[DKP/ML Hovedsiden] * [Artikel-oversigt/Cuba] * [Søg]

20.08.99 - fra Dagbladet Arbejderen

Anklager mod USA og Cuba - en sammenligning

af Ron Ridenour

For mange danskere er det ukendt, at menneskerettighedsorganisationer retter omfattende kritik af retssystemet og fængselsvæsnet i USA

Rapporterne fra Amnesty International og Human Rights Watch i 1997 og 1998 viser, at ganske omfattende overtrædelser af menneskerettighedene finder sted i både USA og Cuba. Det omfatter både fysiske og psykologiske tilfælde af tortur.

Min konklusion er, at tilfældene i Cuba er enkeltstående og sporadiske, mens visse typer af tortur forekommer almindeligt og systematisk i USA. Der er skrevet langt mere om USA end om Cuba af disse menneskerettighedsgrupper, både fordi de har større muligheder for at lave undersøgelser i USA og fordi der er langt mere at undersøge. Drag din egen konklusion.

Overgreb i Cuba

"Der var hyppige rapporter om mishandling, i visse tilfælde med karakter af tortur, med det resultat at mindst en person døde", skrev Amnesty i 1998.

Heriberto Veliz Ramos, arresteret for almindelig kriminalitet, rapporteres "død som følge af alvorlige slag mens han var på politistationen i Manzanillo, i Granma provinsen." Medarbejdere fra Indenrigsministeriet fastholdt, at han døde af et hjerteanfald.

I september blev flere fængslede såret i Ariza-fængslet i Cienfuegos, da "ansatte angreb dem med bajonetter, stave og tåregas."

Tre politiske fanger i Guantanamo Provins-fængslet blev ifølge rapporten slået og sparket af 20 vagter mens de havde håndjern på. Derefter "blev de indespærret i mørke i en rottebefængt straffecelle".

Amnesty International fastslog, at fængselsforholdene var så ringe at det udgjorde en "grov, inhuman eller ydmygende behandling". Selvom disse forhold "utvivlsomt forværres af den økonomiske pression - herunder USA's blokade" så var der rapporter om, at "medicinsk behandling og fødevarer ofte blev tilbageholdt bevidst som en straffeforanstaltning".

Der var en "ubekræftet rapport om tortur" brugt for at opnå en tilståelse fra Francisco Dayson Dhruyet for angiveligt at have myrdet sin kone.

Behov for uddannelse

Amnestys 1999-rapport (vedrørende 1998) indeholder ingen anklager mod Cuba for tortur og konstaterer fremskridt med hensyn til menneskerettighederne. Der var dog "gentagene rapporter om mishandling" af tilbageholdte og fængslede. Man anbefaler Cuba at træne og uddanne landets ordenshåndhæverne i beskyttelsen af menneskerettighederne.

Human Rights Watch rapport fra 1998 kritiserer, at "cubansk lov i almindelighed definerer ikke-voldelig opposition som oprør, der anfægter den socialistiske orden". Hundreder af dissidenter er blevet arresteret og nogle af dem retsforfulgt og dømt i henhold til en række interne sikkerhedslove. Ofte varetægtsfængsles personer (inden retssagen går i gang) i lang tid - de fire senest dømte sad således i 20 måneder.

Human Rights Watch protesterer mod "tæv og isolations-fængsling" og nævner et dødsfald i 1998. Reinery Marrero døde i politiets varetægt. Politiet sagde, at han begik selvmord, men familiemedlemmer som så hans døde krop bemærkede, at han var alvorligt kvæstet.

Påstande om forbrydelser bliver næsten altid fremsat af familiemedlemmer til ofrene. De er vanskelige at verificere, da udenforstående ikke får tilladelse til at lave undersøgelser i Cuba.

Brug af dødsstraf

Hvad angår henrettelser for kriminalitet, så har Cuba dødsstraf, men man benytter den sjældent. Amnesty International rapporterer ingen tilfælde i 1996 -1997 og fem i 1998, mens Human Rights Watch rapporterer ét.

Ved udgangen af 1997 var der syv personer, der var idømt dødsstraf for brutale røverier eller mord. De afventer appeldomstolens kendelse, som normalt falder inden for et år.

Mere end 350 mennesker er blevet henrettet i USA mellem 1990 og 1998. Over 3500 andre sidder på dødsgangene. Amnesty International fastslår, at nogle personer er blevet henrettet for kriminalitet, de ikke har begået og at idømmelsen af dødsstraf har en racistisk tendens.

Det ene land efter det andet afstår fra dødsstraffen - Cuba siger man vil afstå, når USA ophører med sine aggressioner - USA øger sin anvendelse.

Overgreb i USA

"Enhver har ret til ikke at blive tortureret eller mishandlet. Imidlertid bliver denne ret overtrådt hver dag i fængslerne overalt i USA". Sådan står der på side ni i Amnesty Internationals 1998-rapport: USA, Kampagnen, Rettigheder for alle.

"Overalt i USA bliver mennesker skadet eller endog dræbt af politiet, som anvender overdreven magt eller bevidst brutal behandling. Politifolk slår, sparker, tæver og skyder folk, som ikke repræsenterer nogen fare É de påfører alvorlige skader og til tider døden ved overdreven brug af tvang, kemisk spray og elektro-chok våben. De fleste tilfælde rapporteres under arrestation, husundersøgelser, trafikstop og gadeoptøjer."

"Hvert år er der tusinder af rapporter om overfald og mishandlinger foretaget af politifolk. Undersøgelser på nogle af de største politistationer i byerne afslører systematisk brutalitet".

Amnesty International har fulgt sagen om Ronnie Hawkins, en sort, almindelig kriminel, som blev mishandlet med et elektrisk bælte i en californisk retssal i juni 1998. De 50.000 volt udladninger "betragtes som tortur i henhold til international lov".

Voldtægt i fængslerne

ret før rapporterede Amnesty om brugen af elektro-chok bælte på fængslede. Metoden kendes under betegnelsen REACT (Remote Electronically Activated Control Technology). Den påfører store smerter, ufrivillig afføring og påfører offeret skader.

Amnesty kræver stop for torturering af Oscar Lopez Rivera, en puertorikansk politisk fange. Sammen med religiøse grupper og andre menneskerettighedsorganisationer fordømmer Amnesty den langvarige isolering, som Rivera har været udsat for og betegner den som tortur. Han er isoleret 22 timer i døgnet og har været det i de næsten to årtier han har været indespærret i et maksimum-sikkerhedsfængsel. Dertil er Rivera ofte blevet overfaldet og blevet udsat for gentagene kropsvisitationer i endetarmen m.v.

"Myndighederne håber at knække ham og de andre 15 puertorikanske politiske fanger og derigennem smadre hele uafhængighedsbevægelsen", udtaler United Church of Christ.

Kvindelige fanger bliver ofte voldtaget i fængslerne. Voldtægt er tortur og er blevet dokumenteret af Amnesty International og Human Rights Watch.

Tortur mod psykisk syge

Amnestys generelle rapport for 1998 viser, at politiet og fængselsbetjentene bruger en række torturmetoder.

Politiet sprøjtede OC-spray (peber) på ikke-voldelige demonstanter i lang tid i byen Eugene, staten Oregon og i Humbolt County, Californien.

En fængslet i Californien, Sammy Marshall, døde af gentagene at blive sprøjtet med OC-spray.

I nogle fænglser foretages grove overtrædelser mod fanger, mens de er fastspændt - for eksempel i en særlig stol, hvor både arme og ben spændes fast. I Utah er mentalt syge fanger nogle gange blevet holdt i sådanne stole i timer og dage. Mitchel Valent døde efter at have været fastspændt i en sådan stol i 16 timer.

Svinebinding af anklagede - det vil sige sammenbinding af arme og ben bag ryggen - er blevet en almindelig praksis mange steder og har medført dødsfald.

I Brazoria County arresthus i Texas tæver og sparker vagterne de fængslede ligesom de lader politihunde bide dem og anvender bedøvelsesgeværer.

I Alabama bliver fængslede lænket i timevis med deres hænder over hovedet, som en straffeforanstaltning. Det går under betegnelsen "hitching rail".

Ingen retfærdig rettergang

Sagerne mod de politiske fanger Geronimo Pratt (tidligere medlem af Black Panther) og Leonard Peltier (tidligere medlem af den amerikanske indianer-bevægelse) citeres i rapporterne som eksempler på at en retfærdig rettergang er blevet nægtet.

I nogle fænglser anvender vagterne kugler for at "berolige ballademagerne". "Siden Corcoran Statsfængslet i Californien åbnede i 1988 er 50 indsatte - de fleste af dem ubevæbnede - blevet skudt af fængselsvagterne og syv blev dræbt", skrev Human Rights Watch i sin 1999 rapport.

En igangværende retssag angiver, at fængselsvagterne gentagne gange satte sorte og hvide fanger op mod hinanden i en slags gladiator-kamp for derefter at skyde ned på de sorte fanger fra vagttårnene.

"Politiet har skudt uberettiget, har tævet alvorligt, har anvendt dødsfarlig elektrochok og i det hele taget unødvendig grov behandling", skrev Human Rights Watch.

"Politiets overtrædelser hører til de alvorligste brud på menneskerettighederne i USAÉ Dette forsætter fordi man kun i ringe grad bliver stillet til regnskab og det gør det muligt for overtræderne at slippe for straf, hvilket leder til gentagelser".

Mens Amnestys 1999-rapport om Cuba ikke udviser anklager om eller beviser på tortur, så kan det samme ikke siges om USA. Amnesty International har skrevet: "Der var fortsatte rapporteringer om tortur og mishandling fra politiets side og fra fængselsbetjentene samt om politi, der har skudt under tvivlsomme omstændigheder".

Overgreb mod børn

USA underskrev for meget nylig FN's Konvention om Børns Rettigheder og gjorde det som nummer 191. Somalia er det eneste land, der ikke har ratificeret den endnu.

Både Amnesty International og Human Rights Watch anklager USA for alvorlig mishandling af børn, som er indsatte i fængsler og arresthuse eller interneret i immigrationsmyndighedernes (INS) lukkede lejre.

INS internerer 5000 uledsagede børn hvert år, de fleste af dem er kommet illegalt ind i USA og søger om asyl.

"Børn bliver også retsforfulgt som voksne inden for det almindelige domstolsvæsen og mennesker bliver henrettet for kriminalitet, som de har begået mens de var børn. Det er i klar strid med internationale menneskerettighedslove. I juni 1998 sad der 70 mennesker på dødsgangene for forbrydelser, som de havde begået mens de var under 18 år", skrev Amnesty International.

Og Human Rights Watch skrev i 1999, at "internationale menneskerettighedsaktivister har dokumenteret alvorlige huller i USA beskyttelse af udsatte gruppers menneskerettigheder. Både regeringen i Washington og i de enkelte stater er modstræbende over for at sikre de standarder, som USA - med rette - kræver overholdt af andre.

Der har aldrig været klager over at cubanske myndighedspersoner har voldtaget kvindelige fanger eller opført sig groft over for tilbageholdte børn eller mentalt handicappede. Cuba producerer heller ikke torturudstyr.

Amerikansk tortur-udstyr og tortur-instruktører har været til rådighed for diktatorer lige fra Batista (i Cuba), over Pinochet (i Chile), og Somoza (i Nicaragua) til yderligere i dusinvis i lande som Paraguay, Uruguay, Guatemala, El Salvador, Uganda, Congo, Syd Vietnam, Syd Korea, Iran, Tyrkiet og listen vokser.

Faktisk gennemførte Nixon-regeringen, under ledelse af Kissinger, en række kup i Latinamerika og hjalp med at torturere hundredetusinder af personer i det paramilitære regerings-projekt; Operation Condor. Robert Redford og Jack Lemon har endog lavet film om dette.

Hvordan kan det så være, at Vestens demokratier, inklusiv Danmark, tillader USA at sidde i dommerens stol og pege med sin blodige finger på Cuba og på Serbien for den sags skyld?

1. del - 2. del - 3 del - 4.del  - 5 del - 6 del.

[DKP/ML Hovedsiden] * [Artikel-oversigt/Cuba] * [Søg]