30.05.01 - Dagbladet Arbejderen   -

Sig din mening i Debatten  

 

Havnearbejdere demonstrerer mod EU

EU-direktiv vil sætte Europas havnearbejdere årtier tilbage

Havnearbejder-forbundets afdeling 4. i Göteborg har på et medlemsmøde besluttet at deltage i den faglige afdeling af demonstrationen mod EU-topmødet, fredag den 15. juni.

- Jeg håber det bliver en stor faglig demonstration og frem for alt, at havnearbejderne stiller op bag vores fane, siger formanden Hans Kindgren til den svenske ugeavis Proletären.

- Vi skal have gang i engagementet og diskussionerne på arbejdspladserne, siger Hans Kindgren.

Ud over den principielle modstand mod EU er der helt konkrete grunde til, at de svenske havnearbejdere har besluttet at deltage i demonstrationen.

Der står meget på spil for Sveriges havnearbejdere, hvis de ikke rejser en kollektiv modstand imod EU's planer, forklarer fagforeningsformanden.

EU er igang med at udarbejde et direktiv, som - hvis det bliver gennemført - vil true havnearbejderne på deres arbejde, løn og ansættelsesvilkår. I praksis vil havnearbejderne blive sat flere årtier tilbage.

Det vil blive som i 1960'erne eller endnu tidligere, inden havnearbejderne blev sikret en fast månedsløn.

Det kan ende med daglejer-virksomhed igen, fastslår Hans Kindgren.

EU-kommissionens forslag ventes behandlet i EU-parlamentet allerede til efteråret og senest et år efter at EU's ministerråd har vedtaget det, skal medlemslandene have tilpasset deres lovgivning.

EU-direktivet lægger op til at liberalisere driften af havnene i EU-landene. Der skal konkurreres mere.

Hvis det kommunale havneselskab ikke længere kan nægte nogen at drive et firma som losser og laster, bliver det skibsrederne, som kommer til at afgøre, hvem der skal udføre arbejdet, forklarer Hans Kindgren.

Selv et barn kan regne ud, at det vil føre til faglige kampe mod løn-dumpning og uddelegering af arbejdet til, siger han.

- Med EU-direktivet som lov vil rederne naturligvis lade skibs-besætningerne udføre vores arbejde. De er jo allerede betalt, siger formanden for havnearbejderne i en af EU's største havne.

Han er formand for 450 ud af havnens 600 fastansatte havnearbejdere.

Fagforeningen udsender nu et informationsblad til sine medlemmer om demonstrationen mod EU-topmødet den 15. juni og om EU-direktivet, som truer medlemmerne.

/se

 

 

Københavns Gøteborg Initiativ

Byggefagenes Hus, Lygten 18, 2400 KHB. NV.

Tlf. 35 81 00 67, e-mail: yvonne.l.madsen@sid.dk

Sidste frist for tilmelding til fællestransport og overnatning i gymnastiksal er den 1. juni. Prisen er 225 kroner for transport, overnatning og morgenmad.

 

Gøteborg-Initiativet Århus

c/o JuniBevægelsen, Skovvejen 44 A 8000 Århus C.

Tlf. 86 18 06 18 og 40 92 29 38, e-mail: thorkil@mail1.stofanet.dk 

Sidste frist for tilmelding til fælles transport og overnatning er den 7 juni. Tilmelding sker på mailadressen.

 

Oplysnings/aktivistmøde

Onsdag den 7. juni kl. 19.00 i Murer- & Murerarbejdsmændenes Fagforening, Grønnegade (indgang ved Entréscenen)

På mødet vil der blive en genenmgang af turen. 

 

Gøteborg-initiativet Aalborg

Nytorv 13 B 9000 Aalborg. Tlf. 98 10 92 20.  Nordsjælland

Tlf. 48 14 19 15 og 26 18 26 11 eller 48 25 11 08, e-mail: johnsons@fald.dk  eller wehlitz@mail.tele.dk

 

 

 

 

   

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]