Efter sammenbruddet i Øst stod arbejderklassen og folkene i en meget vanskelig situation. Overalt optrappede imperialismen sin offensiv mod de hårdt tilkæmpede sociale og demokratiske rettigheder. Den grundlæggende modsætning mellem arbejde og kapital blev yderligere skærpet. I Danmark og andre vestlige lande kom det såkaldte "velfærdssamfund" under voldsomt pres. Mopolkapitalismen trådte frem i sin nøgne form og afslørede endnu engang, at kampen for maksimalprofit kommer før ethvert menneskeligt og socialt hensyn.
Hele denne komplicerede situation gjorde det samtidig til en pligt for kommunisterne at finde veje til forening af de splittede kræfter. Hver for sig kunne de ikke magte de opgaver, som livet stillede. Samling i et stærkt kommunistisk parti var derfor det bedste svar, som kommunisterne kunne give på den forstærkede imperialistiske hetz.
På partiets 7. kongres i foråret 1997 kunne man konstatere, at processen med visse lokale undtagelser gik i tomgang. De hidtidige forslag og initiativer har ikke formået at overvinde den skepsis og tilbageholdenhed, som stadig findes hos nogen mod kommunistisk samling. Men hvis kommunisterne fortsat handler hver for sig, vil de ikke kunne opfylde deres forpligtelser over for den danske arbejderklasse og det danske folk, der forventer, at kommunisterne om nogen kan skabe enhed i kampen mod monopolernes offensiv. Kommunistisk enhed er det første skridt i denne retning.
30 kr - Copyright Forlaget Arbejderen 1997