USA på kant med menneskeretten

[DKP/ML Hovedsiden] * [Artikel-oversigt/Cuba] * [Søg]

USA på kant med menneskeretten

af Ron Ridenour

En sammenligning af hvordan Cuba og USA optræder i forhold til FN-organer og andre organisationer, der undersøger menneskerettighedernes situation

Hvert år rejser USA en resolution, der fordømmer Cuba for overtrædelse af menneskerettighederne - særligt i forhold til den politiske opposition som er venligt sindet over for USA's økonomiske- og politiske interesser.

FN's Menneskerettighedsorganisation (UNHRC) har lavet høringer angående de seneste anklager (1). I denne artikel - og i den følgende (og sidste) artikel i denne serie -sammenligner jeg de optegnelser over brud på menneskerettighederne som findes hos tre internationalt anerkendte autoriteter: FN's Komite imod tortur, Amnesty International og Human Rights Watch.

Handler også om retten til mad og bolig

Med hensyn til definitioner, så er menneskerettigheder i henhold til latinsk og fransk forståelse en lov som omfatter retten til liv, til mad og husly. Socialistisk lov - siden den sovjetiske, den kinesiske og den cubanske revolution - har udvidet retten til liv til også at omfatte arbejde, gratis uddannelse og sundhedsvæsen.

Civile friheder (eller rettigheder) hænger sammen med angel-saxisk lovbeskyttet politisk og individuel ret til ytring og sammenslutning. I disse artikler er retten til liv ikke omfattet og "overtrædelse af menneskerettighederne" forstås kun i sammenhæng med myndighedernes behandling af arrestanter og fængslede.

FN's Konvention mod tortur og anden grov, inhuman og ydmygende behandling eller straf (CAT) blev ratificeret som international lov i 1987. Cuba ratificerede konventionen i 1993 og USA fulgte efter i 1994.

Når en stat ratificerer konventionen forudsætter det, at det pågældende land fremsender en rapport senest et år efter ratifikationen, hvori man redegør for, hvordan man overholder hver og en af konventionens 16 artikler; forbud mod tortur, uddannelse imod tortur, erstatning til evt. tortureredeÉ

Efterfølgende forudsættes en rapportering hvert fjerde år. Komiteen mod tortur evaluerer rapporterne og udtrykker sine anbefalinger. Hvis der forekommer alvorlige overtrædelser, eller hvis enkeltindivider eller andre lande rejser specifikke klager, kan komiteen gennemføre en undersøgelse hvis den pågældende stat tillader det. Komiteen har ingen udførende magt og må begrænse sig til moralske betragtninger og den pression, der ligger i at offentliggøre kritik.

Svar fra Cuba

Cuba afleverede sin første rapport den 15. november 1996. "Næsten inden for tidsgrænsen", som CAT udtrykte det.

Jeg citerer fra den cubanske rapport:

	I Cuba er der ingen tilfælde af tortur, forsvinden eller andre alvorlige brud på menneskerettighederne.
	Tortur er ikke defineret som en forbrydelse i den nationale lovgivning, men sådan som den er beskrevet i Konventionens artikel 1, så er tortur forbudt og strafbart i henhold til cubansk lovÉ(2).
	Enhver anklaget person har ret til en forsvarer. Ingen vold eller tvang må anvendes mod mennesker for at få dem til at tilstå. Den dømte person må ikke udsættes for fysisk afstraffelse. (i henhold til grundloven og straffeloven).
	Statsadvokat-myndigheden gennemfører inspektioner i fængslerne for at sikre, at de ansatte overholder denne lovgivning og der er et Borgerrettigheds-departement, som forfølger og svarer på klager, ønsker og påstande om overtrædelser af loven.
	Artikler i politiets etiske kodeks, militærets straffelov og fængselsvæsenets regelsæt forbyder enhver form for tortur (fysisk eller psykisk) og anden grov, inhuman eller ydmygende behandling - også selvom der er givet ordre hertil af en overordnet.
	Der findes ikke straffrihed. Ansatte der overtræder disse love kan idømmes fra seks måneders til 20 års fængsel, og endog dødsstraf kan idømmes i ekstreme tilfælde.
	Læger skal rapportere om skader, der skyldes vold fra politiet eller vagter. Undladelse af at gøre dette kan medføre op til to års fængsel.
	Anklagede skal forsvares af advokater og retshandlingen er offentlig, undtagen når sikkerheden, moralen eller den offentlige orden betinger undtagelser.
	Politiet og fængselsvagterne får en uddannelse, i hvilken mishandling af mennesker betegnes og betragtes som udtryk for magtesløshed, grovhed eller teknisk og professionel inkompetence.
	Grundloven fastslår, at enhver person som måtte blive skadet eller lide overlast mens de er i statens varetægt, har ret til erstatning og en statsinstitution er ansvarlig for at sikre denne forpligtelse til at erstatte materiel skade og kvæstelse.

Ting der kan forbedres

CAT-Kommiteen udstedte sin rapport om Cuba og sendte den til FN's generalforsamling (A/53/44). Mange aspekter blev bedømt positivt, såsom regeringens anerkendelse af at tortur er en forbrydelse mod menneskeheden, at personer, der har været udsat for kriminel behandling, har ret til erstatning, at det udtrykkeligt er forbudt at anvende vold mod anklagede, arresterede og fængslede.

Man anerkendte også, at USA's blokade gør det vanskeligt at forsyne fængslede med passende fødevarer og medicinske forsyninger.

Kommiteen anførte også en række bekymringer og anbefalede Cuba:

- At kriminalisere tortur som en specifik strafbar handling.

- Etablere en gennemskuelig og permanent procedure for at modtage klager over tortur.

- Etablere et system for løbende opsyn med fængsler.

- Skabe et mere sammenhængende program for uddannelse af ansatte i fængsler og arresthuse.

- Lovfæste arresteredes ret til ikke at udtale sig under hele processen.

- Danne en erstatningsfond.

- Tillade NGO'ere og UNHRC's specielle rapportør at foretage undersøgelser af klager over overtrædelser i Cuba.

CAT-Komiteen udtrykte sin bekymring over, at der eksisterer rapporter fra Amnesty International og andre organisationer om alvorlige brud på Konventionen med hensyn til arrestation, detention, adgang til rådgivning og fængsling af enkeltpersoner - særligt personer der i rapporterne betegnes som dissidenter. Endeligt bekymrede komiteen sig over overtrædelser, der anfægter fængsledes sikkerhed, værdighed og sundhed.

Velvidende at man udsætter sig for kritik for ikke at følge Vestens platform for demokratisk pluralisme (mht. civile friheder), så stillede Cuba alligevel op. Manglerne som CAT anfører blev imidlertid ikke betegnet som grove og systematiske overtrædelser.

Manglende svar fra USA

Fem år efter at USA ratificerede CAT-Konventionen har man endnu ikke fremsendt den første rapport. Faktisk har Human Rights Watch i sin 1998 og i sin 1999 rapport konkluderet, at USA ikke lever op til sine internationale forpligtelserÉ særligt fordi en række internationale menneskerettighedslove og erstatningsrettigheder ikke er sikrede under amerikansk lov.

Amnesty International skrev i sin 1998-rapport om rettigheder for alle: "USA har igen og igen understreget vigtigheden af international lov og menneskerettigheder samtidig med, at man er henholdende med at forpligte landet selv på de samme standarder."

Både Amnesty International og Human Rights Watch fastslog, at USA vedholdende undtager sig selv fra kritik fra FN og regionale menneskerettigheds-organer. Landet har nægtet at ratificere den Inter-Amerikanske traktat om menneskerettigheder og tortur sammen med landene i Organisationen af Amerikanske Stater. USA har afvist at anerkende dette organ og alle andre FN-menneskerettigheds-organer begrundet med et udsagn om, at man kun vil forholde sig til klager fra befolkningen i USA.

Ven eller fjende

Som en af de ti medlemmer i CAT-kommiteen bemærkede: Nogle regeringer er smarte nok til at undvige FN-kontrol blot ved ikke at fremsende rapporter eller acceptere FN-undersøgelser.

FN har undladt at give sine organer til opsyn med menneskerettighederne en egentlig udførende magt.

På grund af USA's magtfulde tilstedeværelse i international politik, økonomi og i militære operationer og på grund af indflydelsen på medierne og underholdningsindustrien så tegnes der et ensidigt billede af USA som "Verdensmesteren inden for demokrati og menneskerettigheder".

Cuba og andre statsledere og sociale systemer som USA ønsker at smadre, bliver omvendt præsenteret som "menneskerettigheds-skurke".

Ron Ridenour er født i USA, men har boet otte år i Cuba. Han har skrevet tre bøger om Cuba. I dag bor Ridenour i Danmark.

1. del - 2. del - 3 del - 4.del - 5 del - 6 del.

Noter:
1) Mod to el salvadoranske terrorister og mod fire cubanske "dissidenter". Sagerne er beskrevet i de første artikler i denne serie.

2) Danmark har heller ingen specifik national lov mod tortur, hvilket har været anført som grunden til at Danmark ikke krævede den tidligere diktator Augusto Pinochet udleveret.

[DKP/ML Hovedsiden] * [Artikel-oversigt/Cuba] * [Søg]