![]()
Vedtaget på DKP/MLs 8. kongres, April 2000
![]()
INDHOLD:
1. PARTIET
2. MEDLEMSKAB
3. PARTIDEMOKRATIET
4. PARTIETS AFDELINGER OG PARTIGRUPPER
5. BYER MED FLERE AFDELINGER
6. PARTIETS LEDENDE ORGANER - KONGRESSEN
7. PARTIETS ØKONOMI
8. ANDRE SPØRGSMÅL
Bestil DKP/ML's vedtægter - Se DKP/ML's program online
læs også:
Beretning fra DKP/ML's 8. kongres, april 2000
DKP/ML - 20 års kamp for
socialismen, 1998
Program for et socialistisk Danmark, 1997
![]()
Stk. 1
Partiets
navn er Danmarks Kommunistiske Parti Marxister -Leninister, DKP/ ML.
Stk. 2
DKP/ML er et
kommunistisk parti, der virker på grundlag af den marxistiske -leninistiske
teori for at videreføre og udvikle den danske arbejderklasses revolutionære
traditioner. Partiet arbejder for at samle alle danske kommunister i ét
kommunistisk parti.
Stk. 3
Det er
partiets mål, at kæmpe for kapitalismens afskaffelse og for opbygningen af et
socialistisk samfund, hvor udbytning og undertrykkelse ophører, og hvor
udviklingen frem mod det klasseløse kommunistiske samfund starter.
Stk. 4
Partiet er
aktivt i kampen for at forbedre den brede befolknings økonomiske, politiske,
sociale og kulturelle vilkår. Det forsvarer aktivt Danmarks nationale selvstændighed.
Det kæmper mod imperialisme og krig og for Danmarks udtræden af EU og NATO.
Stk. 5
Partiet er
en del af den internationale kommunistiske bevægelse, der består af selvstændige
og ligestillede partier og organisationer. Det arbejder for at styrke bevægelsens
enhed og for at udvikle venskabet og solidariteten med alle verdens folk i
kampen for frihed imod imperialisme og reaktion.![]()
Stk. 1:
Enhver, som
er fyldt 16 år og som tilslutter sig partiets program og vedtægter kan blive
medlem af DKP/ML.
Stk. 2:
Medlemmer
optages enkeltvis. Optagelsesansøgning rettes til en afdelingsledelse. Ansøgningen
kan være skriftlig eller mundtlig og skal ledsages af en anbefaling fra to
medlemmer.
Personer,
der har haft ledende poster i andre partier, optages efter godkendelse fra
Landsledelsen.
Stk. 3:
I områder,
hvor der ikke er afdelinger, optages nye medlemmer af landsledelsen, som er
ansvarlig for partiets arbejde i området.
Medlemmer i
områder, hvor det ikke er muligt at oprette en afdeling, aftaler med
landsledelsen, hvordan de tilknyttes partiets arbejde.
Stk. 4:
Igennem det
første års medlemskab lærer man partiet og dets arbejde nærmere at kende, og
man skal deltage i et kursus for nye medlemmer. I denne periode kan medlemmet
ikke vælges til partiets ledelser, men har i øvrigt samme rettigheder og
pligter, som alle andre medlemmer.
Stk. 5:
Alle
medlemmer skal:
a)
betale kontingent, arbejde i en af partiets
afdelinger (jævnfør dog §2 stk. 3), deltage på medlemsmøderne og tilegne
sig partiets politik og den marxistiske -leninistiske teori.
b)
kæmpe for partiets enhed og beskytte partiet og
alle andre progressive kræfter imod klassefjenden.
c)
efter evne og muligheder deltage aktivt i
klassekampen, udbrede partiets politik og teori samt følge med i partiets
presse og øvrige udgivelser.
d)
optræde på en sådan måde i
organisationsarbejde, over for arbejdskammerater og i øvrigt, at det gavner
partiet.
e)
være medlem af en fagforening, hvis dette er
muligt.![]()
Stk. 1:
Partiets
organisatoriske princip er den demokratiske centralisme. Dets enhed og udvikling
forudsætter en fri og demokratisk meningsudveksling samt alle medlemmers aktive
deltagelse.
Stk. 2:
Politik
og aktiviteter besluttes efter grundige diskussioner, hvor enhver har haft
mulighed for og pligt til at fremføre sine synspunkter. Når en beslutning er
truffet må mindretallet følge flertallet, afdelinger og medlemmer må følge højere
partiorganers beslutninger og hele partiet arbejde sammen for at omsætte
beslutningen til handling.
Stk.3:
Fraktioner
og fraktionalistisk virksomhed er uforeneligt med den demokratiske centralisme.
Problemer
søges løst gennem diskussion samt kritik og selvkritik.
Stk. 4:
Ethvert
medlem har ret til at foreslå en diskussion rejst i sin afdeling. Alle har ret
til at henvende sig direkte til højere ledelser, herunder Landsledelsen.
Stk. 5:
Enhver
ledelse vælges af og kan til enhver tid afsættes af den pågældende
partiorganisations medlemmer
Stk. 6:
Forud
for ledelsesvalg fastsætter den pågældende partiorganisation størrelsen på
den ledelse, den ønsker valgt.
Alle
medlemmer har ret til at deltage i valg. Enhver, der har været medlem af
partiet i 1 år er valgbar. Alle medlemmer har ret og pligt til at stemme. Der
skal minimum afgives det antal stemmer, som svarer til 1 mere end halvdelen. Som
valgt betragtes de kandidater, der har fået flest af de afgivne stemmer.
Stk. 7:
Ledelserne
opbygges kollektivt med personligt ansvar. De skal regelmæssigt aflægge
beretning om deres arbejde og informere medlemmerne og andre partiorganer.
Stk. 8:
I tilfælde
af brud på partiets vedtægter, kan afdelinger og højere ledelser skride ind
med forskellige forholdsregler som advarsler, fratagelse af tillidshverv,
suspension og eksklusion.
Disse kan
kun iværksættes efter godkendelse fra landsledelsen.
Stk. 9:
Klager skal
undersøges omhyggeligt, og den, klagen er rettet mod, skal have fuldt kendskab
til klagens begrundelse. Vedkommende skal have adgang til skriftligt og
mundtligt at udtale sig over for Landsledelsen.![]()
§4.
PARTIETS AFDELINGER OG PARTIGRUPPER
Stk. 1:
Partiets
grundorganisering er partiafdelingerne, som dannes af landsledelsen i byer,
bydele, på arbejdspladser, eller hvor det findes formålstjenligt.
Afdelingernes område og størrelse fastlægges af landsledelsen. Oprettelse af
en afdeling kræver normalt, at der findes mindst 3 partimedlemmer i det pågældende
område.
Stk. 2:
Afdelingernes
opgaver er:
a)
at have ansvaret for partiets politik og udføre
beslutningerne inden for sit område
b)
at sørge for, at medlemmernes kendskab til
partiets politik og virksomhed uddybes, og for skoling i dets teoretiske
grundlag.
c)
at optage nye medlemmer, udvikle samarbejdet med
sympatisører og venner
d)
at arbejde for at udbrede kendskabet til og brugen
af partiets presse og partiets øvrige udgivelser.
Stk. 3:
Afdelingerne
udgør basis for partiets økonomi. På det første medlemsmøde i hver måned
betales kontingent. Ved mere end 3 måneders restance kan medlemsskabet ophøre.
Stk. 4:
Medlemsmødet
er afdelingens højeste myndighed. Det indkaldes af afdelingens ledelse efter
behov, normalt en gang om måneden.
Stk. 5:
I januar
kvartal afholdes et medlemsmøde der behandler ledelsens beretning og plan for
det kommende år, samt forslag fra medlemmerne, den afgående ledelse eller
landsledelsen. Endvidere fremlægges et revideret regnskab til godkendelse, og
der vedtages et budget for det kommende år.
På mødet
foretages valg af afdelingsledelse og revisor. Afdelingsledelsens størrelse og
opgaver fastsættes efter behov. Dog skal der som minimum konstitueres en leder
af afdelingen samt en kasserer.
Ekstraordinært
valg af afdelingsledelse kan ske, såfremt ledelsen af afdelingen eller 1/3 af
afdelingens medlemmer ønsker det. Den siddende ledelse skal i så fald indkalde
til et møde med i det mindste dette punkt på dagsordenen. Indkaldelse skal ske
med mindst 14 dages varsel og senest 4 uger efter, at der er rejst begæring
herom.
Stk. 6:
På områder,
hvor der arbejder flere medlemmer, kan der oprettes en partigruppe for at
effektivisere udførelsen af partiets linie. Partigrupper skal oprettes af
ledelser på det pågældende niveau, og de mødes efter behov. Hvor det er
muligt og gavnligt tilknyttes personer udenfor partiet til partigrupperne.![]()
Stk. 1:
I byer med
flere afdelinger vælges en byledelse. Dens opgaver er:
a)
at støtte og sørge for samarbejde mellem
afdelingerne i byen
b)
at lede det lokalpolitiske arbejde og tilrettelægge
fælles arrangementer, kampagner og andre aktiviteter
c)
at danne mellemled mellem afdelingsledelserne og
partiets højere instanser
d)
at opsummere arbejdet og rapportere til
afdelingernes medlemmer og landsledelsen.
I byer med
flere afdelinger, er det byledelsen, der opretter nye afdelinger.
Stk. 2:
Byens højeste
myndighed er den årlige bykonference, der afholdes i januar kvartal.
Stk. 3:
På
konferencen deltager delegerede valgt i afdelingerne. Alle medlemmer kan dog
deltage, hvis byledelsen beslutter dette.
Stk. 4:
På
konferencen behandles ledelsens beretning og plan for det kommende år, samt
forslag fra medlemmerne, afdelinger, den afgående ledelse eller landsledelsen.
Endvidere fremlægges et revideret regnskab til godkendelse, og der vedtages et
budget for det kommende år.
Stk. 5:
Konferencen
vælger en byledelse, der konstituerer sig selv med en leder og kasserer. Der vælges
en eller flere revisorer, der er ansvarlige for revisionen af byens og dens
afdelingers regnskaber.
Stk. 6:
Ekstraordinær
konference kan afholdes, når 1/3 af byens medlemmer, flertallet i byledelsen
eller landsledelsen kræver det. Byledelsen skal indkalde til den ekstraordinære
konference med de punkter på dagsordenen, der kræves behandlet med mindst 14
dages varsel og senest 4 uger efter, at der er fremsat begæring herom.
Stk. 7:
Byledelsen mødes
efter behov, dog minimum 1 gang om måneden.![]()
§6.
PARTIETS LEDENDE ORGANER - KONGRESSEN
Stk. 1:
Partiets højeste
myndighed er kongressen. Ordinær kongres afholdes hvert andet år i januar
eller april kvartal og indkaldes med mindst 2 måneders varsel.
Ekstraordinær
kongres kan afholdes, når et flertal af landsledelsen finder det nødvendigt, når
det kræves af 1/3 af medlemmerne eller 1/3 af afdelingerne. Ekstraordinær
kongres indkaldes af landsledelsen med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2:
Kongressen
består af delegerede valgt af afdelingerne. Landsledelsen fastsætter en
fordelingsnøgle for delegeretvalg. Medlemmerne af den afgående landsledelse
deltager på kongressen. Er de ikke valgt som delegerede, deltager de uden
stemmeret, men med taleret.
Stk. 3:
Partiets
program og vedtægter besluttes af kongressen. Ændringer heri kræver 2/3
flertal.
Stk. 4:
Kongressen
behandler beretningen fra den afgående landsledelse. Den behandler partiets
politiske linie og træffer overordnede beslutninger for det videre arbejde.
Kongressen fastsætter antallet af medlemmer og kandidatmedlemmer til
landsledelsen og vælger disse. Den vælger 2 revisorer, der skal føre løbende
kontrol med partiets økonomiske arbejde og aflægge beretning på kongressen.
Stk. 5:
Mellem
kongresserne leder landsledelsen partiets samlede virksomhed.
Stk. 6:
Større
diskussioner i hele partiet åbnes og afsluttes af landsledelsen. Dog skal en
generel partidiskussion gennemføres, hvis 1/3 af afdelingerne eller 1/3 af
distriktsledelserne ønsker det, eller hvis der ikke er 2/3 flertal i
landsledelsen om principielle spørgsmål i partiets politik.
Stk. 7:
Landsledelsen
sikrer udgivelsen af partiets presse og øvrige publikationer og er ansvarlig
for partiets økonomi og ejendom.
Stk. 8:
Landsledelsen
konstituerer sig med formand og sekretariat. Sekretariatet må ikke udgøre mere
end 1/3 af antallet af medlemmerne i landsledelsen. Landsledelsen kan nedsætte
og opløse udvalg
efter behov.
Det er
landsledelsen, der vælger redaktøren for partiets presse.
Stk. 9:
Landsledelsen
holder møde mindst 6 gange årligt. Her deltager landsledelsens
kandidatmedlemmer med taleret. Mellem møderne udøves landsledelsens myndighed
af sekretariatet. Sekretariatet udgør partiets daglige ledelse og mødes efter
behov. Sekretariatet rapporterer løbende til landsledelsen.
Stk. 10:
Fratræder
et medlem af landsledelsen, indtræder i stedet et kandidatmedlem efter
landsledelsens valg.
Stk. 11:
Mellem
kongresserne kan landsledelsen indkalde til landsmøde, der behandler vigtige spørgsmål
i fht. partiets politik og arbejde. Landsmøderne er rådgivende for
landsledelsen. Der kan gennemføres vejledende afstemninger. Stemmeberettigede
delegerede til landsmødet vælges i afdelingerne efter en fordelingsnøgle, der
er fastsat i Landsledelsen.![]()
Stk. 1:
Partiets økonomiske
midler består af medlemskontingentet, som danner det faste grundlag for dets
virksomhed. Herudover indgår midler fra partiskat, indsamlinger og fra driften
af dets øvrige virksomhed. Kontingentets størrelse fastsættes af
landsledelsen, som også fastsætter afdelingernes og byledelsens andel af
medlemskontingentet.
Stk. 2:
Partiets
funktionærer aflønnes efter principper, der fastlægges af kongressen.
Stk. 3:
Hvis et
medlem i kraft af sine parlamentariske tillidshverv for partiet modtager løn
eller andre indtægter, betales en partiskat, hvis størrelse fastsættes af
landsledelsen.
Stk. 4:
Ved partiets
ejendom forstås partiets økonomiske midler og dets faste ejendom. indbo,
rekvisitter mv., som er indkøbt for partiets midler, eller som er overdraget
partiet af enkeltpersoner, grupper eller organisationer.![]()
Stk. 1
Partiets
parlamentariske virksomhed ledes af dets valgte ledelser. Kandidater opstilles på
baggrund af diskussion i afdelingerne.
VEDTAGET AF DKP/MLs 8. KONGRES![]()
læs også:
DKP/ML's Program,
april 2000
Beretning fra DKP/ML's 8. kongres, april 2000
DKP/ML - 20 års kamp for
socialismen, 1998
Program for et socialistisk Danmark, 1997
Tilbage til DKP/ML's hovedside: www.dkp-ml.dk
18-09-08