xx.09.99 - fra Dagbladet Arbejderen
:af Mumia Abu-Jamal
Revolution
er ifølge den amerikanske Uafhængighedserklæring en ret for ethvert
undertrykt folk.
Malcom
X - som i hvide kredse nu bliver anset som en sort nationalistisk martyr - blev
på den tid, hvor han blev myrdet, skældt ud i et af de største medier for at
være "en skamløs demagog", der "var en katastrofe for
borgerrettighedsbevægelsen" (Time, 5. marts 1965.)
New
York Times beskrev ham som et "forkvaklet menneske", som anvendte sine
intellektuelle evner og talegaver til et "ondskabens formål" (New
York Times, 22. februar 1965).
I
dag findes der skoler, som er opkaldt efter ham, og for nylig blev der udgivet
et frimærke til ære for ham.
Huey
P. Newton grundlagde i oktober 1966 Black Panther Party og skabte en af de mest
militante og principfaste organisationer, som sorte amerikanere nogensinde havde
set. FBI's chef J. Edgar Hoover gjorde partiet til skydeskive, og FBI brugte
alle de beskidte tricks, som de kunne finde på for at "neutralisere
partiet", som de beskrev som "trussel nummer ét mod nationens
sikkerhed."
Søster
Ramona Africa fra organisationen MOVE overlevede en af de mest
bemærkelsesværdige bombninger i amerikansk historie, da politiet i
Philadelphia massakrerede 11 mænd, kvinder og børn som boede i MOVE-hjemmet,
og ødelagde omtrent 61 boliger i omegnen.
Hun
afsonede syv år i et statsligt fængsel for anklager om opvigleri, kom ud igen
og gjorde derefter, hvad hun kunne for at sprede John Africas skrifter,
"The Teachings of Revolution", og for at få brødre og søstre fra
MOVE sat fri fra deres langtids-undertrykkelse i helvedeslignende
fængselsceller.
Disse
mennesker vovede at være uenige, vovede at sige fra, vovede at forkaste
tingenes tilstand ved at blive oprørere imod dem.
De
levede - og nogle af den lever fortsat - et liv baseret på velgennemtænkte
beslutninger og havde viljen til at gøre modstand mod et system, som dræber
os.
Husk
dem, ær de bedste af deres stunder, lær af dem! Er disse liv ikke levet
målbevidst?
Dét
er netop, hvad systemet mest af alt har frygtet: At unge mennesker, som er
begyndt kritisk at undersøge verden omkring sig (nogle måske for første
gang), og som endnu ikke har fået livsgnisten blæst ud, begynder at tage ved
lære af disse liv, blive inspirerede. Og derefter leve et liv i opposition til
det dræbende status quo.
Lad
mig komme med et eksempel:
En
ung kvinde spadserer ind i en retssal - en retssal placeret i det amerikanske
demokratis vugge - for at foretage nogle undersøgelser til brug for sit
jura-studium. Denne kvinde, som drømmer om at blive jurist, sætter sig ned,
følger med i retshandlingerne - og bliver lamslået over det, hun ser:
Hun
ser anklagede blive forhindret i at forsvare sig, og som bliver mishandlet i
retten. Hun ser politifolk, der lyver uhæmmet i vidneskranken. Hun ser dommeren
optræde som urettens forvalter, og at amerikansk lov er en illusion.
Hendes
tanker går i spind:
-
Dét kan de da ikke gøre, siger hun til sig selv, idet hun ved selvsyn kan se,
at de gør, hvad de finder for godt.
Denne
unge kvinde er i dag kendt som Ramona Africa. Hun levede sit liv målbevidst
efter at have overværet mange af retshandlingerne under MOVE-retssagen i
Philadelphia.
Efter
denne farce vidste hun, at hun aldrig kunne blive en del af et retssystem, som
tillod noget sådant. Og hun fandt flere sandheder i Teachings of John Africa,
end hun nogensinde kunne finde i lovbøgerne, som lovede en slags retfærdighed,
der er fuldstændig fremmed for de retssale, som hun havde oplevet.
Kontrasten
mellem Amerikas luftige lovtaler og sandheden om Amerikas brug af lovene til at
undertrykke inspirerede hende til at blive revolutionær. En som Amerika
forsøgte at bombe ud af historien.
Hvad
er forskellen på Ramona Africa og dig?
Der
er absolut ingen forskel - bortset fra det valg, som hun traf.
På
samme måde studerede Huey Newton nøje amerikansk jura, da han var student på
Merrit Junior College i West Oakland i Californien. Hans studier overbeviste ham
om, at lovene måtte ændres.
Det
berømte Black Panther Partys tipunkts-program og platform beviser nu som
dengang, at det sorte samfund i denne nation fortsat står over for alvorlige
problemer, som for eksempel at juryer der kun eller hovedsageligt består af
hvide sender sorte i fængsel. Og at politiet stadig behandler de sortes liv som
en billig vare.
Tag
for eksempel emigranten fra Guinea, Amadou Diallo, der for nylig blev henrettet.
Politiet affyrede 41 skud mod en ubevæbnet mand, da han stod i gadedøren til
den boligblok, hvor han boede.
Huey
levede i det mindste i sine tidlige år livet målbevidst og satte mærker efter
sig som revolutionær.
Hvad
var forskellen på Huey Newton og dig?
Der
er absolut ingen - bortset fra det valg han traf.
Hver
af de ni medlemmer af MOVE (inklusiv Merle Africa, som døde under diskutable
omstændigheder efter at have afsonet 19 år af en uretfærdig dom), som blev
stillet for retten i en retssag, som indledningsvis tiltrak sig opmærksomhed
fra en ung jurastuderende ved navn Ramona for et par årtier siden, var personer
som var kommet til at stille spørgsmålstegn ved deres liv, som det blev levet
indenfor systemet.
Nogle
af dem var marinesoldater, nogle var småkriminelle, nogle var snedkere. Men
alle kom de til et punkt, hvor de stillede spørgsmåltegn ved tingenes tilstand
- dybt, ærligt, og fuldstændigt - uigenkaldeligt.
n
efter én vendte de ryggen til et system, som de vidste ikke brød sig en døjt
om, hvorvidt de levede eller døde, og sluttede sig til revolutionen.
Hver
for sig valgte de at leve livet målbevidst - og slutte sig til MOVE.
Og
selv om de er enkeltpersoner - Delbert Africa, Janet Africa, Phil Africa, Janine
Africa, Chuck Africa, Mike Africa, Debbie Africa og Eddie Africa - er de også
som medlemmer af MOVE forenet i hjerte og sjæl.
Hvad
er forskellen mellem The MOVE 9 og dig? Der er absolut ingen - bortset fra at de
foretog et valg.
De
lever livet målbevidst, valgte frigørelse som mål og indså, at vores frihed
er indbyrdes forbundet. De valgte revolutionens vanskelige vej - de foretog et
valg. De var mennesker, som så systemets ondskab og bestemte sig for at slås
imod det. Punktum.
I
Lessons of History skriver de dygtige historieskrivere Will og Ariel Durant:
"Historien
er i store træk minoriteternes konflikter. Majoriteten hylder sejrherrerne og
leverer det menneskelige materiale til sociale eksperimenter."
Det
tolker jeg således: Sociale bevægelser startes af et relativt lille antal
mennesker, som fungerer som katalysatorer og derved inspirerer, provokerer og
bevæger større menneskemængder til at se og dele deres vision.
Sociale
bevægelser kan på den måde blive til sociale kræfter, som udvider vores
perspektiv, åbner op for nye sociale mulighder og skaber bevidsthed om
forandring.
For
at begynde denne proces må vi først opfatte at a) tingenes tilstand er forkert
og b) den eksisterende orden er ikke modtagelig for reel, meningsfuld og
væsentlig forandring.
[Send en protest email via Net-aktivisten]
[DKP/ML Hovedside]