![]()
| 13.04.01 - Dagbladet Arbejderen - |
![]()
Inger
Loft, alias Human A/S, skruer bissen på over for Ungdomshuset på Nørrebro i København.
Hun har skrevet til brugerne af det alternative fristed, og opsagt deres
kontrakt.
Inger
Loft købte sidste år Ungdomshuset af Københavns Kommune for 2,6 millioner
kroner. Hun erklærede, at det stadig skulle være et tilholdssted for unge.
Opsigelsen
tages med sindsro af Ungdomshusets advokat Bjarke Madsen.
-
Huset blev købt af kommunen for at blive brugt til ungdomshus tilbage i 1982,
og jeg er den klare opfattelse at den aftale stadigvæk gælder, udtaler han til
Dagbladet Arbejderen.
Der
er også en del juridiske fejl i opsigelsen fra Inger Loft.
-
Hun overholder for eksempel ikke den gældende klagevejledning, der blandt andet
siger, at man skal indleverer den her slags klager med seks ugers varsel og så
videre. Derudover har hun ikke begrundet opsigelsen, og det har man altså pligt
til.
Derfor
er der nu blevet sendt en protest retur til Inger Loft, hvor det understreges,
at man ikke har tænkt sig at følge Human A/S´s krav på grund af den gamle
aftale med kommunen.
-
Inger Loft kræver også 20.000 kroner i husleje om måneden. Det svarer til 100
procent, hvor brugerne kun skulle betale ti procent ifølge den oprindelige
aftale, fortæller Bjarke Maden, der heller ikke mener at det er et krav med
hold i.
-
Det siger sig selv. En udlejer kan heller ikke smide en lejer ud, med mindre man
selv vil bruge ejendommen. Det kan jeg ikke tro er tilfældet her, og desuden er
aftalen fra 1982 jo bindende og ikke bare midlertidig.
Selve
opsigelsen blev sendt den 28. februar, men på grund af manglende aktindsigt
valgte Ungdomshusets advokat at vente med at gå til offentligheden før nu.
Selvom
Inger Loft vil sige brugerne op, skriver hun i sit brev, at opsigelsen og den
voldsomme huslejeforhøjelse er et "oplæg til forhandling". En
forhandlingsmetode som Bjarke Madsen ikke helt kan sætte sig ind i.
-
Det virker jo noget pudsigt, at man først siger folk op, og derefter påstår
at man vil forhandle.
Bjarke
Madsen er alt i alt optimistisk, når det gælder fremtiden for det snart 20 år
gamle Ungdomshus:
-
Som sagt så er ejendommen købt med den betingelse, at der skal være
ungdomshus, og det kan udlejeren altså ikke lave om på. Så skal kommunen mere
eller mindre ændre lokalplanen og simpelthen rive huset ned.
Traditionen
tro er det ikke lykkedes for Dagbladet Arbejderen at få en kommentar fra Inger
Loft.
/RØ
![]()