Lige siden den cubanske revolutions sejr i 1959 har supermagten USA frygtet det cubanske eksempel - alle midler er taget i brug for at knuse landet
Der går en lige linie fra Kennydys invasion i Cuba til Clinton-administrationens anti-Cuba love
I løbet af kun syv år er 379 amerikanske statsborgere blevet straffet for overtrædelse af anti-Cuba lovgivningen, mange er dømt for at bringe medicin og andre mangelvarer til Cuba

USA er parat til at tage alle midler i brug for at knuse det cubanske eksempel

USA overtog Frankrigs krig imod Vietnam. Det førte til massive protester fra midten af 1960'erne og indtil krigens slutning ti år senere.

Universitets- og High School studenter skabte en magtfuld bevægelse for ytringsfrihed og aktivt, deltagende demokrati på læreranstalterne og de lagde grunden til en bred anti-krigsbevægelse.

Sorte, indfødte amerikanere, mexicanere og andre spansktalende i USA dannede bevægelser for befrielse og et opgør med racediskrimination. Feminisme og homoseksualitet blev også vigtige spørgsmål.

Magthaverne brugte en blanding af politistave, bestikkelse, nationale sikkerhedslove og anti-kommunistisk ideologi for at bekæmpe folkets demokrati. Hundreder af aktivister blev dræbt, titusinder fængslet og andre tusinder mistede deres arbejde.

Nederlag for USA

Den cubanske revolutions sejr i 1959 var dén internationale politiske begivenhed, som satte skub i aktiviteterne blandt universitetsstuderende og radikale kræfter i USA. Det skræmte de amerikanske kapitalister og deres politikere.

De frygtede, at den nye cubanske regering og det reformorienterede sociale system skulle vise sig at fungere. At det ville afslutte den ulige klassedeling af rigdom og magt. At det ville falde i de brede latinamerkanske befolkningsmassers smag. At det ville blive et rigtigt "dårligt" godt eksempel.

Præsidentkandidat John F. Kennedy overhalede vice-præsident Richard Nixon med antikommunistisk retorik og trusler om at smadre den nye revolution. Under Svinebugts-invasionen begrænsede Kennedy USA's militære engagement til CIA's ærgrelse, men han bakkede op om den CIA-trænede og finaniserede invasion (som havde været Nixons plan da han var Eisenhowers vice-præsident). Svinebugten blev USA s første militære nederlag.

Dyr blokade

Præsident Kennedy forsøgte så at underminere den cubanske regering og dens velfærdsprogram ved at sende paramilitær grupper ind i Cuba (Operation Mongoose) og ved at etablere embargoen. (Operationen er opkaldt efter en indisk fugl, som dræber giftslanger og æder slangernes æg. red).

Embargoloven, som hedder Cuban Assets Control Regulation, fra 1962, forbød al handel og forretning mellem USA og Cuba og opstillede begrænsninger på politisk og social udveksling. Lovovertrædere - selv turister - kan idømmes bødestraf og sættes i fængsel.

Over de følgende tre årtier blev embargoen til en blokade. I 1992 vedtog man "The Cuban Democracy Law" (Torricelli-loven). Den retter sig mod tredje-lande og udenlandske firmaer.

Intet skib, der har lagt til i cubansk havn kan anløbe havn i USA. USA stopper hjælp til og handel med lande, der importerer cubansk sukker, og man forbyder import af ethvert produkt, der indeholder bare én cubansk komponent. Et af lovens særlige afsnit handler om økonomisk støtte til "interne dissident-grupper".

Den cubanske regering anslår at blokaden har kostet landets økonomi ca. 40 milliarder dollars fra starten og til midt i 1990'erne. Det svarer til 20 gange landets nuværende nationalbudget.(1).

Demokrati = kapitalisme

USA's regering er blevet fundet skyldig i overtrædelse af en myriade af internationale love. The International Court of Justice (1970) og EF-domstolen i Haag (1982) er blot to domstole, som har dømt USA skyldig i aggressioner mod Cuba og overtrædelse af frihandelslovene. USA ignorerer blot domstolene.

Loven: Cuban Liberty and Democratic Solidarity (loven er også kendt som Helms-Burton Loven) er den nyeste blokade-lov.

Præsident Clinton underskrev loven den 12. marts 1996. Dens mange repressive redskaber tager udgangspunkt i "konstateringen af at Castro-regimet afviser at slå ind på en fundamental reformkurs, der kan føre til demokrati, markedsøkonomi og økonomisk genrejsning".

Helms-Burton Loven fastslår, at demokrati og kapitalisme er en og samme ting, og at hvis Cuba ikke etablerer et frit næringsliv og markedsøkonomi, så vil enhver økonomisk, politisk og militær magtanvendelse være retfærdiggjort.

Et af lovens seks formål er at sikre "USA's nationale sikkerhed, stående over for den fortsatte trussel fra Castro-regeringen".

Hvis ikke man beskytter sig med en sådan lovgivning forestiller lovgiverne sig åbenbart at Castro vil bombardere Miami med kokosnødder.

Adgang til amerikanske dollars

Afsnit 109 i denne lov pålægger præsidenten at "assistere og støtte enkeltpersoner og uafhængige, ikke-statslige organisationer (NGO ere) for at fremme skabelsen af demokrati i Cuba É inklusiv trykning og spredning af information É om overgangen til demokrati, om menneskerettigheder og om markedsøkonomi É yde humanitær hjælp til ofre for politisk repression - og til deres familier É og i det hele taget støtte demokrati og menneskerettighederne i Cuba".

Demokrati, markedsøkonomi, menneskerettigheder og humanitær hjælp. Disse ord er blevet hellige køer, lysende begreber, som med et snuptag kan laves om til bomber og kugler. Disse klichéer bliver også de guldkorn, som de interne dissident-grupper kan sprede omkring sig.

Med adgang til de amerikanske skatteyderes dollars behøver dissident-demokraterne ikke arbejde for at opretholde livet, men kan bruge tiden på at udbrede den amerikanske regeringspropaganda mod den cubanske regering og mod det socialistiske samfund. Det er for dette arbejde "dissidenterne" nu står til straf.

Og så kan USA fastholde over for verden og ved UNHRC's årlige møde, at man blot fremmer overholdelsen af menneskerettighederne og at "dissidenterne" bliver fængslet som "samvittighedsfanger".

Krav om total underlæggelse

Afsnit 204 i Helms-Burton Loven kræver, at Cuba har en "demokratisk valgt regering ved magten", før USA vil bringe blokaden til ophør. "Demokratisk valgt" betyder, at de nuværende regeringsledere og deres parti ikke kan deltage.

Cuba skal også acceptere, at ethvert USA-financieret medie kan operere i Cuba, man skal opløse de nuværende væbnede styrker og sikkerhedstjenesterne og så skal man acceptere USA-støttede "internationale observatører" (2).

Kort efter Helms-Burton Lovens vedtagelse lavede jeg et interview med Tom Casey fra Cuba-kontoret i USA's Udenrigsministerium. Han sagde, at Afsnit 109 betød: "Vi ønsker at fremme menneske til menneske kontakter mellem private grupper både her og der - grupper som Concilio Cubano".

Støtte til menneskerettighederne omfatter forsyning med informationsmateriale og penge, sagde han. I år har Kongressen pålagt præsidenten at forsyne de "interne dissidenter" med mindst 2 millioner dollars.

To uger efter Clintons underskrivning af loven fortalte forsvarsminister Raul Castro cubanerne, at USA forsøger at skabe "det ideelle klima for en Ôhumanitær militæraktion' og at man vil gennemføre den for angiveligt at understøtte en fredelig samfundsforandring.

Bluf om blokade

USA's primære strategi (Track One) imod Cuba er blokaden, som skal lægge Cubas økonomi død.

Den sekundære (Track Two) er ideen om intern undergravning, som æder landet op indefra. Track Two omfatter også NGO ere, som arbejder med på USA's strategi med at skabe en femte kolonne.

I marts måned fortalte Cubas vicepræsident, Carlos Lage ved UNHRC's årsmøde, at nylige påstande om at Clinton har lettet blokaden er løgn. Alene af den grund at han ikke kan gøre det. Han har fraskrevet sig den præsidentielle magt hertil som en del af Helms-Burton Loven.

Lage sagde, at Ôden angivelige lettelse af blokaden ikke er udtryk for andet end en plan til finansiering af og støtte til USA's agenter i Cuba og således et forsøg på at omstyrte den interne orden i vores land'.

Nu har Cuba så stoppet et par håndfulde Ôdissidenter' i at bruge økonomiske midler fra USA's regering og CANF (ekselcubansk organisation i USA. red). De har fulgt dem tæt og har nu rejst sigtelse mod dem for at have forbrudt sig mod de nationale sikkerhedslove. Fængselsdommene lyder typisk på fra én til fem års fængsel.

Fængslinger i USA

Selvom intet land har vovet at angribe USA's territorium siden 1812 (bortset fra protektoratet Hawaii i 1941) så tæller antallet af mennesker fængslet for Ôundergravende virksomhed' i USA titusinder.

Blot siden Torricelli Loven blev vedtaget for syv år siden er 379 amerikanske statsborgere blevet straffet for overtrædelse af anti-Cuba lovgivningen; de fleste af dem er aktivister i Præster for Freds humanitære kampagner, der går ud på at bringe ikke-militære nødvendigheder til de hårdt prøvede cubanere.