![]()
| 10.07.01 - Dagbladet Arbejderen - |
![]()
I
går og i dag mødes regeringslederne fra Storbritannien og Irland for at forsøge
at løse den fastlåste situation omkring den nordirske lokalregering.
Situationen
er fastlåst fordi regeringslederen David Trimble trådte tilbage den 1. juli.
Trimble er unionist - tilhører altså den bevægelse, som kæmper for
Nordirlands fortsatte tilhørsforhold til Storbritannien.
Han
anklager modparten - republikanerne - for ikke at leve op til den såkaldte
"Langfredags-aftale".
Trimbles
kritik går på, at IRA - den irske republikanske hær - ikke har afleveret
deres våben. En international kommission har imidlertid flere gange bekræftet,
at IRA's våben er i depot, og ikke er
brugt.
Det
republikanske parti Sinn Fein vandt en solid fremgang ved valget for en lille måned
siden.
Sinn
Feins leder Gerry Adams afviser kategorisk unionisten David Trimbles anklager og
fastholder af IRA's våben ikke er brugt i syv år, at hans parti og IRA lever
fuldt op til Langfredags-aftalerne og at permanent fred i Nordirland hænger
sammen med at unionisterne yder deres bidrag til processen.
Han
tolker Sinn Feins valgsejr som udtryk for befolkningens støtte til partiets måde
at håndtere fredsprocessen på.
-
Men hvis unionisterne ikke er klar til at arbejde i de aftalte institutioner, så
må regeringerne påtage sig ansvaret og sikre opfyldelsen af de indgåede
aftaler - samtidig med institutionerne beskyttes indtil unionisterne er
indstillet på at arbejde med.
Sådan
siger Gerry Adams ifølge det britiske ugeblad The New Worker efter at David Trimble er tråd tilbage og forud for
dagens møde.
Den
britiske premierminister Tony Blair og den irske Bertie Ahern er begge
underskrivere af Langfredags-aftalerne og Gerry Adams lægger således ansvaret
over til regeringslederne fra London og Dublin.
Adams
ønsker, at mødets parter tager konkrete skridt for at gennemføre mindst tre
af Langfredags-aftalernes punkter: Oprettelse af et uafhængigt politi, nedlægning
af den britiske hærs anlæg og sikring af det aftale samarbejde mellem ministre
fra Irland og den nordiske lokalregering.
/se
Sinn Fein
(Den største republikanske bevægelse i Irland/Nordirland)
An Phoblacht
Republican News Sinn Feins ugeavis (et must hvis du vil vide hvad der rør
sig i fredsprocessen).
![]()
[Se de nyeste Artikler] * [DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]