USA udråber sig som den største forsvarer af menneskerettighederne - lad os kaste et blik tilbage på hvordan venstreorienterede er blevet behandlet i USA i tidens løb

Lad os prøve at vende bøtten og forestille os, at Cuba havde været involveret i enhver tænkelig aggression mod USA gennem fire årtier - sådan som USA har gjort og stadig gør over for Cuba. Lad os videre forestille os, at Cuba havde sat USA på anklagebænken - anklaget landet for at overtræde menneskerettighederne og være et kriminelt land. Hvad ville USA gøre?

Vi behøver ikke at gætte ret meget, for det har USA taget stilling til allerede ved nationens fødsel. Umiddelbart efter sejren i frihedskrigen mod Storbritanien vedtog den første kongres Logan Loven, som gør det ulovligt at have kontakt med en fremmed magt - altså en fjendtligt indstillet nation, som gør det kriminelt at virke som agent for en fremmed magt, modtage penge derfra, og som også gør det ulovligt at deltage i illegale aktiviteter i et fremmed land.

Vedrørende afsnittet om forbud mod at deltage i illegale aktiviteter i et fremmed land refererede New York Times den 12. juli 1998 netop til Logan Loven i forbindelse med bombningerne af cubanske turistcentre. Avisen skrev:

"Ethvert bevis på at CANF (eksilcubansk organisation i USA, red.) eller organisationens ledere betalte penge til republikanere eller demokrater samtidig med, at de underskrev bombeordrer (mod Cuba) ville svække denne CANF's ønske om legitimitet. Den slags aktiviteter ville også være i strid med Logan Loven, som gør det ulovligt at konspirere med henblik på at dræbe, kidnappe, lemlæste eller såre personer eller skade ejendom i et fremmed land".

Til kamp mod venstreorienterede

Logan Loven blev brugt fra tid til anden i det 19. århundrede, mens nationen ekspanderede mod vest og mod syd og stjal land fra indfødte amerikanere og mexicanere. Der var nogle få amerikanere (1) som protesterede. De blev jævnligt anklaget. Den amerikanske filosof, Henry Thoreau, blev fængslet, fordi han nægtede at betale skat, der skulle anvendes til at betale for invasionen af Mexico og erobringen af halvdelen af landets territorium.

Under borgerkrigen blev man skudt eller fængslet i årevis, hvis man nægtede at kæmpe. I forbindelse med erobringen af Filippinerne, Samoa og Puerto Rico - i den såkaldte Spansk-amerikanske Krig - som også omfattede den cubanske frihedskrig - blev amerikanere, der protesterede mod USA's agression sat i fængsel.

Ved afslutningen af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. var der mange immigranter fra Europa, som havde progressive ideer. De dannede fagforeninger og venstrefløjsorganisationer i USA. FBI blev dannet i 1908 som regeringens vigtigste magtorgan over for venstreorienterede ideer, agitation, foreninger og aktiviteter. "Den røde frygt" under Første Verdenskrig medførte en særdeles repressiv lovgivning.

Spionage-loven (1917) slog ned på forræderi og illoyalitet samt bestræbelser på at sprede mistillid til nationens militær. Lovbrydere kunne idømmes op til dødsstraf.

Loven mod oprør (1918) definerede en lang række handlinger som værende upatriotiske og hjemfalden til straf med bøde eller fængsel.

Deportationer, fængsling og mord

Disse love lagde den formelle grund for "the red squads" inden for byernes politi, hos FBI og endog inden for militæret i deres arbejde med at eliminere indflydelsen fra venstre.

Fagforeningen Industrial Workers of the World (IWW) var imod kapitalisme i almindelighed og imod krigen i særdeleshed. IWW var et af de store mål for undertrykkelsen. Politiet, FBI og soldater smadrede organisationens hovedkvarterer, afbrød møder og konfiskerede tryksager og sagsmapper. Lange fængselsstraffe og en række mord, reducerede effektivt IWW's rækker og organisationen ophørte med at være en trussel mod industrimagnaterne.

I november 1919 og i januar 1920 gennemføre FBI nationale kampagner mod venstrefløjen og man arresterede 4000. En fjerdedel blev summarisk deporteret og andre fængslet.

Disse "Palmer Raids", som de blev kaldt, blev fulgt af Immigrationsloven fra 1920, som strammede loven og forbød fremmede at engagere sig i politisk opposition. Fremmede indbyggere måtte ikke besidde venstreorienteret litteratur og måtte ikke tilkendegive støtte til venstreorienterede ideer - selvom de ikke foretog nogen faktisk handling.

Staten vedtog love der kriminaliserede syndikalisme og foreskrev fængselsstraf til dem der agiterede for faglig syndikalisme.

Den urørlige mafia

FBI optrappede sine aktiviteter mod "undergravende aktiviteter" under ledelse af J. Edgar Hoover fra 1924 til hans død i 1972. Selvom FBI blev dannet for at bekæmpe tværstatslig og organiseret kriminalitet, så har den altid beskæftiget sig mest med at eliminere politisk opposition og i virkeligheden kun gjort lidt for at begrænse gangstervældet.

Alle amerikanske præsidenter og deres regeringer har naturligvis repræsenteret den dominerende klasses - dvs. kapitalisternes - politiske og økonomiske interesser. Mafiaen og andre kriminelle sammenslutninger er en del af denne økonomiske orden. I dag er de mere udspekulerede og mere urørlige end i gangsterfilmenes dage i 1920'erne og 30'erne.

Et nyt stade i de anti-undergravende bestræbelser så dagens lys i 1936, da præsident Franklin D. Roosevelt bad FBI om at overvåge kommunistiske og fascistiske organisationer. Roosevelt tog dette skridt efter, at dele af kapitalist-klassen med blandt andet Dupont-familien i spidsen havde konspireret mod ham straks efter, at han havde vundet præsidentvalget i 1933.

Roosevelt lærte sig ikke at udfordre de rige og tonede sit reformprogram ned. Og Hoover gjorde ikke meget for at bekæmpe fascismen før Anden Verdenskrig. I stedet koncentrerede han sig om at infiltrere og smadre venstrefløjen. FBI samlede en mængde informationer om venstreorienterede tidsskrifter med henblik på at neutralisere dem. Informationerne gav man til højreorienterede organisationer, som gjorde det beskidte arbejde med at smadre hovedkvarterer og hjem, terrorisere personerne, tæve dem og ind imellem myrde udvalgte venstreorienterede. (2)

Kriminelt at være mod regeringen

FBI handlede også som arbejdsgivernes håndlanger over for fagforeninger. Det samme gjorde politiets "red squads". FBI tjente trofast McCarthyismen og tjener fortsat Kongressens Kommite for U-amerikansk virksomhed og andre af Kongressens kommiteer til bekæmpelse af venstrefløjen.

Smith Loven fra 1940 gjorde det kriminelt at "agitere for og opfordre til at vælte den amerikanske regering". Loven blev første gang anvendt mod de trostkistiske medlemmer af Socialist Workers Party og Teamster-Fagforeningens afdeling 544 i Mineapolis, Minnesota. 28 ledere og aktivister blev arresteret og anklaget for "undergravende aktiviteter". De fleste af dem afsonede mellem et og halvandent års fængsel for modstand mod, hvad de betragtede som "USA's imperialistiske krigsforberedelser".

Det Kommunistiske Parti blev også betragtet som en "undergravende femte kolonne". Mellem 1948 og 1951 blev partiets ledere og aktivister fængslet mellem to og fire år for "undergravende aktiviteter".

Den anti-kommunistiske tvangsforestilling blev delvist sat i scene for at berettige den stadigt voksende våbenindustri.(3)

Også i nyere tid

Anti-kommunisme er også et brugbart værktøj for at svække faglig organisering, for at fremme racehad og splittelse -og for at fremme FBI's og CIA's operationer. Det altid entusiatiske CIA trængte langt ind på FBI's enemærker i 1960'erne og 70'erne med sine aktiviteter mod USA's venstrefløj.

Kongressens Kommite for U-amerikansk virksomhed har rødder tilbage til 1930'erne, men spillede nok så stor en rolle under den Kolde Krig - begyndende allerede under Anden Verdenskrig.

Kommiteen stod bag skabelsen af en omfattende liste over undergravende organisationer i 1947. Den blev brugt til at rense regeringen for undergravende elementer. Det repræsenterede en betydelig begrænsning af de civile friheder. Troskab-eden blev taget i brug af præsident Harry Truman og blev udvidet til at omfatte lærere og journalister.

Loven om Intern Sikkerhed fra 1950, også kendt som McCarran Loven, proklamerede, at den "verdensomspændende internationale kommunistiske konspiration" var den største trussel mod USA.

Loven om Kontrol med Kommunismen fra 1954 supplerede McCarran Loven og skabte en "Gruppe til kontrol med undergravende aktiviteter". Blandt en lang række repressive initiativer lavede denne gruppe grundlaget for etablering af politiske koncentrationslejre.

Ingen røde skuespillere

Kongressens Kommite for U-amerikansk virksomhed havde til hensigt at begrænse politisk modstand og indoktrinere anti-kommunismen ind i alle "gode amerikanere".

"I og med skylden er ideologisk, er det af underordnet betydning for afhørings-kommiteerne, om en person faktisk var medlem af det Kommuniske Parti (eller andre venstre-organisationer) eller blot en sympatisør, som deltog i faglige eller andre progressive aktiviteter", kan man læse i Encyclopedia of the American Left - udgivet af Illinois Universitets-presse i Chicago i 1990.

I 1947 påtog Kongressens Kommite for U-amerikansk virksomhed sig at rense Hollywood film-industrien for undergravende elementer.

De oprindelige "Hollywood Ten" bestod af nogle af de bedste talenter. Blandt dem var filmskuespillernes første organisations formand, John Howard Lawson. I hundredevis af forfattere, instruktører og skuespillere mistede deres karriere. Nogle blev sat i fængsel; nogle få begik selvmord.

Ronald Reagan overtog Lawson s plads som formand og blev en meddeler til FBI (hans kodenummer var T-10). Han hjalp kongres-kommiteen og senator Joe McCarthy i dennes heksejagt - indtil han kunne begynde sin egen som guvernør i Californien og senere præsident i USA.

Det var disse kræfter, der smadrede den amerikanske venstrefløj, som kørte fagforeningerne ud i passivitet og opmuntrede til mordet på Julius og Ethel Rosenberg for handlinger de ikke havde udført.

McCarthyismen gik over stregen da den angreb kapitalismens liberale politikere, men de væsentlige nationale sikkerhedslove og kongressens kommiteer til heksejagt eksisterer stadig.

Noter:

1) "Amerikanere" betyder indbyggere i USA - selvom USA kun er en del af Amerika.
2) Forfatteren har personligt været udsat herfor i 1960'erne og 70'erne. Jeg var i søgelyset under FBI's "cointelpro"-program, som gik ud på at forfølge og uskadeliggøre venstreorienterede. Jeg var en ud af tusinder, som kom på sortlister; i mit tilfælde - som journalist - handlede det om den sorte liste hos den nationale organisation for avisudgivere.
Præsident Nixon planlagde at arrestere 4000 krigsmodstandere på samme måde som under Palmer Raids og så internere dem uden nogen rettergang i de koncentrationslejre, som under Anden Verdenskrig blev bygget til japanske indbyggere i USA. Planen blev ikke udført fordi Nixon faldt under Watergate-skandalen.
Jeg har været i fængsel flere gange for politiske aktiviteter. Nogle af mine politiske kammeraer har været fængslet i årevis, nogle har lidt fysisk overlast og nogle er endog blevet myrdet.
3) Et halvt århundrede senere giver USA's igangværende krig mod Serbien et voksende salg og større profitter. For eksempel steg Boeing-aktier 12 pct. i løbet af USA's og NATO's første 30 dage med bombninger.