Verden kan også kæmpe og sejre

af Fidel Castro Ruz

Denne tale blev holdt af Cubas statschef Fidel Castro i Geneve den 14. maj 1998
i anledning af verdenssundshedsorganisationen WHO’s 50-årsdag.

Excellencer, repræsentanter for WHO, ærede delegationer

Hæder til WHO, som sammen med UNICEF har hjulpet med at redde hundrede millioner af børns og millioner af mødres liv; og som afhjalp andre millioner af menneskes lidelser og reddede dem fra døden. Sammen med FAO, UNDP, UNCTAD, PMA, FN’s befolkningsprogram, UNESCO og andre – som bliver bekæmpet af dem, som ønsker at fjerne de noble ideer fra jordens overflade, som inspirerede grundlæggelsen af de Forenede Nationer – har disse to organisationer på afgørende vis bidraget til at skabe en universel bevidsthed om de alvorlige problemer i nutidens verden og de store udfordringer, som vi står overfor.

Når verdensøkonomien ifølge anerkendte eksperter voksede seks gange og produktionen af varer og ydelser steg fra under 5 trillioner til 29 trillioner dollars mellem 1950 og 1997, hvorfor dør der så hvert år 12 millioner børn under 5 år, dvs. 33 tusinde om dagen, som for det store flertals vedkommende kunne reddes? Intet sted i verden, i intet folkemord, i ingen krig dræbes så mange mennesker i minuttet, i timen og om dagen som dem, der dræbes af sult og fattigdom på vor planet 53 år efter grundlæggelsen af FN.

De børn, som dør, og som kunne reddes, er næsten 100 pct. fattige. Og hvorfor bliver 500 tusinde af dem, som overlever, årligt blinde på grund af mangel på et vitamin, som koster mindre end en pakke cigaretter om året? Hvorfor er 200 mio. under fem år underernærede? Hvorfor går 110 mio. ikke i grundskolen og 275 mio. ikke i mellemskolen? Hvorfor prostitueres 2 mio. småpiger hvert år?

Hvorfor lever 1.300 mio. mennesker i absolut fattigdom i denne verden, som nu næsten producerer 30 trillioner dollars om året i varer og ydelser? Hvorfor får de under en dollar om dagen per person, når der er folk, som får over en million dollars om dagen? Hvorfor mangler 800 mio. de mest basale sundhedsydelser? Hvorfor dør 17 mio. af de 50 mio. børn og voksne, som årligt dør i verden, dvs. 50 tusinde om dagen, af smitsomme sygdomme, som næsten alle kunne helbredes eller, endnu bedre, forbygges i tide med en udgift, som ofte ikke overstiger en dollar per person?

Hvad er prisen på et menneskeliv? Hvor meget koster den uretfærdige og uudholdelige økonomiske verdensorden menneskeheden?

585 tusinde kvinder døde i 1996 under graviditet eller fødsel; 99 pct. af dem i den tredje verden; 70 tusind som følge af abort under usle betingelser, heraf 69 tusinde i Latinamerika, Afrika og Asien.

Ud over den afgrundsdybe forskel i livskvalitet lever menneskene i de rige lande i gennemsnit 12 år længere end i de fattige lande. I visse lande er forskellen mellem de rigeste og de fattigste 20-35 år.

Det er meget trist at tænke på, at alene med hensyn til mødre og børn – og trods indsatsen fra WHO og UNICEF – så døde i de sidste 50 år på grund af manglende lægehjælp 600 mio. børn og 25 mio. kvinder, som kunne være reddet. Det ville kræve en mere rationel og retfærdig verden. I den samme efterkrigstid blev der investeret 30 trillioner dollars i militærudgifter. Ifølge FN ville prisen for, at alle fik adgang til grundlæggende sundhedsydelser, være 25 milliarder dollars om året, dvs. 3 pct. af de 800 milliarder dolalrs, som for tiden bruges på militære formål. Og så er der ikke længere koldkrig.

Handlen med våben, som bruges til at myrde, stopper ikke. Og medicinen, som burde bruges til at redde liv, sælges dyrere og dyrere. Medicinalmarkedet voksede i 1995 til 280 milliarder dollars. De udviklede lande, som har 14,6 pct. af verdens befolkning, dvs. 824 mio. indbyggere, forbruger 82 pct. af medicinen. Resten af verden, 4.815 millioner, forbruger kun 18 pct. Priserne er virkeligt utilgængelige for den tredje verden, hvor kun de privilegerede kan forbruge medicinen. De transnationale selskabers kontrol med patenter og markeder gør det muligt for dem at hæve disse priser til over ti gange deres produktionsomkostninger. Nogle antibiotika af nyeste generation har på markedet en pris, som er 50 gange højere end omkostningerne.

Men menneskeheden vokser fortsat. Vi er nu næsten 6 milliarder. Vi vokser i et tempo på 80 mio. om året. Den første milliard tog to millioner år; den næste milliard 100 år, og den seneste 11 år. Om 50 år vil der være 4 milliarder nye beboere på kloden.

Gamle sygdomme er dukket igen op. Og andre nye opstår: AIDS, Ebola, Hantavirus, Encefalopatia Espongiforme Bovina. Over 30 ifølge eksperterne. Enten udrydder vi AIDS, eller også udsletter AIDS mange lande i den tredje verden. Ingen fattig syg kan betale 10.000 dollars per person om året. Det er prisen på den nuværende behandling, som – selv om den forlænger livet – ikke helbreder sygdommen.

Klimaet ændrer sig, havene og atmosfæren opvarmes, luften og vandet forurenes, jorden eroderes, ørknerne vokser, skovene forsvinder, vandet bliver en mangelvare. Hvem vil redde vor art? De blinde og ukontrolable markedslove? Den nyliberale globalisering? En økonomi, der vokser af sig selv og for sig selv som en kræftsvulst, der fortærer mennesket og ødelægger naturen? Dette kan ikke være vejen. Eller også vil det kun være det i en meget kort historisk periode.

Mod denne virkelighed kæmper WHO heroisk. Og den har ydermere grund til at være optimistisk.

Som cubaner og revolutionær deler jeg dens optimisme. Cuba – med en børnedødelighed på 7,2 promille af de levende fødte inden for det første leveår; en læge per 176 indbyggere, det højeste tal i verden, og en forventet levealder på over 75 år – opfyldte allerede i 1983 »Sundhedsprogrammet for alle i år 2000«. Til trods for den brutale blokade, som det har lidt under i næsten 40 år. Til trods for at være et land i den tredje verden. Forsøget på at udøve folkemord mod vort folk fik os til at mangedoble vore kræfter og vilje til at overleve. Verden kan også kæmpe og sejre!

Mange tak.

Tilbage til Online-Biblioteket/CUBA

Tilbage til DKP/ML's hovedside: www.dkp-ml.dk