![]()
| 16.02.01 - Dagbladet Arbejderen - |
![]()
For
et par uger siden aktionerede Greenpeace i Århus bugt. Målet for aktionen var
fragtskibet Explorer, på vej til Århus havn med sin last af 20.000 tons
gensplejset soja til dyrefoder. En række aktivister lænkede sig fast på
skibet. Andre trængte ombord. Målsætningen var naturligvis at skabe medieopmærksomhed
omkring brugen af gensplejset foder.
I
sig selv var aktionen meget lig andre af de mange aktioner Greenpeace har lavet
gennem årene. Den var professionelt lavet. Lagt an på medierne og i et og alt
fredelig. Ja, den var vel i det store og hele blot blevet husket som en blandt
mange, hvis ikke lige det var for myndighedernes indgriben.
Justitsminister
Frank Jensen gav nemlig personligt tilladelse til at hæren blev sat ind mod de
aktionerende aktivister fra Greenpeace, som blev udsat for en hårdhændet
behandling. Det er en markant optrapning. Militæret har intet at gøre med
fredelige politiske aktioner.
Men
myndighedernes overgreb endte ikke, da aktionen var afsluttet og aktivisterne
bragt ind til havnekajen i Århus. Her tog Udlændingestyrelsen sagen i sine hænder
og udviste prompte 32 udlændinge, der havde deltaget i aktionen.
27
af aktivisterne kommer fra andre EU-lande. Ifølge EU's regler må Danmark kun
udvise dem, hvis de udgør en alvorlig trussel mod grundlæggende
samfundshensyn.
Efter
at have tygget på sagen og en klage fra Greenpeace erkender
Indenrigsministeriet nu, at udvisningen var en overreaktion. Derfor en de efterfølgende
blevet annulleret.
Var
det ikke sket havde EU's Schengen-samarbejde betydet, at de 27 udviste fra
Danmark var blevet sortlistet i hele EU. Det er de måske blevet alligevel, men
nu er det i hvert fald ikke lovligt. For de 5 sidste aktivister er situationen
stadig uafklaret. De kommer ikke fra et EU-land og kan derfor udvises på et
tyndere grundlag.
Det
er bemærkelsesværdigt, at de borgerlige medier og partier har holdt meget lav
profil. Der burde have lydt et ramaskrig. Selv om myndighederne nu er på
tilbagetog, må sagen ikke få lov til at dø i stilhed. Den indeholder alt for
mange principielle elementer.
Hvor
når vil Frank Jensen give grønt lys til at militæret sende i aktion mod
strejkende arbejdere og faglige blokader?
Konsekvenserne
er overskuelige, hvis ikke justitsministeren sættes eftertrykkeligt på plads.
http://www.greenpeace.se/dk/dk.asp
![]()