk valgte elev- og studenterråd vil de få en stigende og reel indflydelse på planlægningen og forløbet af deres uddannelse. De unge vil endvidere have mulighed for at organisere sig i ungdomsforeninger, som i alle henseender varetager deres interesser og giver dem organiseret indflydelse i samfundet. Gennem disse organisationer vil de også overtage det direkte ansvar for planlægningen og organiseringen af en stor del af deres egne fritidsaktiviteter. Og endelig vil nedsættelsen af valgrets- og valgbarhedsalderen betyde, at de unge fra og med 16-års alderen får fuld medansvar for alle samfundets anliggender.

For at samordne alle ungdommens aktiviteter og forsvare dens samlede interesser vil der blive dannet ungdomsråd på forskellige niveauer i samfundet. Disse råd vil udelukkende bestå af repræsentanter for ungdommen og dens organisationer. De vil få indflydelse på alle sager, som vedrører ungdommen under opdragelsen, uddannelsen, på arbejdet, i fritiden og i hjemmet, og vil i dette øjemed arbejde sammen med folkemagtsorganer og andre folkelige organisationer på de tilsvarende niveauer. De vil også få stillet materielle og økonomiske midler til rådighed, så de reelt vil få det overordnede administrative og bevillingsmæssige ansvar for alle aktiviteter, som ledes direkte af ungdommen.

I alle byer og større bydele oprettes der således ungdomshuse, som styres direkte af ungdommen og dens organisationer. Her kan de unge mødes, udfolde sig kreativt, holde fester, indrette diskoteker og afholde andre slags kulturelle aktiviteter. Ungdomsorganisationerne vil endvidere få overdraget ferieboliger, campingpladser og festpladser, hvor de kan arrangere weekendture, sommerlejre, festivaler, friluftskoncerter og andre arrangementer.

For at fremme den internationale forståelse og solidaritet ydes særlig støtte til ungdomsorganisationernes internationale arbejde. Alle unge vil i denne forbindelse få mulighed for at rejse til udlandet og lære andre folkeslag og kulturer at kende. Dette vil ske gennem udvekslingprogrammer med arbejds-, studie- og ferieophold af kortere eller længere varighed og gennem deltagelse på internationale solidaritetslejre. Det vil blive ungdommens fornemme opgave engang for alle at begrave fjendskab, had og krige mellem folkeslag og nationer, der i bund og grund har samme interesser. Ungdommen er socialismens fremtid.

Socialismens økonomiske og sociale grundlag

En blomstrende økonomi og en retfærdig fordeling af goderne er forudsætningen for, at der kan skabes et moderne socialistisk velfærdssamfund.

Den danske økonomi har forlængst nået et stadium, hvor de materielle betingelser er tilvejebragt for et samfund, der kan leve op til befolkningens alsidige behov og krav. De nuværende kapitalistiske ejendomsforhold stiller sig imidlertid i vejen for, at dette kan ske. Et af de første skridt, som den sejrrige socialisme vil foretage sig, er derfor en grundlæggende forandring af ejendomsforholdene i samfundet.

På dette grundlag vil økonomien blive opbygget efter helt nye principper. Kapitalismens konkurrence og produktionsanarki vil blive afløst af en planmæssig, skabende og alsidig udnyttelse af alle landets resurser, som kan sikre den nationale selvstændighed og en omfattende velfærdsfremgang for hele den arbejdende befolkning.

Med ændringen af ejendomsforholdene forandres også klassernes stilling. Arbejderklassen vil fra at være en udbyttet og underkuet klasse blive den førende kraft i samfundet. Småborgerskabet, dvs. de små selvstændige i by og på land, vil blive befriet fra kapitalens åg. Mellemlagene vil blive frigjort fra deres tilknytning til kapitalen og dens statsmagt og vil blive en vigtig samfundsgruppe i folkets tjeneste. Storborgerskabet vil derimod blive frataget sin ejendomsret til produktionsmidlerne og vil dermed blive opløst som klasse i økonomisk forstand.

Det sociale grundlag for socialismen vil således være arbejderklassens forbund med småborgerskabet og mellemlagene.

1. Kun arbejderklassen kan gøre op med kapitalen

Arbejderklassen er samfundets største klasse. Den er den eneste klasse, der vokser. Arbejderklassen skaber tillige langt den største del af værdierne i samfundet. På grund af sin størrelse og sin placering i produktionen har arbejderklassen som den eneste magt til at gøre op med kapitalen. Herved befrier den ikke blot sig selv, men også de andre klasser og lag, som lider under kapitalens åg.

Når arbejderklassen tager magten, river den langt den største del af værdierne ud af kapitalens kontrol. Dette betyder, at økonomien for første gang kan planlægges med henblik på at skabe større velfærd for hele befolkningen – og ikke kun for et lille fåtal. Under socialismen stilles teknologien og maskinerne i menneskets tjeneste, ikke i profittens, som det sker i dag.

For arbejderklassen betyder dette på alle områder en revolution. Fremfor alt frigøres den fra udbytningen. Den får nu selv rådighed over frugterne af sit arbejde og skal ikke længere arbejde mere end halvdelen af tiden gratis for en kapitalist.

2. Kapitalens magt brydes

Efter overtagelsen af den politiske magt i samfundet er den vigtigste forudsætning for en fremgangsrig socialistisk opbygning, at kapitalens økonomiske magt brydes Dette sker i første omgang ved, at den nye socialistiske stats overtager og udøver kontrol med de vigtigste dele af økonomien. Herved rodfæster arbejderklassen sin magt samtidig med, at de små selvstændige erhvervsdrivendes stilling lettes betydeligt.

2a. Nationaliseringer

Umiddelbart efter den socialistiske magtovertagelse gennemføres enrække nationaliseringer og eksproprieringer af kapitalens vigtigste økonomiske bastioner:

I produktionsleddet vil alle samfundsmæssigt afgørende sektorer i økonomien blive nationaliseret. Det gælder undergrunden, råstoffer og råstofudvinding, energiforsyning, transports- og kommunikationsvirksomhed, herunder telekommunikation, postvæsen, havne, lufthavne m.v.

Nøglesektorer i industrien samt monopoler og større kapitalistiske virksomheer eksproprieres ligeledes.

Der vil også finde ekspropriering sted af al jorden i byzone, samt af boligspekulanternes ejendomme. Dette berører ikke den del af befolkningen, der blot ejer det hus, de selv bor i. Men jorden kan herefter ikke handles.

Hele finanssektoren, dvs. banker, kreditforeninger, forsikringsselskaber m.v., nationaliseres umiddelbart.

Med hensyn til pensionsfondene vil de hundredvis af milliarder, der i dag ligger i disse, komme til udbetaling, efterhånden som folk går på pension. Indtil da vil pengene blive forvaltet af den socialistiske stat og fungere som kapitaltilførsel til den socialistiske opbygning af landet.

Der vil blive gennemført et øjeblikkeligt stop for alle ukontrollerede kapitalbevægelser ud og ind af landet. Dette betyder, at det ikke længere vil være muligt for danske kapitalister at flytte flere af deres værdier til udlandet.

Udenlandsk kapital i Danmark vil som hovedregel blive nationaliseret. Da værdierne er skabt af danske arbejdere, ydes der ikke erstatning. For at sikre den fortsatte samhandel med de lande, hvor kapitalen stammer fra, kan der dog blive tale om at forhandle »clearingsaftaler«, hvorved de værdier, der eksproprieres i Danmark, kompenseres med de værdier, som danske monopoler tilsvarende har i de pågældende lande.

2b. Umiddelbar lettelse for de små selvstændige erhvervsdrivende

I forbindelse med den socialistiske magtovertagelse vil ingen blive frataget værdier, som er frugten af deres eget arbejde. Alle små selvstændige erhvervsdrivende – dvs. landmænd, fiskere, håndværkere, handlende og andre, som arbejder for egen regning – vil ikke blive berørt af nationaliseringerne. Det samme vil som hovedregel gælde alle små erhvervsdrivende med op til fem ansatte. Dette tal vil dog i praksis variere fra sektor til sektor og kan være højere i meget arbejdsintensive og kapitalfattige sektorer.

I disse småvirksomheder har mange af de ansatte arbejdere nær tilknytning til småborgerskabet, hvad der påvirker deres klassebevidsthed. Hvis nogle af disse arbejdere i den første fase af socialismen ikke umiddelbart selv ønsker ansættelse i den statslige sektor, vil det via aftaler med fagforeningerne blive sikret, at de får løn og arbejdsvilkår på lige fod med resten af arbejderklassen. Den fuldt udbyggede socialisme vil helt have afskaffet retten til at udbytte andre mennesker. Målet er derfor, at disse arbejdere allerede i socialismens første fase efterhånden overgår til at være ansat af den socialistiske stat, hvorfra de evt. kan »udlånes« til den private sektor, f.eks. gennem etablering af en slags statslig »arbejdsformidling«.

Den store gruppe af små selvstændige, der ikke berøres af nationaliseringerne, vil for det meste have direkte fordel af revolutionen. Under kapitalismen arbejder de som regel hårdt og bliver alligevel tynget og ruineret af finanskapitalens renteåger. Under socialismen medfører nationaliseringen af finanssektoren, at de umiddelbart slipper for den utålelige rentebyrde.

De små selvstændige inden for fremstillingssektoren sikres afsætning af deres varer til den socialistiske stat til faste priser. I et vist omfang kan de samtidig afsætte deres varer direkte på markedet, idet staten forbeholder sig ret til at fastsætte maksimalpriser for bestemte varegrupper. Dette gælder små selvstændige såvel i byerne som på landet og i fiskeriet. Et særligt forhold er de titusindvis af små underleverandører, der har leveringskontrakter med monopoler, der nationaliseres af den socialistiske stat. Disse sikres også fast afsætning af deres produktion til faste priser. Inden for servicefagene vil de små selvstændige som hovedregel kunne sælge deres ydelser direkte på markedet til markedsprisen.

2c. Landmændene befries for gældsslaveriet

Revolutionen gennemfører øjeblikkelig stop for jordspekulation, samt forbud mod salg af jord. Gennem nationaliseringen af finanssektoren sikres der et umiddelbart stop for landmændenes ågerbetalinger til banker og kreditforeninger. For de små landmænd vil det betyde en fuldstændig eftergivelse al gæld. For mellemstore landmænd, der har et forholdsvis stort produktionsapparat, vil gælden overgå til at være en statslig prioritet i produktionsapparatet. Men lånet vil fremover være rentefrit.

Godser og egentlige industrielle landbrug eksproprieres og omlægges til moderne statsbrug. De landbrugsmedhjælpere, der er ansat i landbruget, sikres arbejde på statsbrugene. Små og mellemstore landmænd, som ikke har nogle ansatte, vil ikke blive berørt af eksproprieringerne.

De andelsselskaber, som landmændene selv har etableret som kooperative foretagender, fortsætter som tidligere, men inddrages naturligvis i den økonomiske planlægning. Dette gælder dog ikke de store slagterier, mejerier, grovvareselskaber, sukkerfabrikker m.v., som i dag er monopoler. Disse nationaliseres umiddelbart. Landmændene ydes erstatning for de andele, som de har i disse monopoler.

3. Opbygningen af den socialistiske økonomi

De økonomiske målsætninger i det socialistiske samfund er selvsagt nært forbundet med samfundets målsætninger som sådan. Udgangspunktet for opbygningen af økonomien er derfor:

* Sikring af den nationale uafhængighed.

* En stigende velstand, der kan sikre stadig større velfærd for arbejderklassen og den arbejdende befolkning.

* Lige rettigheder for alle i samfundet. Dette indbefatter alles ret til et kvalificeret arbejde og lige adgang til kollektive goder, uanset hvor man bor i landet.

* Stadig bedre sameksistens med naturen.

Ud fra disse målsætninger lægges der i opbygningen af økonomien stor vægt på:

* Systematisk genopbygning af landets industrielle basis.

* Overvindelse af den økonomiske og erhvervsmæssige skævvridning af landet, som har ført til dannelse af store udkantsområder og arbejdsløshedsøer.

* Omlægning af al produktion, så der tages videst mulig hensyn til miljø og resurseforbrug.

Disse målsætninger kan umiddelbart udmøntes i planlægningen i den statslige sektor, som er langt den største og vigtigste sektor. I økonomiens øvrige sektorer – den statskapitalistiske, den kooperative og den private – vil den økonomiske planlægning hovedsagelig ske indirekte via aftaler, låne- og afgiftspolitik m.v.

3a. Genopbygning af den industrielle basis

Store dele af dansk industri er over en lang periode blevet reduceret til at være nicheproduktion eller underleverandør til store udenlandske monopoler. Socialismen vil påbegynde det store arbejde med at genoprette den industrielle basis i produktionen.

Først og fremmest må der sikres en alsidig og harmonisk udvikling af industrien, således at de enkelte sektorer er i indbyrdes balance. Dette gælder ikke mindst forholdet mellem maskinbygnings- og forbrugsvareindustrien, eftersom produktion af maskiner til industrien er forudsætningen for morgendagens forbrug.

Den danske sværindustri er gennem årtier blevet undergravet. Dette skyldes ikke kun manglen på råstoffer, men også finanskapitalens snævre profitinteresser og nationale udsalgspolitik. På trods af det objektive problem med råstofknaphed vil socialismen muliggøre en betydelig udvikling af denne vigtige del af industrien. Danmark vil dog næppe blive helt selvforsynende med materiel til opbygning af produktionsapparatet. Det vil derfor blive sikret, at den nødvendige import af maskiner og komponenter til produktionsformål fordeles på flere lande, så den nationale selvstændighed ikke bringes i fare ved overdreven afhængighed af forsyninger fra et enkelt land.

Danmarks vigtigste råstof er dets højtuddannede arbejderklasse. Socialismen vil tage sit udgangspunkt i denne vigtigste resurse, hvis evner og uddannelse går til spilde under kapitalismen.

Under socialismen vil befolkningens høje uddannelsesniveau komme til sin fulde ret. Der vil blive lagt særlig vægt på at udvikle de højteknologiske sektorer samt på forskning og udvikling af sektorer, hvor Danmark som socialistisk land har mulighed for at gå forrest. Det kan være inden for medicin, medicinalteknologi, miljøteknologi, miljørigtige byggematerialer, fødevareforarbejdning, landbrugsmaskiner osv.

En afgørende forudsætning for denne udvikling er en styrkelse af forskningen og opfindervirksomheden på alle niveauer, samt en hurtig anvendelse af forskningens resultater. Der etableres i dette øjemed forsknings- eller vidensbanker i alle regioner af landet, samt branchevis. Al form for patenthemmelighed afskaffes umiddelbart indenlands, således at den teknologiske udvikling kan forløbe uden forsinkelse. Virksomheder, der ikke umiddelbart stiller deres viden til rådighed for andre, vil kunne straffes med en lavere afregning for deres produkter. Den socialistiske stat vil endvidere sikre, at der etableres det nødvendige forskningssamarbejde på internationalt plan.

3b. Etablering af en statskapitalistisk sektor

Der vil være områder af industrien, især i den højteknologiske del, hvor udenlandsk kapital er nødvendig for at kunne fortsætte forskning, udvikling og produktion på et tilstrækkeligt højt niveau. Dette gælder f.eks. inden for elektronik, telekommunikation, informationsteknologi, datateknologi og bioteknologi.

Inden for disse områder overtager staten umiddelbart ejendomsretten til produktion og produktionsmidler, hvorefter den indgår patent-, leasing- eller koncessionsaftaler, hvor den udenlandske kapital tillades en vis profit mod at bidrage med højteknologi. Aftalerne definerer nøje produktionens formål og betingelser. Det vil således ikke blive tilladt, at den udenlandske kapital ansætter lønarbejdere. I stedet ansættes arbejderne af den socialistiske stat, hvorefter de »udlånes« til de udenlandske virksomheder.

3c. En energipolitik baseret på miljøbevidsthed og selvforsyning

Der påbegyndes straks en systematisk omlægning af produktionen i alle led for at mindske forureningen og spare på energien. Giftige materialer vil således blive erstattet med ufarlige, ligesom der vil blive forsket i energibesparende produktionsformer og i genbrug af råstoffer. Virksomheder, der udvikler miljømæssige forbedringer af produktionen, belønnes med forhøjet bonus.

Der vil endvidere ske en kraftig udvidelse af forskningen i vedvarende energikilder såsom vind-, sol-, bølge- og bioenergi m.v. Der tages initiativer til at reducere energiforbruget ved rumopvarmning og transport. Sidstnævnte vil bl.a. ske gennem kollektiv trafik og den reduktion i godstransporten, som planøkonomien muliggør.

Olie- og naturgasudvindingen fra Nordsøen er i de senere år blevet udviklet i betydelig grad. Hele dette område nationaliseres umiddelbart, og der udarbejdes en langsigtet plan for udvindingshastigheden.

På trods af disse tiltag vil der fortsat være brug for at importere energi fra udlandet. Det sikres i den forbindelse, at importen fordeles på forskellige lande, så det socialistiske Danmark ikke bliver afhængigt af et enkelt land og dermed sårbar for politisk pression.

3d. Overvindelse af den geografiske skævvridning af landet

Efter socialismens sejr vil der umiddelbart blive påbegyndt en omfattende genetablering af udkantsområder, som er blevet affolket og tappet for økonomiske resurser under kapitalismen. Dette gælder områder som f.eks. Nordjylland, Lolland-Falster samt København.

Først og fremmest betyder dette genetablering af arbejdspladserne i disse områder. Dette vil dels ske på grundlag af lokalproduktion af fødevarer og andre dagligvarer, der ikke kræver en specialiseret produktion, og dels gennem etablering af helt nye industrivirksomheder. På samme måde vil en omlægning af landbruget til økologisk drift betyde flere arbejdspladser på landet.

Desuden sikres et ligeligt serviceniveau i alle dele af landet med hensyn til hospitaler, dagsinstitutioner, uddannelsesmuligheder, kollektiv trafiknet, kultur, service, indkøb m.v.

3e. Økonomisk tryghed for de små selvstændige i byerne

Af de 60 pct. af al erhvervsvirksomhed, der ikke berøres af nationaliseringerne, er en stor del placeret i servicesektoren. Det gælder f.eks. frisører, vinduespudsere, grillbarer o.lign. Disse kan fortsætte med at sælge deres serviceydelser på markedet som før. De vil samtidig blive opfordret til at etablere sig i produktionskooperativer, hvor dette er muligt. Staten animerer til dannelse af kooperativer med økonomisk ansporing, f.eks. gennem tilbud om billigere lån.

3f. Et moderne økologisk landbrug

Under socialismen vil de små og mellemstore landmænd kunne fortsætte deres egen bedrift. Men samtidig opfordres landmændene til at etablere sig i andelsbrug, hvor de kan arbejde mere rationelt og samtidig komme ensomheden på landet til livs. Denne udvikling animeres af staten gennem lånepolitikken, men vil altid ske ad frivillighedens vej.

Af hensyn til miljøet og folkesundheden vil socialismen iværksætte en omlægning af landbruget til økologisk drift. Dette vil ske over en årrække, så forskning og anvendelse af den nyeste teknologi sikrer, at produktionsniveauet fastholdes.

Der vil dog omgående blive gennemført et forbud mod de farligste sprøjtegifte samt plansprøjtning. Den øvrige omlægning styres primært igennem statens pris- og afgiftspolitik på sprøjtemidler og gødning samt gennem afregningspriserne for økologiske fødevarer. Endvidere etableres der en omfattende statslig landbrugskonsulenttjeneste, der kan benyttes frit af alle landmænd og vejlede dem i forbindelse med omlægningen.

4. Den socialistiske stats finanser

Den socialistiske stat er en helt ny stat, som ikke automatisk kan påtage sig noget ansvar for den gamle kapitalistiske stats forpligtelser.

Den gamle kapitalistiske stats gæld til udlandet eksproprieres. Den gamle stats indenlandske gæld er i høj grad tegnet som statsobligationer, der oftest er et objekt for skattetænkning. Hvor statsobligationerne ejes af virksomheder, der eksproprieres, slettes de. Hvor statsobligationerne derimod er købt af privatpersoner, overgår de til egentlige spareordninger.

Den danske arbejderklasse producerer enorme værdier, og det danske samfund er et ekstremt rigt samfund. Hvis den samlede nationalformue i Danmark var ligeligt fordelt, ville hver familie på fire personer eje 1,75 mill. kroner. Langt hovedparten af værdierne skabes af arbejderklassen. Grundlaget for den nye socialistiske stat er netop disse værdier, som tidligere blev skummet af kapitalisterne, men som nu i stedet tilflyder den socialistiske stat via indtægter fra bl.a. den store statslige industrisektor. På dette grundlag vil socialismen kunne udvikle velfærdsniveauet i Danmark til et langt højere niveau, end det er sket selv i kapitalismens glansperiode.

Derudover finansierer den socialistiske stat sin virksomhed igennem skatteindtægter. Der vi således ske en beskatning af små selvstændige erhvervsdrivende, kooperative virksomheder samt udenlandsk kapital i den statskapitalistiske sektor. Med hensyn til personlig indkomst vil der være tale om en progressiv beskatning med en meget høj bundgrænse, så kun de høje indkomster rammes.

Arbejdere og andre lønmodtagere skal ikke mere betale egentlig skat. De vil derimod på linje med alle andre i samfundet skulle yde et særligt velfærdsbidrag som en fast procentdel af lønnen. Dette velfærdsbidrag vil være langt lavere end den skatteflåning af almindelige indkomster, som kendes under kapitalismen. Velfærdsbidraget vil ikke gå til staten som sådan, men til særlige statslige fonde, der direkte finansierer social sikring, sundhedsvæsen, uddannelsessystem og andre kollektive goder. Disse fonde vil også få overført midler fra de øvrige statsfinanser. Velfærdsbidragene har primært en opdragende funktion. De bidrager til at erindre befolkningen og især de nye generationer om, at socialismens resultater med hensyn til velfærd og social tryghed ikke er naturgivne, men skabt gennem arbejde og kamp. Samtidig skaber de gennemsigtighed omkring indtægter og udgifter inden for dette vigtige felt.

Under socialismen er det endelig vigtigt at sikre en opsparing i samfundet. Derfor etableres der en statslig bank, hvor der ved hjælp af rentens niveau skabes incitament til, at befolkningen sparer op.

5. Den socialistiske planøkonomi

Socialismen sikrer et demokrati og en reel indflydelse på vigtige beslutningsprocesser for den arbejdende befolkning, som aldrig er set tilsvarende under noget tidligere samfundssystem. Hovednøglen til dette er nationaliseringen af kapitalens kerneområder og etableringen af den socialistiske planøkonomi.

I alle led, centralt som lokalt, gøres der brug af en moderne produktionsplanlæging. Det vil sige, at der hele tiden vil ske en glidende planlægning, hvor både kort- og langsigtede planer løbende justeres i takt med ny viden, informationer, teknologiske fremskridt osv.

De overordnede rammer for økonomiens udvikling på nationalt plan på kort sigt (1 år) og lang sigt lægges i den centrale plan. Udgangspunktet er befolkningens behov og samfundets udviklingsmuligheder. Denne plan lægges ud til diskussion og kritik på alle niveauer. På baggrund af kommentarerne fra fabrikker, brancheråd osv. bearbejdes den og vedtages slutteligt af landets nationalforsamling.

En vigtig del af den centrale plan er prioriteringen af de enkelte industrisektorer indbyrdes. Dette reguleres bl.a. ved hjælp af fastsættelse af de interne priser sektorerne imellem, etablering af bonusordninger i særlige vigtige sektorer m.v.

På baggrund af den nationale plan for økonomien udarbejdes de lokale planer på alle niveauer, dvs. på amtsplan, byplan, virksomhedsplan osv. Princippet er, at mest muligt af den konkrete planlægning lægges ud til decentral, lokal beslutning. Det er dog en betingelse, at det sker inden for den fælles nationale ramme.

Den konkrete ledelse af lokal byplanlægning, etablering af byerne, veje osv. ligger hos kommunen. Den konkrete planlægning af lokal produktion, forarbejdning af fødevarer osv. sker også lokalt, f.eks. i amtet. Forudsætningen er, at den nationale plans rammer overholdes, så regionerne ikke udvikler sig skævt, idet dette ville være et brud på princippet om lige rettigheder for alle.

Den del af nationaløkonomien, som stadig er privatsektor og dermed fungerer på markedsvilkår, inddrages så vidt muligt også i planlægningen. Staten kan her påvirke og regulere via sin pris- og lånepolitik.

Som generelt princip indfører socialismen et statskontrolleret marked uden en fri prisdannelse. Dette gælder således i den interne distribution af varer og råvarer mellem de enkelte fabrikker i den statslige sektor.

På forbrugsmarkedet vil der heller ikke være en fri prisdannelse for de vigtigste varegrupper. Priserne på de vigtigste varer fastsættes ud fra politiske kriterier. Almindelige dagligvarer er billige, deciderede luxusvarer er dyre. Men i den første lange periode af socialismen vil der også være et stærkt element af frit marked Dele af den private sektor – især forbrugsvare- og servicesektoren – kan fortsat sælge frit på markedet. Men idet nøglesektorerne er statskontrollerede og de vigtigste varegrupper kommer fra den statslige sektor, vil det være muligt for den socialistiske stat i stor udstrækning at sætte prisniveauet, dvs. den maximale pris på de vigtigste varer.

Målet med den socialistiske planøkonomi er at sikre en stadig bedre dækning af befolkningens ønsker og behov. I det moderne socialistiske velfærdssamfund anerkendes befolkningens varierede individuelle smag med hensyn til tøj o.lign. og søges dækket.

I det omfang der finder en vis form for fri prisdannelse sted i det yderste led af forbrugsgodemarkedet, vil dette bidrage til at afsløre forbrugernes præferencer. Derudover gennemføres løbende forbrugerundersøgelser med det formål at afdække forbrugernes ønsker. Det er også vigtigt at afdække behov, som ikke er kendte og derfor ikke opfyldes. Her spiller en aktiv forbrugerbevægelse og et aktivt forbrugerdemokrati en stor rolle.

6. Kontrol med udenrigshandlen

Det er vigtigt for den socialistiske stat at tilrettelægge en udenrigshandel, der sikrer det bredest mulige internationale samarbejde. Herigennem styrkes den nationale uafhængighed, hvilket er specielt vigtigt for et lille land som Danmark. Via etablering af handelsaftaler med flest mulige lande sikres en alsidig fordeling af import og export. For at gøre dette muligt må der etableres kontrol med udenrigshandlen fra den socialistiske stats side. Fremfor alt er det vigtigt, at der hele tiden er kontrol med gældsstiftelsen i udlandet. Derfor skal virksomhederne have tilladelse af staten, før de må stifte gæld i forbindelse med import.

Med den moderne computerteknik er det muligt at sikre statslig kontrol med udenrigshandlen, selv om registrering af vareoverførslen først sker efterfølgende. Det betyder således, at de enkelte virksomheder kan eksportere direkte. Dette er vigtigt af hensyn til deres mulighed for at konkurrere på det kapitalistiske verdensmarked.

Den udenlandske kapital, der arbejder i Danmark på grundlag af koncessionsaftaler med den socialistiske stat, vil ikke være underlagt handelsrestriktioner.

Det socialistiske Danmarks internationale placering

Danmark vil som et lille socialistisk land have et stort behov for internationalt samarbejde og samhandel. Det vil derfor føre en aktiv international politik, som bygger på socialistiske principper og tager hensyn til landets geografiske og politiske placering internationalt. Denne politik vil videreføre og udvikle det danske folks traditioner for uafhængighed, selvstændighed, demokrati, humanisme og respekt for menneskerettigheder.

Det vil være en hovedopgave at sikre landet reel politisk, militær og økonomisk uafhængighed, fuldstændig suverænitet og de maksimale muligheder for en selvstændig, progressiv social og økonomisk udvikling.

Hvis det ikke som følge af folkets kamp er sket forinden, vil det socialistiske Danmark trække sig ud af alle imperialistiske økonomiske og militære alliancer som EU, NATO og Vestunionen. Det vil overholde alle internationale forpligtelser og aftaler, som ikke krænker dansk national suverænitet eller skader andre folk. Og det vil aktivt virke for indgåelsen af alle typer internationale aftaler af demokratisk og humanistisk karakter, der bidrager til at løse globale eller regionale problemstillinger og til at sikre fred, venskabeligt samarbejde og videnskabelig, kulturel og sportslig udveksling mellem folkene.

Det socialistiske Danmark vil blive forsvaret af sin folkemagt. Det vil ikke tillade atomvåben på dansk jord og vil heller ikke tillade fremmede militærbaser af nogen art på sit territorium. Ingen del af dets territorium vil kunne benyttes som udgangspunkt for angreb på andre nationer.

Det socialistiske Danmark vil føre en politik for fredelig sameksistens mellem lande med forskellige samfundssystemer og vil arbejde for generel nedrustning, for forbud mod og tilintetgørelse af alle atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben og for et alliancefrit og atomvåbenfrit Norden.

Det socialistiske Danmark vil anderkende den grønlandske og færøske nations ret til fuld selvbestemmelse, indbefattet retten til løsrivelse fra det nuværende rigsfællesskab. Retten til undergrunden og alle andre nationale resurser tilhører ubeskåret det færøske og grønlandske folk.

Det garanterer alle nationale mindretal, herunder det tyske, fulde nationale rettigheder i overensstemmelse med internationale og andre indgåede aftaler. Det vil i samme ånd støtte det danske mindretals rettigheder i Tyskland.

Danmarks grænser ligger fast, og et socialistisk Danmark vil ikke rejse krav om revision af landegrænser.

Danmark vil være et fuldgyldigt medlem af De Forenede Nationer. Det vil arbejde for at demokratisere og styrke denne verdensorganisation som et centralt redskab for internationalt samarbejde. Den danske politik vil bygge på respekten for det enkelte lands frihed og suverænitet, på ligeberettigelse mellem nationerne og en politik, der former FN som forum for fred og sikkerhed i verden. Samtidig vil den imødegå alle forsøg på at gøre det til et redskab for enkelte stormagters eller magtgruppers interesser.

Det socialistiske Danmark vil understøtte alle undertrykte folks og nationers kamp mod imperialisme og neokolonialisme, for uafhængighed og sociale fremskridt.

I overensstemmelse med sine økonomiske muligheder vil det yde hjælp og bistand til udviklingslande til gavn for deres økonomiske, sociale og uafhængige udvikling.

Det vil i forhold til andre socialistiske lande føre en linje for venskab, solidaritet og aktivt samarbejde, som bygger på fuld gensidig respekt og selvstændighed.

Det socialistiske Danmark vil udbygge de historiske bånd til de nordiske lande på det økonomiske, kulturelle og politiske plan. Det vil stå for en fortsættelse og udvikling af det aktive nordiske samarbejde.

Det vil føre en politik for venskabeligt samarbejde og godt naboskab med alle øvrige nabolande og deltager som et selvstændigt land i samarbejde og fællesprojekter af gensidig interesse og til fælles fordel på regionalt og europæisk plan.

Indledning: Danmark ved en historisk skillevej

Tilbage til Online-Bibliotektet/Socialisme og demokrati
Søg på DKP/ML's sider  * Bestil bøger eller pjecer
Tilbage til DKP/ML's hovedside: www.dkp-ml.dk